Djøf

Ambassadør i spidsen for offentlige chefer

31.5.2018

af

Privatfoto

Privatfoto

Arktisk ambassadør Hanne Fugl Eskjær bliver ny formand for de 7.700 offentlige chefer i Djøf.

Arktisk ambassadør Hanne Fugl Eskjær bliver ny formand for Offentlige Chefer i Djøf. Hun er 46 år gammel, og siden hun blev cand.scient.pol i 1997, har hun beskæftiget sig med store dele af kloden. I sin tid i Udenrigsministeriet har Hanne Fugl Eskjær bl.a. beskæftiget sig med Mellemøsten, Rusland, Østeuropa, FN og udviklingspolitik. Mellem 2013 og 2016 var hun Danmarks ambassadør i Bangladesh og har tidligere været udstationeret til Damaskus, Prag og FN-missionen i New York. 

Som ny formand for Offentlige Chefer i Djøf ser Hanne Fugl Eskjær frem til Ledelseskommissionens rapport, der udkommer om få uger.

”Jeg håber, vi får et godt grundlag for at drøfte, hvordan vi kan fortsat kan udvikle god ledelse i den offentlige sektor. Jeg ser frem til debatten. Det er vigtigt med en fælles forståelse for, at god ledelse kræver rum og plads til, at den enkelte leder kan tilrettelægge sit arbejde bedst muligt, så det giver mening for medarbejdere og brugere.”

Samarbejde på programmet

Samarbejde er et tema, som Hanne Fugl Eskjær gerne vil fokusere på som nyvalgt formand for de Offentlige Chefer i Djøf:

”I Djøf vil vi meget gerne bidrage aktivt til at skabe de bedst mulige rammer for en veldreven offentlig sektor. For mig at se skal det gode samarbejde – både på tværs af sektorer og mellem ledelse og medarbejdere – i centrum for at opnå resultater til gavn for borgere og virksomheder. Motivation, anerkendelse og god personaleledelse hænger snævert sammen med høj produktivitet - også i den offentlige sektor," påpeger Hanne Fugl Eskjær.

Hanne Fugl Eskjær tager over efter Morten Bæk, der efter en udnævnelse til departementschef for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet måtte forlade formandsposten for de offentlige chefer i Djøf efter kun to måneder. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet