Debat

Djøfbladet svigter vigtige diskussioner om samfund, profession og kritik

14.11.2018

af

Universiteternes tætte relationer til banksektoren kan skabe en problematisk afhængighed. Lektor Kristoffer Kropp, RUC, efterlyser omtale af CBS-professors bånd til Danske Bank i Djøfbladet.

Danske Bank og hvidvask-skandalen har naturligt nok fået megen omtale i dagspressen. I kølvandet herpå er opstået en delikat sag af stor relevans for Djøf og djøfere, nemlig sagen om en CBS-professor med tætte bånd til Danske Bank. I en kommentar i Børsen forsvarede professoren Danske Banks ledelses håndtering af hvidvasken. Problemet var imidlertid, at han ikke gjorde opmærksom på, at han står i spidsen for et forskningscenter med tætte forbindelser til Danske Bank. På sin vis er sagen et billede på en mere generel problemstilling, fordi den sætter fokus på universitetsverdenens tætte relationer til banksektoren, andre store erhvervsinteresser og andre magtfulde samfundsinstitutioner. Den anskueliggør således de problematiske afhængighedsforhold, det kan skabe for universitetsforskning.

Man skulle på den baggrund tro, at sagen ville få massiv omtale i et medie som Djøfbladet, da det omhandler en central institut og disciplin for Djøf. Her er sagen imidlertid fuldstændig ignoreret. I Magisterbladet derimod har man kunnet læse en fyldig dækning i en række artikler, hvor flere forskere kritiserer professoren og CBS for ikke at gøre opmærksom på det potentielle interessesammenfald, og hvor den manglende kritiske stillingtagen til magtfulde spillere bliver problematiseret.

Det rejser for mig at se et presserende spørgsmål: Hvorfor i alverden skal jeg læse om vigtige professionsetiske og samfundsmæssige spørgsmål i Magisterbladet, mens min egen fagforening er helt fraværende?

Efter min opfattelse bygger djøferes værdi og anseelse på arbejdsmarkedet på den viden, de bringer med sig fra deres universitetsuddannelser, og dermed implicit på den viden, som de samfundsvidenskabelige forskere på universiteterne løbende skaber. Derfor undrer det mig, at Djøfbladet systematisk undlader at behandle eller selv opsøge spørgsmål om finansieringen af forskning og undervisning på universiteterne, den stigende betydning af ekstern finansiering og den afhængighed af både politiske og private donorer, det skaber.

Er det, fordi mange djøfere vænnes til at betragte den viden, vi bringer med til bordet, som neutrale og objektive styringsredskaber for offentlige forvaltninger og private virksomheder? Som sagen om Danske Bank og CBS, diskussionerne om Finansministeriets regnemodeller og en lang række andre sager nydeligt illustrerer, forholder det sig ofte noget mere kompliceret. Så lad os få diskussioner af forholdet mellem samfundsvidenskab og politik frem, der hvor den hører hjemme – i samfundsvidenskabernes faglige magasin.

​Svar fra Djøfbladet

Kære Kristoffer

Tak for dit indlæg. Vi har også bemærket Magisterbladets fine dækning af den pågældende sag.

Djøfbladet dækker et bredt stofområde, og de seneste uger har vi bl.a. prioriteret at skrive om Danske Banks sponsorater på CBS og Aarhus BSS. Vi har desuden prioriteret at dække universiteternes håndtering af eksklusivaftaler med fagforeninger og a-kasser

Vi vil gerne dække de mange forskellige diskussioner og sager, der opstår inden for djøfernes arbejdsliv. Men vi kan desværre ikke dække alt.

Endelig kan jeg oplyse, at vi også arbejder på en artikel som følge af udmeldingen fra CBS om en præcisering af universitetets regler for forskningskommunikation.

Med venlig hilsen

Linda Overgaard, chefredaktør, Djøfbladet
 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet