Stressniveauet i staten er steget voldsomt

15-03-2017
4 min.
Arbejdstempoet er steget markant, mens nulfejlskulturen stadig er udtalt. Foto: Shutterstock

På otte år er de statsansatte djøfere gået fra at være de mindst stressede til at være de mest stressede. Næsten hver anden ansat på en statslig arbejdsplads føler sig nu stresset i hverdagen.

Presset på medarbejderne i staten er steget de seneste år.

”Det er simpelthen blevet en tendens, at statsansatte skal køre læng­ere på literen,” fastslår postdoc Laust Høgedahl, Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

Derfor overrasker det ham ikke, at de statsansatte nu oplever sig selv som den mest stressede gruppe blandt Djøfs medlemmer. Djøfs seneste stressundersøgelse viser, at 46 procent af djøfere med job i staten ’i høj eller nogen grad’ beskriver sig selv som stressede i hverdagen. I 2008 var det 27 procent, der havde den samme oplevelse, hvilket betød, at de statsansatte for ni år siden var den mindst stressede gruppe.

Siden dengang er der nøk efter nøk skruet op for tempoet og arbejdspresset på de statslige arbejdspladser.

”Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen har et projekt om at spare og samtidig øge produktiviteten. Og der, hvor der virkelig er noget at hente, er på løn- og arbejdsvilkår, fordi det er så stor en post,” siger Laust Høgedahl.

Han peger bl.a. på kutymefridagene – jule- og nytårsaftensdag og grundlovsdag, der allerede er røget hos nogle ansatte, og som resten nok frygter at skulle give afkald på.

”Det vil også overraske mig, hvis ikke udflytningen af statslige arbejdspladser får de ansatte til at føle en højere grad af stress,” siger Laust Høgedahl.

Pres fra flere sider

Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, er heller ikke i tvivl om, at udflytning­en er en stressfaktor. Men hun ser det stigende stressniveau blandt med­arbejderne i staten som et udtryk for, at de i det hele taget bliver presset på mange fronter.

”Vi har set store spare- og fyrings­runder. De senere år har vi i det hele taget set alt for mange eksempler på, hvordan det bliver mindre og mindre attraktivt at arbejde i staten.”

Hvad vil du som Djøf-politiker gøre for at holde øje med det her?

”Jeg er meget optaget af, hvordan vi udvikler en stærk offentlig sektor – og den væsentligste forudsætning for dét er, at det er attraktivt at arbejde der. Det prøver jeg at italesætte på alle mulige måder både via vores tillidsrepræsentanter, i pressen og når jeg diskuterer med offentlige ledere: Hvilke vilkår skal der til, hvis vi gerne vil have en arbejdsplads, som folk søger til frem for at søge væk fra eller blive syge af? Det sidste er virkelig slemt – det er på ingen måde rimeligt, at man bliver syg af at gå på arbejde.”

Hvor ligger ansvaret?

Moderniseringsstyrelsen har valgt at kommentere stressudviklingen i staten i en mail. Kontorchef Ida Krarup fra kontoret for Arbejdsmiljø, Samarbejde & Kompetenceudvikling skriver:

”Moderniseringsstyrelsen kan ikke ud af tallene fra Djøfs undersøgelse læse, om både arbejdsmæssige og private forhold spiller ind på den oplevede stress.”

Men det burde ikke have den store betydning, mener Sara Vergo.

”Det ville da være besynderligt, hvis vores medlemmer pludselig er blevet ramt af meget mere privatrelateret stress. Det bør den gode arbejdsplads i øvrigt også kunne rumme: Alle kan blive ramt af skilsmisse, alvorlig sygdom eller andre psykisk belastende begivenheder – og den gode arbejdsplads giver plads til, at man kommer ovenpå.”



Ida Krarup skriver også, at det er en opgave for samarbejdsudvalget at fokusere på indsatsen for at identificere, forebygge og håndtere arbejdsrelateret stress.

”Hvis en medarbejder rammes af stress eller udviser tegn på at være i farezonen for at blive syg af stress, er det selvfølgelig vigtigt, at man lokalt tager hånd om den konkrete situation og også har de rigtige redskaber til det. Her spiller ledelsen en vigtig rolle,” skriver Ida Krarup.

Ledelsen må sige fra

Sara Vergos bud på, hvordan den negative stresskurve skal knækkes, er også ledelse:

”En ledelse, som tør sige fra og prioritere for at beskytte sine medarbejdere. Men der er selvfølgelig også de politisk bestemte ting, fx udflytning, som lederne ikke har indflydelse på, så her er det både de offentlige ledere og os som faglig organisation, der er nødt til at tage diskussionen med politikerne om, hvad der skal til, hvis vi vil have en stærk offentlig sektor.”

Bliver stress et tema i OK-forhand­ling­­erne i 2018?

”Når man ser ned over de forslag, der er kommet til krav fra medlemmer på djoef.dk/OK18, handler omkring ni ud af ti indlæg om fleksibilitet, mere tid og work/life-balance. Så det vil komme til at fylde. Man er ligesom nået dertil, at nok er nok. Du kan ikke skrive bedre ledelse ind i en overenskomst, men frihed frem for løn er et meget tydeligt ønske,” siger Sara Vergo.

Laust Høgedahl mener også, at pres­set på de statsansatte kan blive et tema ved overenskomstforhandlingerne.

”Der er ingen tvivl om, at Moderni­seringsstyrelsen og Finansministeriet tester grænserne for, hvor meget mere der kan hentes på løn- og ansæt­tel­ses­vilkårene. Og det er min forventning, at de henter endnu mere på den konto. Så det er spændende at se, hvordan overenskomstforhandlingerne kommer til at forløbe i 2018,” siger Laust Høgedahl.


4 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

ellen lundsgaard

19.03.2017 kl. 10.31

Rådighedsordningen er i den seneste tid - tilsyneladende uden DJØF's opmærksomhed / med DJØF's accept ? -blevet anvend når det almindelige /planlagte arbejde ikke kan nås og ikke på grund af en ekstraordinær situation, med mindre man
vil kalde besparelser, udflytning mv. for en ekstraordinær situation.

10 mand kan grave 100 meter grøft på 2 dage. - Hvis nu 8 mand skal grave grøften...øh, pålægger vi bare merarbejde.

Er det (blevet) et focuspunkt?

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lars Pedersen

20.03.2017 kl. 07.57

Det er jo en trend i dag, at vi ikke der er tal på en sag, så er der ingen sag.
Udflytninger af arbejdspladser vil - hvis der ikke særskilt sættes ind på områder som arbejdsmiljø og uddannelse - efter min opfattelse klart udfordre stressniveauet. Masser af forskning viser, at jo længere afstand mellem os des lavere graf af kommunikation - særligt den sociale/uformelle.
Og uden den mindskes oplevelsen af tilhørsforhold, at arbejde for en større sag (meningsfuldhed) ligesom den relationelle tillid udfordres. Og mon ikke disse forhold influerer på oplevelsen af af stress?
Hertil kan man lægge at mange, mange nye medarbejdere er og skal rekrutteres ind i de udflyttende styrelser. Det er en stor opgave for ledelse, HR og eksisterende kolleger at tage imod, integrere og oplære alle disse kolleger, og samtidig betjene samfundet med god service og høj faglighed.
Med eller uden tal-evidens: Det er pres på alle i styrelserne - det har heller ikke jeg bevis for, men stor forståelse for kan være den oplevede realitet.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Michael Poulsen

20.03.2017 kl. 09.38

Endelig skriver DJØF-bladet for de almindelige lønmodtagere som bladet repræsenterer og ikke for ledere og smarte konsulenter. Fortsæt kampen mod stress og gå til de landsdækkende blade. Ida Krarups kommentar om at alle statsansatte tilfældigvis er blevet mere stressede i fritiden samtidig med statslige nedskæringer er lige til forsiden af Ekstrabladet.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

InteresseretDjøffer

11.05.2017 kl. 16.13

Meget interessant artikel. Skal artiklen læses således, at der er mere stress blandt Djøfere i staten, end blandt djøfere i det private, fx konsulentbranchen, og er det noget DJØF har undersøgt/ har nogle tal på?

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.