Henri Schilder
6 år siden
Usikkerheder om strejke og lockout skal løses ad fagretlig vej.
Herunder konfliktens konkrete omfang.
Kom nu igang DJØF.
Henrik Schilder
OK18
Her er fire ting djøferne vil vide om strejke og lockout
14.3.2018
af
Eva Bøgelund
Foto: Philip Davali/CFU
Telefonerne kimer hos Djøf med spørgsmål fra medlemmerne om OK18. Læs om de fire emner, djøferne især spørger om: Lockout, ferie, barsel og konfliktlån.
Hvad med min ferie? Hvad sker der med min barselsgodtgørelse? Er jeg overhovedet omfattet af min arbejdsgivers lockoutvarsel – og hvad går modellen med konfliktlån ud på?
Det er de hyppigste spørgsmål, som djøferne har stillet Djøf, efter at overenskomstforhandlingerne brød sammen, og der blev udsendt strejke- og konfliktvarsler.
Djøf håber på en tilfredsstillende forhandlingsløsning – nu med Forligsinstitutionens mellemkomst – men beredskabet til en konflikt med strejke og lockout er alligevel kørt på plads.
Er jeg lockoutet eller ej?
Telefonerne har glødet i Djøf, siden der blev afsendt konfliktvarsler fra de faglige organisationer i stat og kommuner og regioner hhv. den 2. og 5. marts. Da arbejdsgiverne få dage efter gik i medierne og bebudede lockoutvarsler i stat, kommuner og regioner, kom der nye opkald til Djøf.
For arbejdsgiverne havde ingen liste med på pressemødet over de konkrete områder, som de agtede at udtage til lockout.
Da listerne så kom, ringede telefonerne igen. Denne gang fra medlemmer, som var i tvivl om, hvorvidt de er omfattet af lockouten eller ej.
"Der er mange uklarheder i arbejdsgivernes lister," forklarer chefen for Djøfs Rådgivningscenter, Mette Knudsen.
"Man udtager hele arbejdspladser, men typisk med visse dele undtaget. Fx at den ene af to djøfere, som arbejder med en konkret opgave, er undtaget lockout. Men man kan ikke se hvem af listen, og Djøf kan heller ikke svare på det. Vi er nødt til at bede medlemmerne om at spørge deres arbejdsgiver."
Hvad med min ferie?
Ferie har fra dag ét trukket rigtig mange spørgsmål.
Er man på ferie dén dag, konflikten bryder ud, fortsætter man bare sin ferie uændret. Man indtræder derefter automatisk i konflikten, når ferien er slut. Men man kan ikke påbegynde en ferie under en konflikt. Det vil sige, at man ikke kan gå på en planlagt ferie, hvis en strejke eller lockout, som man er omfattet af, er brudt ud. Det gælder uanset, hvor dyr en rejse man har bestilt.
Det kan man ikke, fordi konflikt/lockout juridisk set afbryder ansættelsesforholdet: Man har ikke et job længere.
"Det øjeblik, konflikten stopper – og det kan jo være på et hvilket som helst tidspunkt – skal du næste morgen møde på arbejde igen, hvis det ellers er en hverdag. Det er den måde, du populært sagt får dit arbejde tilbage på igen. Møder du ikke næste dag, har du ikke noget job længere," forklarer Mette Knudsen.
Mange spørger, om afbestillingsforsikringen gælder, hvis man ikke kan komme af sted på grund af konflikt.
Svaret er desværre, at mange rejseforsikringer ikke dækker den situation, siger Mette Knudsen.
Den rejseforsikring, som man kan tegne i Codan gennem Djøf, gør dog, tilføjer Mette Knudsen.
Et af de store udeståender i forhold til planlagt ferie er, hvornår – det vil sige fra hvilken dag – konflikten i givet fald bryder ud.
For det kan i princippet ske med et spænd, der strækker sig helt fra 4. april – onsdag efter påske – til langt hen i maj (se mere om det i boksen under artiklen).
Hvad med min løn under barsel?
Djøfere på eller på vej på barselsorlov har også givet mange spørgsmål.
Det er lønnen, de især spørger om. For arbejdsgiveren udbetaler heller ikke løn til medarbejdere, der er på lønnet barselsorlov under en konflikt. "Det betyder, at man i stedet får barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, som man så kan supplere op med konfliktlån fra Djøf," forklarer Mette Knudsen.
Konfliktlån – hvorfor nu det?
Dermed er vi ved det sidste emne, som medlemmerne har ringet mest ind om, nemlig modellen med konfliktlån.
Djøfs bestyrelse besluttede den 7. februar, at Djøf i tilfælde af konflikt sammen med de øvrige AC-organisationer vil bruge en model, som er inspireret af den model, som Danmarks Lærerforening brugte, da lærerne i 2013 blev lockoutet af de kommunale arbejdsgivere, nemlig konfliktlån.
Forhandlingschef i Djøf Mads Carstensen forklarer:
"Den økonomiske støtte til de medlemmer, der kommer i konflikt, er en kontingentnedsættelse over en periode, som samlet cirka svarer til den nettoindtægt inkl. pension, som medlemmet går glip af under konflikten. Samtidig får man mulighed for at låne et beløb med det samme, som cirka svarer til nettoindtægtstabet."
De mange spørgsmål fra medlemmerne om den økonomiske støtte kan groft set deles ind i to store grupper.
"Før der blev varslet strejke og lockout, drejede langt de fleste spørgsmål sig om, hvordan modellen overordnet hænger sammen – og ikke mindst, hvorfor det netop var denne model, som Djøf sammen med de andre AC-organisationer valgte," forklarer han.
"Men nu, hvor de fleste har et billede af, om de er på vej i konflikt eller ej, er spørgsmålene langt mere konkrete. Som fx, hvor stor bliver min kontingentnedsættelse? Hvad skal jeg gøre for at få et konfliktlån? Og lignende."
Se mere om konfliktlånsmodellen her og i Djøfs spørgsmål-svar guide til konfliktlån her.
Se mere om alle de regler og forhold, der gælder ved konflikt i Djøfs Konflikt ABC.
Hvornår kan konflikten træde i kraft
Et af de store udeståender er, hvornår konflikten med strejke/lockout i givet fald kan bryde ud. Det kan nemlig i princippet ske med et spænd, der strækker sig fra 4. april – onsdag efter påske – og helt hen til i maj måned.
Udgangspunktet er de afsendte varsler
Strejken i stat, kommuner og regioner varslet af organisationerne, herunder Akademikerne, træder i kraft 4. april – onsdag efter påske. De statslige, kommunale og regionale arbejdsgiveres lockout, som blev varslet nogle dage senere, træder i kraft den 10. april. Det vil sige, at strejken starter seks dage før lockouten.
Forligsmanden kan udsætte det hele i op til en måned
Forligsmanden kan vælge at udsætte konfliktens ikrafttræden med indtil to gange to uger. I skrivende stund prøver forligsmand Mette Christensen at få parterne til at give indrømmelser til hinanden, så der er basis for et mæglingsforslag. Hvordan det går med dét, ved vi ikke. De forhandlende parter har tavshedspligt om, hvad der foregår bag Forligsinstitutionens døre. Men forligsmanden kan altså udsætte konflikten, så den først træder i kraft indtil 14 dage senere, end den er varslet til.
Konflikten vil da kunne træde i kraft på femtedagen efter, at forligsmanden erklærer forhandlingerne for afsluttet, eller på femtedagen efter udløbet af 14-dages udsættelsen. Det vil sige senest den 23. april.
Forligsmanden kan i særlige tilfælde udsætte konflikten i indtil yderligere to uger, og konflikten kan da træde i kraft på femtedagen. Det vil sige til start senest den 7. maj.
Der skal også stemmes
Hvis forligsmanden når frem til et mæglingsforslag, skal det til afstemning i organisationerne. Der er typisk en afstemningsfrist på tre uger. Det betyder, at vi i princippet kan nå langt hen i maj – afhængigt af, hvornår i forløbet et mæglingsforslag sendes til afstemning – før der ligger en endelig afgørelse af, om der bliver forlig eller strejke/lockout.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Ledige stillinger
ANNONCE