For meget gulerod giver stress

11-04-2017
8 min.

Danske ledere har overdrevent fokus på motivation, trivsel og arbejdsglæde. Og når medarbejderne samtidig selv er ekstremt optaget af eget velbefind­ende, opstår den perfekte stress-cocktail, hævder en ny debatbog.

Stress forstås og behandles i dag udelukkende som en psykisk lidelse. Og det er helt galt, påpeger erhvervspsykolog Tue Isaksen i en ny debat- og håndbog om stress, for det er først og fremmest et biologisk system, der sætter ind, når vi bliver overbelastede.

’Biologisk stress – set gennem samfundsudviklingens øjne’ langer udover den fejlslagne tilgang til stress også ud efter individualiseringen som samfundsnorm – og den bløde danske ledelsesform, som forstærker medarbejderne i troen på, at jobbet primært handler om deres eget velbefindende. Derfor går de i hobetal ned med stress, når samfundet og organisationen kræver omstilling.

Løsningen er nye og mere styrende ledelsesformer, siger Tue Isaksen.

Vi kæmper mod givne vilkår

”Det helt overordnede problem er i mine øjne, at vi i det moderne vestlige samfund har udviklet så stærk en individualisering, at vi i dag i uhyggelig grad er begyndt at tage afsæt i os selv, når vi går på arbejde. Mantraet om det meningsfulde arbejde er kørt så langt ud, at mange oplever, at jobbet mere handler om at trives og have et godt arbejdsliv end om at bidrage til arbejdspladsens kerneopgave og bundlinje. Og det er nu i sig selv begyndt at blive en hæmsko for organisationers udvikling,” siger Tue Isaksen.

Han argumenterer for, at vi må lære at leve med verden, som den er.

”Vi får hele tiden sværere ved at acceptere, at visse ting er givne og uden for vores kontrol. At udefrakommende økonomiske vilkår, politiske beslutninger eller overordnede strategiske målsætninger påvirker de arbejdspladser, vi befolker, og derfor også hele tiden ændrer vores jobs. Vi er alt for tilbøjelige til at tro, at jobbet handler om os og ikke om at løse en fælles opgave. Arbejdet er blevet til en solo-præstation, der handler om at realisere sig selv,” siger han.

Denne udvikling har han oplevet som støt stigende i de sidste 10-15 år, hvor han som erhvervspsykolog har samarbejdet med både store og små samt offentlige og private arbejdspladser om stresshåndtering og forebyggelse, og hvor stress- og konfliktniveauet gradvist er øget.

”Vi skændes med kollegerne, med cheferne, med topledelsen og med politikerne, hver gang noget ikke huer os. Og derfor ser jeg flere og flere arbejdspladser udvikle sig til regulære kamppladser, hvor personlige værdier og holdninger til opgaverne og arbejdet hele tiden diskuteres og forhandles. I individualiseringens hellige navn har vi simpelthen glemt, hvad det vil sige at indordne os under noget, der er større end os selv.”

Ledere nurser de ansatte

Og selvom danske ledere ifølge Isaksen formentlig aldrig har brugt så mange ressourcer på at komme den voksende stress til livs, oplever han gang på gang, hvordan stresstiltag og -indsatser faktisk kun puster til ilden og gør stressproblematikken værre.

”Kigger vi på, hvordan moderne ledelse er kommet til at udforme sig, så har den jo efterhånden fået et ekstremt fokus på trivsel. I dag handler ledelsesopgaven mere end noget andet om at motivere, nurse og coache medarbejderne mest muligt. Så meget, at motivationen og det at få de ansatte til at trives virker som ledelsens selvstændige mål og ikke at få dem til at levere den bedst mulige arbejdskraft for organisationen. På den måde for­stærker ledelsen selvcentreringen på arbejdspladsen, fordi den understøtter os i, at det hele handler om os,” siger Tue Isaksen.

Han fortæller, hvor­dan han oftere og oftere kommer ud på arbejdspladser for at rådgive og hjælpe med at løse arbejdsmiljøproblemer, som er opstået, fordi det eksempelvis er medarbejdernes trivsel og velbefind­ende, der har bestemt, hvordan opgaverne er blevet fordelt, arbejdet er organiseret eller hvordan teams og grupper er sammensat.

I dag er det ikke opgaverne, borgerne, kunderne eller for den sags skyld bundlinjen, der bestemmer, hvem vi arbejder sammen med. I stedet bliver det oftest et spørgsmål om, hvem der kan lide hinanden på arbejdspladsen – altså de ansattes individuelle og dybt personlige præferencer.

Individualiseringens gidsler

Han kalder danske ledere for individualiseringens gidsler, fordi de er blevet fanget i en udvikling, der er kommet så langt ud, at mange ikke længere tør gøre det, som ledelse i sin oprindelige form egentlig handlede om. Nemlig at lede og fordele arbejdet. I deres angst for at forbryde sig mod selvledelsesprincippet tør ledere ikke længere sætte sig igennem.

”Hvis man historisk ser på, hvordan lederens rolle har udviklet sig over de sidste hundrede år, er den gået fra oprindelig at handle om både at bestemme rammerne for arbejdet og opgavernes indhold til i dag ikke at gøre nogen af delene. Ledere har mange steder i dag nærmest kun en støttende og coachende funktion for medarbejderne, der selv bestemmer mål, rammer og opgaver, mens lederne forsøger at trække i de usynlige tråde gennem såkaldt værdibaseret ledelse,” siger Isaksen.

Derfor mener han, at den danske version af værdibaseret ledelse har fået kørt ledere så langt ud på et sidespor, at de efterhånden nærmest har mistet eksistensberettigelsen på de danske arbejdspladser.

”Den danske version af værdibaseret ledelse er i mine øjne blevet alt for vag. Den har udartet sig til en tilbagetrukket og laissez faire-agtig ledelsesform, der giver medarbejderne så stort et råderum, at de nu selv er begyndt at lide under det. Moderne ledelse er så spundet ind i tidsånden om medarbejderne i centrum, at ledere i stedet for at sætte foden ned, når værdier ikke efterleves, bruger energien på at udrede konflikter. Og det et ledelsesmæssigt skråplan, som bestyrker medarbejdere i troen på, at det er dem, der er i centrum, og ikke opgaven,” siger han.

Forandring er et grundvilkår

Tue Isaksen understreger, at hans ærinde ikke er at lange ud efter dagens ledere. Men tværtimod at give dem en håndsrækning til at få vendt den kollektive ledelsesmæssige udvikling.

”I dag er det værste, man kan blive kaldt som leder i Danmark, at være topstyrende, bestemmende og dirigerende. Men i min optik er det faktisk præcis en mere styrende ledelsesform, vi skal have fat i, hvis ledere skal kunne støtte medarbejderne rigtigt,” siger han.

Derfor argumenterer han for, at vi skal have udviklet en langt mere synlig ledelsesrolle på de danske arbejdspladser. Ikke dermed en mere autoritativ rolle, men én, der er mere struktureret og håndfast. Én, der sætter mere præcise rammer for, hvordan værdier og opgaver defineres. Isaksen kalder det en struktureret værdibaseret ledelse.

”Det indebærer en ledelse, hvis første opgave er at hjælpe medarbejderne væk fra den ekstremt individorienterede tilgang til arbejdet. Blandt andet ved at være modig og sige det upopulære og det, som mange medarbejdere i dag ikke ønsker at høre. Nemlig, at samfundets udvikling hele tiden kræver omstilling. Og at forandringer derfor er et grundvilkår, som skal medtænkes konstruktivt og ikke bekæmpes.”

Fortæl, hvor skabet skal stå

Tiden kræver ifølge erhvervspsykologen også ledere, der ikke bare er med til at formulere værdierne i fællesskab med medarbejderne. Men som mere egenrådigt præciserer, konkretiserer, eksemplificerer og kontinuerligt taler værdierne frem i organisationen.



”Ledere skal i højere grad fortælle, hvor skabet skal stå. De skal sige, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden. Det vil sige slå ned, når værdier misfortolkes eller ikke efterleves. Der må ikke være tvivl om, hvad god kundeservice, troværdighed, tillid, respekt og omstillingsparathed helt præcist handler om. For det udløser hele tiden konflikter,” siger Isaksen.

En anden central del af den nye ledelse skal handle om at sætte rammerne og præcisere kerneopgaven. Herunder hele tiden minde medarbejderne om, at kerneopgaver er nogle, som kontinuerligt ændrer sig i takt med, at samfundet gør det samme. Endelig går Tue Isaksen så langt som til at anbefale ledere helt konkret at udarbejde nøjagtige job- og funktionsbeskrivelser for medarbejdere. Beskrivelser som præcist redegør for, hvad den enkelte forventes at udføre i sit arbejde.

Selvledelsen skal rulles tilbage

Tue Isaksen erkender, at den form for ledelse ikke kan undgå at rulle den høje grad af selvledelse tilbage, som vi kender den i dag. Men han mener, at den pris er nødvendig og vil være én, som vi i længden vil blive glade for at betale.

”Jeg ved godt, at selvkørende og uafhængige medarbejdere er en del af vores nationale stolthed i Danmark i dag. Danske medarbejdere er blandt de bedste i verden til at træffe selvstændige beslutninger. Men den selvstændighed har nu nået et punkt, hvor vores selvbestemmelse hæmmer os i vores arbejde. For det får os til at strides om både rammer og indhold og er derfor blevet mere ødelæggende end fremmende for vores effektivitet,” siger han og fortsætter;

”Selvom medarbejdere formentlig vil opleve det som et tilbageskridt, tror jeg ikke desto mindre, at det vil være en ledelsesform, der, så snart den er implementeret i dagligdagen, vil være en lettelse for både de ansatte og for lederne. Det vil gøre det lettere for alle at fokusere på kerneopgaven. Det vil skabe langt færre konflikter og uoverensstemmelser og derfor i sig selv få arbejdsglæden og motivationen til at stige,” slutter Tue Isaksen.


17 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Morten

12.04.2017 kl. 11.20

Sikken en gang vås og sludder. Hårdere styring giver blot andre stressproblemer hos medarbejder, der er mindst lige så slemme som under de modsatte forhold. Tror erhvervspsykologen bliver nødt til finde en anden måde at få opmærksomhed på, end ved at påtage sig et outreret synspunkt som dette. "Management" er ikke vejen frem til stressresuktion hos videnarbejdere. Løsningsmodellen her er langt mere kompleks og samfundsrelateret.

0 Kommentar
20
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Kim Brandt

12.04.2017 kl. 11.20

M.a.o. når de ansatte får læsset ansvaret for at få krav om bedre borgerservice til at harmonere med ressourcenedskæringer over på sig, skaber det ikke stress, nej det er i stedet fordi de ansatte er selvcentrerede. Hans bog (og mon ikke der er en foredragsrække på vej i kølvandet) skal nok blive populær blandt de ledere, som ikke magter at skabe stressfrie arbejdspladser *suk*.

0 Kommentar
8
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lone

12.04.2017 kl. 11.56

Jeg ved ikke, hvilket arbejdsmarked forfatteren egentlig færdes på. For det første har arbejdsmarkedet generelt igennem mange år været præget af kontinuerlige forandringer og det er min oplevelse, at det har medarbejdere forlængst forstået er et grundvilkår på arbejdsmarkedet i dag. På de arbejdspladser, jeg kender til, "nurser" ledelsen ikke de ansatte, men har dagligt fokus på opgavevaretagelsen og medarbejdernes evne til dagligt at prioritere og planlægge opgaver er ikke ubegrundet værdsat af ledelser, der formentlig nødigt ønsker detailplanlægning af opgaver tilbage på skrivebordet. Dertil kommer, at mange/de fleste ?? arbejdspladser i dag reelt er meget topstyrede. Der er ikke meget rundkreds-pædagogik i beslutningerne fra 1970-erne tilbage, så forfatternes synspunkter synes at bygge på en anden virkelighed end jeg tror, at mange oplever i hverdagen.

0 Kommentar
12
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Marcus

12.04.2017 kl. 12.32

sikke en gang vås! Det virker som om han er så forhibbet på et "spændende og provokerende analyse", at han ikke har tjekket virkelighedens verden. Jeg kan i hvert fald sket ikke nikke genkendende til den beskrivelse. På den meget store arbejdsplads, hvor jeg færtes til daglig, har der i en årrække nu været en meget klar udmelding fra ledelsen: kan du ikke lide røgen i bageriet, så flyt! (Formuleret på forskellige måder, men beskeden har ikke været til at tage fejl af: man følger ledelsen og laver sine opgaver, ellers er det ud. - Og "trivsel" er en værdi, der utvetydigt kommer i anden række. Det komner også til udtryk ved, at det tidligere var et målepunkt, at der skulle være en så høj trivsel, at det skulle være mellem landets 10 bedste arbejdspladser - dette er for ca. 6 år siden strøjet fra de overordnede målsætninger. Så igen, jeg kan slet ikke genkende billedet.

0 Kommentar
6
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Kim Arne

12.04.2017 kl. 13.33

Forfatteren har ifølge artiklen i 10-15 år arbejdet som erhvervspsykolog med både store og små samt offentlige og private arbejdspladser om stresshåndtering og forebyggelse. På baggrund af heraf mener at han kunne spore nogle tendenser/problemer.
I et sådant tilfælde er det altid interessant, når andre mener, at hans mange iagttagelser ikke holder vand, fordi de selv har iagttaget, at på deres arbejdsplads, forholder det sig ikke sådan som erhvervspsykologen har oplevet. Og ergo kan han ikke have ret. Hvilken fejlslutninger værst?

0 Kommentar
12
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Per

12.04.2017 kl. 18.44

De neoliberales våde drøm:
VÆRDIFRI LEDELSE!
Lad os endelig få psykopaten tilbage i chef-stolen. Ureflekteret og barnligt-naivt "wanna be alfa-han-som i "de gode gamle dage før verden gik af lave" - svar på de komplekse udfordringer, vidensarbejdere står overfor på et arbejdsmarked under forandring. Man kan ikke bare rulle tiden tilbage til et industrisamfund med slavelignende tilstande. Jo klogere medarbejdere, jo mere kritik.

Her er et alternativ med mod, filosofisk tyngde og indsigt - også i bundlinien:
https://youtu.be/c13P-K1hjDc

0 Kommentar
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Bo Bergstrøm

12.04.2017 kl. 19.25

Artiklen virker ganske provokerende på mig og påpeger godt nok - nogle tendenser på et stadig omskifteligt og effektivt arbejdsmarked, hvor selve kerneopgaven forhales eller direkte forsinkes pga. uoverenstemmelser og interne slagsmål mellem medarbejderne om, hvordan " opgaverne " skal udføres på en arbejdsplads. Men samtidigt slår artiklens forfatter til lyd for mere faste rammer og en tydeligere ledelsesstil og ikke så meget tagen sig tid til den enkelte, men mere bruge tiden på " at lede og fordele " - næsten lige som i gamle dage og hver ansat gjorde, hvad der blev sagt. Jeg er ikke sikker på, at det vil være løsningen. Det handler om flere hænder og færre opgaver samt mere tid til opgaverne. Desuden skal der ikke bruges så megen overflødig tid på kontrol og dokumentationskrav, men i stedet så hellere bruge tiden på noget fornuftigt. Nemlig om de egentlige arbejdsopgaver. Så vil meget være vundet og dermed indhentet samt udrettet.

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Charlotte Christiansen

12.04.2017 kl. 19.32

Jeg synes, at Tue Isaksen er meget ude af trit med virkelighedens verden!

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hans Jørgen

12.04.2017 kl. 23.25

Spøjst at læse en artikel i djøf bladet, som til en afveksling rammer plet - denne gang i sin beskrivelse af dansk erhvervslivs primære udfordring (den lystbetonede selvledelse og "alt skal diskuteres, for jeg plejer at få min vilje, når jeg bare er stædig nok"). Og så se et kommentar spor som er fuldstændigt enigt om, at artiklens forfatter er komplet afsporet fra virkeligheden.

Det er en ren tilståelsessag om hvor dybt problemet stikker. Stakkels de (mellem-) ledere, som bliver bedt om at løse problemet, uden at deres medarbejdere overhovedet er enige i at der er et problem. Det er vist selve definitionen på "op ad bakke".

0 Kommentar
7
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

C JØRGENSEN

13.04.2017 kl. 08.31

Nu har jeg netop læst artiklen og sporet her igennem også og fik netop samme tanke og opfattelse som Hans Jørgen.
Det er min erfaring fra mine tværorganisatoriske jobroller, at der ikke er for få store flotte ord og hensigter, men de dækker over en meget konsekvent manglende handling på det som er lidt sværere - både kollegaer og ledere. Men når det er lederen der bakker udenom (imens de stadig taler om bedste trivsel og diverse udenomshistorier), så stresser det, fordi for medarbejderen, så er nærmeste leder den man skal kunne gå til or at få løst problemer omkring ens arbejde. Når de ikke kan/vil løse det, så ved man godt som medarbejder (og kan stresse over) at det ikke vil blive bedre. Det er ikke alle ledere og alt ledelse, som er så ukonsekvente eller uansvarlige. Men der er nogle derude, som kører i den spiral. Der kunne rækken af kommentatorer måske bruge deres egen kritik og se nuanceret på det. Det kunne artiklen såvidt også.

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Steen Rank Petersen

13.04.2017 kl. 12.09

Så vidt jeg kan se kræver det en tilbagevenden til fagpefessionel ledelse, hvis opgaven skal præciseres yderligere af lederen. Endvidere bruger lederen jo mere og mere tid på at få opgaveløsningen til at spille sammen med andre del af organisationen, især i det offentlige. Personligt kan jeg ikke bruge mere tid på at gå mine medarbejdere i bedene for at præcisere opgaverne yderligere, når der er øget behov for at bane vejen for tværfaglige løsninger på tværs af forvaltninger. Mange gange skal ressourcerne hentes i andre dele af organisationen uden nødvendigvis direkte at have ledelseskompetencen til at allokere dem.

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Steen Pedersen

13.04.2017 kl. 12.25

Synes faktisk det er en interessant artikel med et andet syn på ledelse.
Er dog lidt trist at se de automatreaktioner fra mine kolleger, der jo nærmest bliver personlige i kritikken!

0 Kommentar
9
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Camilla Schreiner Andersen

14.04.2017 kl. 14.33

Meget inspirerende artikel som debatterer stress og håndteringen af den på en anden måde end vi før hørt. Meget forfriskende! Der er til tider et fuldstændig absurd fokus på stress på arbejdspladserne, og som leder gør man meget for at sikre at medarbejderne trives, har spændende og ikke for mange opgaver, kompetenceudvikles m.v. Alligevel ser vi gentagne gange at medarbejdere trækker stresskortet og lægger sig syge ud af det blå, hvor man som leder står tilbage og tænker "hvad skete der lige der?". "Er det mig der er en dårlig leder?". Jeg tror kun at det vil være godt hvis vi som ledere bliver lidt bedre til at være tro mod vores egne værdier og sætter skarpere rammer for hvad vi vil, og hvordan opgaverne skal løses. Det mener jeg sagtens kan gøres uden at gå helt over i den anden grøft og tage al selvbestemmelse fra medarbejderne.

0 Kommentar
9
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lotte

20.04.2017 kl. 10.32

Hvor er jeg bare LETTET over at se en artikel som adresserer et fundamentalt problem ved moderne ledelse i mange virksomheder i Danmark i dag. Artiklen adresserer på alle måder elefanten i rummet. Kerneopgaven må og skal tilbage i fokus.

0 Kommentar
7
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lars

04.11.2017 kl. 21.06

Tue Isaksen er spot on, og det er kun et spørgsmål om tid før hans synspunkter bliver mainstream. Det er fx interessant at læse om hvordan en amerikansk expat i Danmark oplever den danske ledelsesform:

"[...] in Denmark the worker’s needs are often given more consideration than the customer’s needs..."

https://www.howtoliveindenmark.com/stories-about-life-in-denmark/danish-boss-sports-coach/

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Steen Rank Petersen

04.11.2017 kl. 21.58

At kunden altid har ret er vist også en amerikansk opfindelse. Dertil har the teamsters været kontrolleret af mafiaen, så der er ærlig talt ikke så underligt, at en amerikansk expat skulle mene det??

1 Kommentar
0

Lars

05.11.2017 kl. 08.02

Var der noget sagligt jeg skulle forholde mig til i dit indlæg - eller kan du bare ikke lide amerikanere?

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.