Jobskifte

Sådan fik Tilde, Kim og Benedikte nyt job

06-06-2018
7 min.

Der er mange veje til at finde nyt arbejde. Mød tre unge djøfere, der har brugt LinkedIn, netværk og video til at få et jobskifte på plads.

Selv om 7 ud af 10 arbejdsgivere stadig benytter sig af traditionelle stillingsopslag, er der grøde i rekrutteringsmarkedet. Flere arbejdspladser afprøver nye metoder – fx baseret på kunstig intelligens – og samtidig står værktøjer som LinkedIn og video stadig stærkere.

Vi har talt med tre unge djøfere om, hvad de gjorde for at få nyt job.


Foto: Claus Bech

”Jeg troede, at LinkedIn kun var for it-folk og ingeniører”

Tilde Blaaberg Rørvig, 34, MSocSc i Service Management. Ekstern konsulent (PMO) hos LEO Pharma.

“Jeg havde slet ikke forventet, at det ville virke. Jeg troede, LinkedIn kun var for it-folk og ingeniører og slet ikke så stort i min branche. Men så blev jeg kontaktet af et rekrutteringsbureau, som fandt min profil interessant i forhold til et konkret job, og efter lidt skriveri frem og tilbage var jeg 10 dage senere i arbejde som ekstern konsulent. Det er jo helt vildt.

Jeg var nok begyndt på aktiv jobsøgning to måneder forinden. Det første, jeg gjorde, var at markere på LinkedIn, at jeg over for rekrutteringsfolk gerne ville stå som aktivt søgende – det er en funktion, du bare skal tikke af, og så dukker du frem, når de søger efter kandidater.

Jeg skrev nogle af de jobtitler og emneord ind, jeg var interesseret i: Project manager, projektkoordinator, administration og projektassistent. Noget af det jeg gerne ville arbejde med.

Bagefter sørgede jeg for at opdatere alle de felter i min profil, der overhovedet kunne opdateres. Jeg gjorde meget ud af, at der under tidligere job og uddannelse stod noget om de arbejdsopgaver, jeg havde løst. På den måde er det ikke bare en liste med titler, men en måde at vise mine reelle kompetencer og erfaringer frem. Balancen er at målrette teksten til det område, du er interesseret i, men uden at gøre det alt for specialiseret og snævert.

Bagefter opdaterede jeg den tekst øverst på min profil, hvor man skriver om sig selv. Jeg lagde især vægt på mine personlige egenskaber. Hvem er jeg, og hvad har jeg af personlige kompetencer? Hvem er jeg som kollega? Jeg ved ikke, om det er tanken med det, men det er sådan, jeg tænker, det giver mening. For hvordan skiller man sig ud, hvis der er et stort felt af kandidater? Det gør man med sin personlighed.

Jeg har ikke betalt en krone for det. Som jobsøgende er det ikke nødvendigt at betale sig til særlige funktioner, vil jeg mene.

Alt i alt har jeg nok opdateret løbende på min LinkedIn-profil hen over fire-fem måneder. Fordi jeg i mit tidligere job bl.a. arrangerede LinkedIn-kurser for studerende, har jeg lært forskellige tips og tricks fra sidelinjen. Generelt tror jeg, det er en god idé at undersøge, hvordan andre gør det, hvis man gerne vil godt i gang. Det kan nok også være en god idé at se de introduktionsvideoer, som jeg ved, at fx Djøf har lagt op på deres hjemmeside.”


Foto: Claus Bech

”Et godt netværk kommer aldrig skidt igen”

Kim Gjevnøe Sørensen, 31, cand.merc.dat. Konsulent hos Carve Consulting.

”Netværk. Det er det eneste, der virkelig dur til noget – i hvert fald i det private. Den der kaffesnak, hvor du får sat ansigt på… det er jo for pokker også sådan, at de, der allerede er i job, finder nyt arbejde. Det er simpelthen en måde at hoppe uden om nogle af de der forskellige jobsystemer, hvor du kan blive valgt fra af nogle ukendte mennesker pga. alle mulige små og måske tilfældige ting, du alligevel ikke kan gennemskue.

Man må kigge på, hvem man selv har i netværket, og hvem de har i netværket, og så skaffe kontakt den vej. For mig selv gav det bonus, at jeg fik nogle af mine stærke profiler på LinkedIn til at dele et grafisk opsat opslag. Fjorten dage senere stod jeg pludselig med tre konkrete tilbud om job.

Jeg begyndte i en lille software-startup, hvor jeg stod for udviklingen af digitale tavler, men som det nogle gange er i startups, måtte jeg videre efter seks måneder. Der ringede jeg så til en af de andre, der havde kontaktet mig dengang. Og de var stadig interesserede, så der arbejder jeg nu.

Sådan er det med netværk. Hvis du bare minder dem om, at du findes engang imellem, så kan de sagtens huske dig. Et godt netværk kommer aldrig skidt igen.

Det er så vanvittigt hårdt at sidde og skrive ansøgninger til en masse jobopslag, hvor du hver gang skal virke superengageret og passioneret for lige den stilling. Jeg har tidligere gjort det, at jeg sprang bunkerne af ansøgninger over og i stedet skrev direkte, velformulerede mails til ejerne af virksomheder, jeg var interesseret i.

’Dav, her er jeg, sådan og sådan…’ I første omgang skrev jeg ikke direkte, at jeg ville have et job hos dem. Det var en mulighed for at researche på, hvad de lavede – og en måde at komme i direkte kontakt med dem, der skal tage beslutningerne i sidste ende.

Jeg fik også en mentor med denne her metode. Jeg kom i kontakt med direktøren af et mindre udviklingshus, som fik et godt indtryk af mig. Så selv om jeg ikke var den profil, de havde brug for, så sparrede vi med hinanden over et par måneder, og han hjalp mig ved at anbefale mig til recruitere og sende mig videre til andre. Det er styrken ved netværk – man hjælper hinanden.

Det er bare vigtigt, at du gør det ordentligt. Brug tid på at skrive en kvalitetsmail eller et flot opslag på LinkedIn. Sørg nu for, at grammatikken er i orden. Og tænk over, hvad du kan gøre, som andre ikke gør eller overvejer. Hvad kommer du med, der er særligt?”


Foto: Claus Bech

”En video giver dig muligheden for at give et førstehåndsindtryk”

Benedikte Wagner Frandsen, 27 år. Erhvervsjurist i GF Forsikring.

”Sidste år søgte jeg jobbet som direktionsassistent med fokus på jura i GF Forsikring, og efter at have sendt den traditionelle skriftlige ansøgning, cv og karakterudskrift, modtog jeg en mail med en invitation til et video-interview, som var næste skridt i ansættelsesprocessen.

Der var tre spørgsmål, som jeg skulle svare på, mens jeg filmede mig selv: Hvad forstår du ved at være ’selvledende’ i jobbet? Hvad forstår du ved at være ’kundeorienteret’ i jobbet? Og kan du fortælle om det sted i dit cv eller ansøgning, hvor du synes, at du beskriver det bedste match i forhold til jobbet?

Videoerne kunne optages igen og igen, og jeg brugte to-tre forsøg hver gang. Jeg havde forberedt mig ved at skrive et lille manuskript, inden jeg optog videoen. Det gav mig ro på og overblik til at svare kortfattet, præcist og afslappet.



Jeg var meget bevidst om, at jeg aldrig ville kunne lave den perfekte video, men det er jo heller ikke meningen. Så selvom jeg selvfølgelig overvejede, hvilket tøj jeg skulle have på, og hvor jeg skulle optage videoen, så brugte jeg ikke meget tid på det. Jeg valgte egentlig bare almindeligt arbejdstøj og et sted i stuen foran en neutral baggrund.

Det var første gang, jeg stiftede kendskab med videometoden, og selv om det altid er lidt grænseoverskridende at optage sig selv på video, så er jeg jo fra en generation, der er vant til at bruge Snapchat og FaceTime, og derfor var det ikke helt uvant for mig.

Jeg oplevede det som en god mulighed for at give et førstehåndsindtryk, som ikke er muligt gennem en skriftlig ansøgning. En bedre mulighed for at vise sin personlighed. Arbejdsgiveren kan se kandidaten i øjnene og se kandidatens udstråling, og som kandidat kan man give et indtryk af, hvor motiveret man er for jobbet. 

Min erfaring har været, at video er et rigtig godt supplement til en traditionel ansøgning, fordi man får de personlige facetter i spil. Men det kan ikke helt erstatte den skriftlige ansøgning, som er god til at formidle det faglige og formelle – ikke mindst for os jurister.

Så hvis du bliver mødt med et krav om, at du skal optage en video i forbindelse med en jobansøgning, skal du bare kaste dig ud i det. Mit bedste råd er, at du skal være glad, smilende og allervigtigst: Vær dig selv. En video er virkelig en god mulighed for at vise, hvem du er.”


2 kommentarer
3
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anne Petersen

13.06.2018 kl. 19.45

Hvorfor spørger I aldrig personer over 50?
Det er det samme, der gør sig gældende i DJØFs jobavis.

1 Kommentar
0

Mads Bang

14.06.2018 kl. 16.21

Kære Anne

Tak for din kommentar. Vi tilstræber altid balance i vores dækning på mange forskellige planer - også alder.
I forbindelse med researchen til denne artikel har vi søgt bredt efter personer, som har stiftet bekendtskab med nye rekrutteringsmetoder. Det har ikke været afgørende for os, hvor gamle personerne var.

Venlig hilsen
Mads Bang, redaktionschef, Djøfbladet

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.