Nye tal

"Klausuler burde forbydes"

01-02-2018
2 min.
Henrik Funder, formand for Djøf Privat ønsker et forbud mod ansættelsesklausuler. Foto: Djøf

Selv om der kom nye og strammere regler for ansættelsesklausuler for to år siden, tager arbejdsgiverne dem næsten lige så flittigt i brug som tidligere – i hvert fald over for djøferne. Og lige netop djøferne slipper nok ikke af med klausulerne, mener forsker. Djøf Privat-formand ønsker et forbud.

Mere end hver tiende privatansatte djøfer er omfattet af en ansættelsesklausul. Typisk en konkurrence- eller kundeklausul eller begge to på én gang. Det er kun en smule færre end før 2016, hvor der kom nye regler for ansættelsesklausuler.

Den nye lovgivning skulle forhindre, at nogle arbejdsgivere nærmest pr. automatik lader en klausul følge med ansættelsen af en ny medarbejder og dermed forhindrer den frie bevægelighed på arbejdsmarkedet.

”Det er helt klart skuffende, at omfanget af klausuler så ikke er faldet mere. Det viser desværre, at de stramninger, der er lavet, ikke er nok,” siger Henrik Funder, formand for Djøf Privat.

Arbejdsgiverne tager klausulerne i brug for at undgå, at en medarbejder tager særlig viden eller kunder med, når han eller hun skifter arbejdsgiver eller bliver selvstændig.

Med den nye lovgivning gælder en klausul nu fx 12 måneder, og det skal være klart defineret, præcis hvilke kunder en medarbejder ikke må tage med over til en ny arbejdsgiver eller i egen virksomhed.

Djøferne slipper ikke

Men stramningen af lovgivningen har altså ikke betydet et nævneværdigt fald i klausuler for djøfernes vedkommende. Og det er måske ikke så underligt, mener økonom Jørgen Stamhus, fra Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet. Han har forsket i udbredelsen og effekten af konkurrenceklausuler.

”Grunden til, at vi ikke har set et kraftigt fald af klausuler i Djøf-gruppen, er nok, at de netop tilhører den type af medarbejdere, som klausulerne er tiltænkt – altså ledende medarbejdere med betroet viden eller nøglepositioner i virksomheden.”



Det er blevet dyrere og sværere at bruge klausuler, så Jørgen Stamhus mener, at der naturligt vil være nogen tilbageholdenhed hos arbejdsgiverne.

”Klausuler koster, så de smækker dem ikke bare i hovedet på hvem som helst. Derfor kan man godt tolke tallene sådan, at man har skåret til og kun har givet de medarbejdere en klausul, som det giver mening at omfatte af en konkurrence- eller kundeklausul.”

Så du tror ikke, vi kommer til at se klausulerne forsvinde blandt djøferne?

”Nej, det gør jeg ikke.” 

”Forbyd ansættelsesklausuler”

Henrik Funder hæfter sig ved, at brugen af klausuler især er udbredt i konsulent- og rådgivningsbranchen.

”Til gengæld er det ikke ret mange i advokatbranchen. Så der ligger også noget kulturelt i det – hvis én virksomhed har klausuler, så skal alle pludselig have det.”

Han tror heller ikke, at djøferne slipper for klausulerne, hvis ikke lovgivningen bliver ændret igen.

”Jeg synes ganske enkelt, at ansættelsesklausulerne skal forbydes. Jeg tror kun, at djøferne slipper for dem, hvis det sker.”

Henrik Funder mener, at klausulerne er en begrænsning for væksten, fordi de hæmmer mobiliteten på arbejdsmarkedet. Han peger på, at der blandt andet er forbud mod ansættelsesklausuler i Californien – herunder Silicon Valley.

”Dér er virksomhederne ikke bange for at sprede deres viden. Og der er vækst og en masse virksomheder, der popper op, og en helt anden holdning til klausuler end her. Virksomhederne er så bange for, at medarbejderne tager viden med sig. Men det skal de ikke være – der er jo i forvejen meget andet, der beskytter virksomhederne – blandt andet markedsføringsloven.”


Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.