Sponsorater

Studerende: Nej, vi blåstempler ikke Danske Banks hvidvask

5.11.2018

af

PR-foto: Bjarke MacCarthy/CBS

PR-foto: Bjarke MacCarthy/CBS

Både på CBS og Aarhus BSS samarbejder studenterorganisationer med Danske Bank. På CBS har banken bl.a. deltaget i et trylleshow. Men samarbejdet med det skandaleramte firma er ikke et problem, mener CBS Students.

På forsiden af studenterorganisationen CBS Students’ hjemmeside finder man et Danske Bank-logo. Den stormombruste bank er sammen med Carlsberg Group, CA, Djøf og Ørsted på listen over organisationens samarbejdspartnere.

Studenterlauget på Aarhus BSS skilter også med sit samarbejde med banken under punktet ’Business Relations’ på sin hjemmeside. Studenterlauget ønsker imidlertid ikke at udtale sig om samarbejdet.

Til gengæld vil President for CBS Students Jeppe Ask Tofteskov gerne fortælle nærmere om sin organisations forhold til Danske Bank. Han betegner samarbejdet som ”primært eventbaseret”.

”Det sidste store Danske Bank-event, vi holdt, var for et stykke tid siden, hvor vi holdt en stor magiker-showaften i et af de store auditorier. De er også til stede under Student Society Day, hvor alle de studenterdrevne organisationer præsenterer sig selv over for de studerende.”

Betaler de jer penge?

”De får lov til at møde de studerende gennem deres bidrag til studiemiljøet, og vi får penge af dem den anden vej til at forbedre studiemiljøet.”

Hvor mange penge får I?

”Det har jeg ikke lyst til at sige.”

Hvidvasker I deres hvidvask, hvis I laver et nyt arrangement med dem?

”Jeg mener ikke, at et arrangement med dem hvidvasker hvidvaskningen.”

Og I har ikke overvejet at stoppe samarbejdet?

”Nej. Når der kommer en afklaring fra de store undersøgelser om Danske Bank, må vi se, hvad vi vil gøre der.”

Har I grænser for, hvem I vil samarbejde med?

”Vi har en partnerskabspolitik, der bl.a. nævner, at vi ikke samarbejder med selskaber, der direkte modarbejder det, vi står for som studenterråd.”

Hvad tænker du om det signal, CBS sender ved at have bankens logoer hængende?

”Jeg er ikke bange for, at CBS’ fortsatte samarbejde med Danske Bank ses som carte blanche til alle de studerende om, at hvidvask er megacool. Studerende er også selvstændige tænkende individer."

 

Det er ikke kun de studerende på CBS og BSS, der samarbejder med Danske Bank. Også selve universiteterne har indgået forskellige former for partnerskaber med banken. Læs mere om det i artiklen Bliver Danske Bank hvidvasket af business-universiteter?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet