Udgifterne til administration skal ned. Det er et mål i den afbureaukratiseringsplan, som innovationsminister Sophie Løhde (V) kom med i tirsdags.
Hvert år fra 2019 til 2022 skal der falde besparelser på administrationen i stat, kommuner og regioner som følge af afbureaukratisering, fastslås det i planen.
Ministeren sætter dog ingen procent på. Det fremgår af planen, at afbureaukratiseringen og dermed også besparelserne skal findes gennem forpligtende partnerskaber med kommunerne, regionerne, de faglige organisationer og de politiske partier – efter devisen, at alle parter skal ville det; ellers bliver det ikke til noget.
Sophie Løhde afviser at tale om procenter og fyringsrunder på administrationsgangene i stat, kommuner og regioner:
"Jeg hører ikke til dem, der deltager i bashingen af djøfere, for hvis vi skal fastholde og videreudvikle en god offentlig sektor, har vi brug for dygtige medarbejdere inden for mange forskellige fagområder," siger hun i en skriftlig kommentar til Djøfbladet.
Hun fortsætter:
"Når det så er sagt, bliver vi nødt til at holde et vågent øje med, at antallet af administrative medarbejdere ikke bare vokser og vokser på bekostning af eksempelvis SOSU-assistenter, sygeplejersker, pædagoger og lærere, der møder borgerne hver dag. Derfor lægger vi op til, at udgifterne til administration skal falde år for år i både staten, kommunerne og regionerne, og jeg håber naturligvis, at kommuner og regioner vil være med til at indfri den målsætning."
Spøgelset fra Corydons fyringer på Slotsholmen
Da Bjarne Corydon som ny S-finansminister i 2012 søsatte projektet 'Effektiv Administration' i ministerierne, stillede han et håndfast krav om procentbesparelser her og nu på ministeriernes løn- og driftsbudgetter. Det førte til den største afskedigelsesrunde på én gang i embedsværket i Djøfs historie. Tæller man samtlige faggrupper med, endte det med knap 1.000 fyringer i statsadministrationen.
Formanden for Djøf Offentlig, Sara Vergo, advarer mod at koble afbureaukratisering og besparelser sammen i den nye plan.
Men giver det her ikke mindelser om Corydon?
"Dét at reducere i regler og krav fører ikke nødvendigvis besparelser med sig, heller ikke i administrationen. Og det er helt afgørende, at man ikke melder eventuelle besparelser ud, før man har høstet helt konkrete, økonomiske resultater af den afbureaukratisering, som er ved at blive sat i søen,” siger hun.
Socialdirektør: Politikerne taler med to tunger
En af dem, som sidder med udfordringerne med afbureaukratisering ude i frontlinjen, er Helle Linnet. Hun er social- og arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg Kommune og formand for Foreningen af socialchefer i Danmark.
Helle Linnet oplever, at politikerne let kommer til at tale med to tunger.
"Folketinget ønsker fx, at vi skal lave mere benchmarking. Men ingen benchmarking uden tal og skemaer, som tager tid fra det borgernære. Så afbureaukratisering er ingen let øvelse."
Sophie Løhde peger i planen på, at afbureaukratisering langtfra kun er et anliggende for regeringen og Folketinget. Mange regler og registreringskrav er opfundet lokalt i kommuner, regioner og de enkelte institutioner, fastslår hun.
Helle Linnet er enig i, at det ikke kun er lovgivningen fra Christiansborg, det handler om. Kommunerne laver også selv deres egne dokumentations- og procedurekrav.
"Her er det allervigtigste at få tilbagemeldinger fra medarbejderne ude i institutionerne og lytte til dem. De har som regel nogle gode bud på, hvilke opgaver der ikke er meningsfulde. Men det synes jeg også, vi er blevet rigtig gode til ude i kommunerne."
Behov for dokumentation vokser
Helle Linnet vil selv gerne begge dele:
"Jeg vil både gerne dokumentere, hvad vi gør, dér hvor det er meningsfuldt at dokumentere – og samtidig have, at vi bruger det meste af vores tid tæt på borgerne."
Kan I spare ved hjælp af afbureaukratisering, så jeres administrationsudgifter falder hvert år fra 2019 til 2022?
"Regeringen vil skaffe et milliardstort beløb hjem til bl.a. ældreområdet gennem afbureaukratisering. Jeg håber, at der her er taget højde for, at behovet for dokumentation rent faktisk vokser i kommunerne. Vi får flere og flere alvorligt syge, som behandles i eget hjem. Der skal vi kunne redegøre for, at vi har givet den rette medicin, den rette væskemængde og fx den rette sårpleje. Så umiddelbart er det svært at se, hvordan vi kan frigøre ressourcer på afbureaukratisering i det omfang, regeringen beskriver."
Djøf: Regeringens ambition er god
Da Løhde lancerede sin plan i tirsdags, gik der en pressemeddelelse ud fra Djøf om, at Djøf meget gerne vil være med til at luge ud i unødige krav til dokumentation og procedurer i den offentlige sektor.
Hvordan?
"Selvfølgelig bør vi afskaffe unødigt bureaukrati. Det er indlysende," siger Sara Vergo.
"Kunsten er at gøre det, uden at man går på kompromis med retssikkerhed og kvalitet. Kan vi det, er det godt. Men hvis vi i iveren efter at fjerne regler skaber usikkerhed om borgerens rettigheder, risikerer vi, at borgernes oplevelse af retfærdighed bliver negativt påvirket. Og så tror jeg, at mange danskere hurtigt vil stejle."
På samme måde med politikerne.
"Når de oplever fejl eller noget, de oplever som en retfærdighed, er de hurtige til at kræve nye regler og dokumentation. Derfor bliver det spændende, hvor regeringen helt præcist vil finde de overflødige regler. Skiftende regeringer er gennem tiden ikke rigtig lykkedes med det. Men jeg håber, det vil lykkes for Sophie Løhde. Og vi vil gerne hjælpe. For jeg synes rent faktisk, regeringens ambition er god."
Hvad er djøfernes ansvar ude i velfærdsstatens maskinrum for, at afbureaukratisering kan lykkes?
"Vores ansvar er at understøtte politikernes ambitioner og mål. Jeg er faktisk ret træt af den gængse opfattelse af, at djøfere nærmest sidder og opfinder regler og dokumentationskrav for deres egen fornøjelses skyld. Så selvfølgelig vil djøferne hjælpe politikerne med at afbureaukratisere."
Djøf har da også på det seneste både deltaget i regeringens kampagne 'Meld en regel', og skrevet til Sophie Løhde og tilbudt sig som deltager i det Forenklingsforum, som ministeren nu vil nedsætte for at finde unødvendigt bureaukrati, understreger Sara Vergo.
Regler er – også – demokrati og retssikkerhed
Du har tidligere sagt, at 'Vi djøfere skal også være selvkritiske – har vi måske djøffet det hele lidt for meget op'. Hvor langt er du kommet med det?
"Jeg har faktisk dagsordensat denne diskussion på rigtigt mange møder med medlemmerne. Provokeret dem lidt og bedt dem om at kigge indad på egen adfærd og arbejdsmåde. Og mine medlemmer er helt med på den øvelse," siger Sara Vergo.
Men de kerer sig samtidig utrolig meget om samfundet og retssikkerheden, understreger hun.
"Det er vigtigt for djøferne, at borgerne får en god og retfærdig behandling, og at reglerne er klare og gennemsigtige. Og de er optaget af at holde styr på budgetterne og sikre en høj kvalitet i serviceringen af politikerne, så der er penge til dét, politikerne gerne vil prioritere. Det er supernemt at sige, at vi har for mange regler og regneark i dét her land, men djøfernes pointe er, at det altså også er med til at skabe et stærkt fundament for vores velfærdssystem og demokrati."
