Nye vinde

Ahlers vil gøre uddannelsessystemet mindre stift

18.9.2018

af

Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix

Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix

Uddannelsessystemet skal være mere fleksibelt, fremgår det af nyt udspil fra regeringen, der vækker tilfredshed hos Djøf og DI. Begge understreger dog, at der mangler midler til at indfri de gode ambitioner.

De studerende skal have flere muligheder. Det er hovedbudskabet i det politiske udspil, som regeringen med uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) som hovedperson præsenterede i starten af ugen.

”Jeg vil gerne gøre op med det stive system, hvor alle i dag går den samme vej gennem universitetet,” forklarede ministeren i en pressemeddelelse.

Det vil man bl.a. gøre ved at udvide retskravet til tre år, så de studerende ikke længere er nødt til at gå direkte fra bacheloruddannelsen til kandidaten, hvis de vil være sikre på at blive optaget. I dag har man kun retskrav, hvis man går direkte fra sin bachelor til sin kandidat. Det betyder, at 85 procent af alle læser videre med det samme.

Samtidig vil regeringen sørge for, at der bliver oprettet flere erhvervskandidatuddannelser. Disse uddannelser tager fire år og læses på deltid ved siden af et fuldtidsjob.

Møder efterspørgsel

Udspillet bliver da også taget godt imod hos Djøf, som mener, at særligt det udvidede retskrav og erhvervskandidatordningen er noget, de djøf-studerende efterspørger. Det fortæller Wenche Marit Quist, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf.

”Forlængelsen af retskravet modsvarer i høj grad de ønsker om øget fleksibilitet imellem studie og job, som de studerende efterspørger. Men udspillet rummer også gode tanker om at gøre valget af uddannelse mere overskueligt, at anerkende god undervisning og at fokusere på behovet for vejledning og feedback i løbet af studiet. Det er netop ting, som de samfundsvidenskabelige studerende har savnet,” siger Wenche Marit Quist.

Hun understreger også, at udspillet er et tiltrængt opgør med idéen om, at de studerende skal blive hurtigt færdige for enhver pris.

”Det giver rigtig god mulighed for at kombinere praksis og teori fra studiet på forskellig vis. Indtil nu har fokus entydigt været på at få de studerende så hurtigt gennem studierne som muligt. Nu åbnes der for en langt klogere tilgang, hvor de studerende får mulighed for at få den vekselvirkning mellem teori og praksis, der kvalificerer både deres læring og deres fremtidige jobmuligheder”, siger hun.

Udspillet vil også anerkende gode undervisere, give de studerende mere feedback og vejledning og oprette flere undervisningstimer. Det er dog svært at realisere uden flere midler, påpeger Wenche Marit Quist. Særligt når universiteterne fortsat er underlagt 2 procents besparelser om året.

Meget positivt

Hos Dansk Industri (DI) er man også positivt indstillet. Man hæfter sig ligesom Djøf særligt ved det forlængede retskrav og ønsket om flere erhvervskandidater, fortæller uddannelses- og forskningspolitisk chef i DI, Mette Fjord Sørensen.

”Det er meget positivt, at man vil skabe mere fleksibilitet i uddannelsessystemet. Med det udvidede retskrav og flere erhvervskandidater får eksempelvis djøfere større mulighed for at få indblik i arbejdsmarkedet. Vi kan se, at de, der har studiejob, kommer langt hurtigere i arbejde. Derfor synes jeg grundlæggende, at udspillet er fornuftigt, især når vi ved, at der er stigende og anderledes kompetencekrav på arbejdsmarkedet,” siger Mette Fjord Sørensen.

Hvis Mette Fjord Sørensen skal sige noget kritisk om udspillet, er det, at mange af de ønsker, udspillet afspejler, er svære at indfri, hvis universiteterne fortsat skal spare 2 procent om året.

”Omprioriteringsbidraget er fortsat det store problem. Når vi kigger på de virkelig gode ambitioner – og især det, der omhandler teknologiforståelse og digital forståelse – så er det svært at investere, samtidig med at man skal spare. Så vi håber, at der bliver flyttet nogle midler med over,” siger hun.

Udspillet, der bærer titlen ’Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden’, tager udgangspunkt i en række af de 37 anbefalinger, som Udvalget for Bedre Universitetsuddannelser kom med i marts måned.

Udspillets indhold:

- Forlængelse af retskrav til tre år

- Flere erhvervskandidatuddannelser

- Mulighed for at tage en 1-årig master efter bacheloren

- Bacheloruddannelser skal favne bredere

- Studerende skal kunne læse på andre fagområder på deres kandidat

- 1,08-reglen skal afskaffes (så man ikke længere kan gange sit snit op fra sin ungdomsuddannelse)

- Bedre optagelsessystem

- Undervisningen skal prioriteres lige så højt som forskningen

- Studerende skal have mere feedback

- Flere undervisningstimer

- Større brug af studenterevalueringer

- Universitetsuddannelser skal fra på et højt internationalt niveau

- Gode undervisere skal anerkendes og belønnes

- Alle studerende skal have forståelse for teknologiens muligheder og begrænsninger

Kilde: Pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet