13.9.2017
af
Sebastian Stave Sjoberg
Foto: Lars Bahl
Der tales meget om fordelene ved Danmarks krav på havbunden i Arktis. Men faldgruberne glemmer vi, påpeger Edith Lauglo Endsjø i sit speciale.
Et areal på størrelse med Sverige, Norge og Danmark lagt sammen. Så meget af havbunden nord for Grønland kan blive dansk, hvis vores krav om den grønlandske kontinentalsokkel bliver godkendt af FN.
Men i jagten på at udvide dansk territorium overser vi, at vores krav og måden, vi fører Arktis-politik på, faktisk kan give Danmark store udfordringer på længere sigt. Det er en af de konklusioner, som Edith Lauglo Endsjø drager i sit speciale på statskundskab.
Hvilke ulemper ser du, at vi glemmer i vores krav om at få Nordpolen?
”Den største problemstilling handler om forholdet til Rusland, da det danske krav overlapper med det russiske. Vi har gjort krav på et enormt område og været ret kompromisløse i forløbet, hvor vi kun har baseret kravet på videnskabelige data om havbunden, men uden at vi samtidig har søgt dialog med Rusland. Det har overrasket russerne, og vores Arktis-politik er blevet tolket som noget aggressiv. Helt generelt har vores udenrigspolitik været blindt fokuseret på missioner i fx Irak og Afghanistan, og det kan virke lidt, som om politikerne har glemt, at Rusland er vores nabo.”
Skal vi i højere grad føje russerne?
”Jeg siger ikke, vi bare skal adlyde Putin eller opgive vores krav. Men der mangler en større dansk bevidsthed om, hvor følsomt og vigtigt Arktis er for russerne, og at ulemperne ved en konflikt i Arktis eller i Østersøen kan være meget større end fordelene ved at få indfriet hele kravet om oceanbunden. Så vi mangler en debat om, hvorvidt det virkelig er så vigtigt, at vi får hele området, vi gør krav på. Og så kan vi se på, hvordan Norge har ageret. De er gået meget mere dialogens vej og har fx forhandlet sig frem til et kompromis med Rusland om deres arktiske grænser.”
Er det virkelig realistisk med en konflikt i Arktis?
”Er der noget, vi har lært om verden de sidste tre-fire år, så er det, at vi ikke er særlig gode til at forudse fremtiden. De færreste havde forudset Ukraine-krisen, Brexit eller Trumps sejr. Der er heller ikke mange, der forventer en krise i Arktis – og det er slet ikke sikkert, den kommer. Men vi kan bare ikke udelukke, at det kan ske, og det må vi for alt i verden undgå.”
Hvilke andre udfordringer ved Arktis-politikken fandt du i dit speciale?
”Det er ingen hemmelighed, at der er centrale kræfter i Grønland, som arbejder for selvstændighed fra Danmark. Det vil derfor give mere mening også at pleje og forbedre forholdet til Grønland frem for kun at gå benhårdt efter Nordpolen. Det behøver ikke være enten eller – men hele grundlaget for, at vi kan agere som en arktisk nation, beror jo på, at Grønland er en del af Danmark.”
Så vores Arktis-politik er forbundet med visse problemer. Men den kan vel også føre til fordele for Danmark – olie og gas fx?
”Estimaterne for at finde natur-ressourcer på Nordpolen lige nu er ikke særligt gode. Og selvom man finder store depoter på havbunden i fremtiden, vil det blive ekstremt dyrt at udvinde i så ufremkommelige omgivelser. Sådan som det ser ud nu, er det nok mere sandsynligt, at Grønland erklærer sig selvstændigt, end at vi bliver rige på olie og naturgas fra Nordpolen.”
Ledige stillinger
