På universitetet bliver 12-tals-pigerne indhentet

15.3.2017

af

Foto: Gregers Tycho/Polfoto

Foto: Gregers Tycho/Polfoto

Både i folkeskolen og på gymnasiet får pigerne flere 12-taller end drengene. Men på universiteterne bliver kønsforskellen udlignet. Alligevel bliver ’12-tals-pige’ ved med at være et skældsord.

Ordet ’12-tals-pige’ bliver brugt hyppigt i debatten om unge, køn og uddannelse, og det er sjældent positivt ment. Omvendt hører man ikke meget til ’12-tals-drenge’.

Men hvordan kan det være? Får drenge og unge mænd ikke 12? Djøfbladet har undersøgt karakterfor­delingen mellem kønnene for at finde et svar.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at pigerne både i folkeskolen og på gymnasiet høster klart flest 12-taller. Rundt regnet fik pigerne i 2016 tre 12-taller, for hver gang drengene fik to ved 9. klasse-eksamenerne i fag som dansk, matematik og engelsk. Blandt de nyudklækkede studenter i 2016 var fordelingen nogenlunde den samme, selv om drengene haler lidt ind på pigerne.

På universitetet ændrer det sig til gengæld. Det viser statistik, som Djøfbladet har indsamlet fra alle relevante uddannelsessteder undtagen Aalborg Universitet, der ikke kunne levere tal inden deadline.

Tallene viser en klar udjævning. På Københavns Universitet scorede mænd på kandidatdelen af deres uddannelse et 12-tal 26,8 procent af de gange, de bestod en eksamen i studieåret 2015/2016. For kvinderne var tallet 25 procent.

En lignende tendens gør sig gældende på Aarhus Universitet, hvor de studerende på djøf-uddan­nelser havde samme fordeling af 12-taller uanset køn sidste år.

På RUC vender bøtten lidt, og her var 19,1 procent af kvindernes karakterer et 12-tal, hvorimod mænd kun scorede 12-taller i 16,3 procent af tilfældene. Også på SDU får kvinderne lidt oftere 12.

Det er dog stadig langt fra fordelingen på folkeskoler og gymnasier. Så hvorfor bliver kvinderne mere eller mindre indhentet, når de kommer på universitetet?

Kønsidentitet bremser måske kvinder

Ingen af de eksperter, Djøfbladet har talt med, har kunnet give ét klart svar på, hvorfor karakterforskellene bliver udjævnet på universitetet. Hjerneforsker Troels W. Kjær fra Roskilde Universitets­hospital har en neurologisk delforklaring:

”Hjernen er gennemsnitligt tidligere færdigmodnet hos piger end hos drenge. Omkring halvandet til to år. Det sker typisk først i 20’erne, og det kunne være en del af forklaringen. Det er dog vigtigt at understrege, at forskellene mellem individerne er større end forskellene mellem kønnene,” siger han.

Anne Maj Nielsen er lektor i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet. Hun mener, at kønsidentitet også kan spille en rolle for fordelingen af 12-taller mellem kønnene:

”Det ser ud til, at det simpelthen er nemmere for piger at leve op til kravene i skolen og samtidig blive opfattet som ’normale’ – altså som ’rigtige piger’. Mange undersøgelser har vist, at maskulinitet er forbundet med selv at være med til at sætte præmisserne. Det kan betyde, at drenge i grundskolen og til dels også i gymnasiet tilkæmper sig en vis form for selvbestemmelsesrum ved at gøre lidt oprør mod reglerne. Og det giver ikke nødvendigvis høje karakterer.”

Hun understreger, at der selvfølgelig også er piger, der prioriterer byture højere end opgaveafleveringer, og drenge, der gør det omvendte. Hun forklarer, at udviklingen vender, når eleverne nærmer sig afslutningen på gymnasiet og senere hen begynder på universitetet.

”I nogle ungdomsgrupper er det ikke nødvendigvis forbundet med at være en tiltrækkende kvinde, hvis man også er den, der er klog og ofte ved bedst. Det vil sige, at de unge kvinder måske godt kan lade være med at insistere så meget på, at det er dem, der har de gode idéer.”

Samtidig har undersøgelser vist, at man på nogle universitetsuddannelser betragter maskuline tendenser til at udfordre de gængse regler og systemer som faglig kreativitet og derfor belønner dem.

Høje adgangskrav presser kvinder

Lektor emerita i statistik og kønsforskning Inge Henningsen fra Københavns Universitet har et mere strukturelt bud på en forklaring: På fag, som især er populære blandt kvinder – fx medicin, psykologi og antropologi – er der meget høje optagelseskrav.

”Og det vil sige, at hvis kvinder vil have deres uddannelsesønsker opfyldt, er de nødt til at få bedre karakterer end mænd.”

Endelig kan den jævne fordeling af 12-taller på universitetet også skyldes, at det kun er de bedste studerende af begge køn, der går videre hertil fra gymnasiet. Det kunne underbygges af, at der fx på Københavns Universitet går 61 procent kvinder og 39 procent mænd, hvilket omtrent svarer til fordelingen af 12-taller mellem kønnene på gymnasiet.

Og på den måde kan man sige, at universitetet ikke bare er en klub for 12-tals-pigerne, men også for 12-tals-drengene.


Kvindelige ambitioner provokerer

Når begrebet 12-tals-pige bliver brugt som et smædeord i uddannelsesdebatten – også om universiteterne, hvor mænd ellers har lige så høj sandsynlighed for at få 12 – hænger det ifølge professor i kommunikation på KU Mie Femø Nielsen sammen med, at mange bliver provokeret af ambitioner og præstationer. At pigerne står for skud, tyder på, at det er mest provokerende, hvis en pige er ambitiøs.

”Begrebet bliver brugt som et skældsord, selv om det egentlig er en rosværdig adfærd – nemlig at man præsterer til topkarakter. Det bliver brugt til at kritisere nogle for at være pæne og målrettede, men ikke særlig fantasifulde og selvstændige. Så det ligner en moderne version af ’pæne piger’,” siger hun.

7-trinsskalaen er problemet

Mie Femø Nielsen peger på 7-trinsskalaen som det egentlige problem, der ligger bag begrebet 12-tals-studerende.

”Undervisere bruger udtrykket til at udtrykke en frustration over studerende, der leverer præcis, hvad de skal – og ikke en dyt mere. De tegner ikke uden for stregerne og sætter ikke så mange spørgsmålstegn ved tingene. Den adfærd har jeg set igen og igen ved eksamensbordet,” fortæller hun og fortsætter:

”Men det handler ikke om piger. Det handler om den nye karakterskala, som belønner klar målopfyldelse. Så det, man kunne skælde ud over, er dem, der kigger nøje på, hvad der skal til for at få topkarakter, hvilket egentlig er en meget professionel adfærd. Det er jo ikke deres skyld, hvis selvstændighed og kreativitet ikke formuleres som mål i studieordningen. Omvendt er det meget frustrerende, når man ikke kan belønne studerende, piger såvel som drenge, der er selvstændige, visionære og leverer langt mere, end de skal. Dem kan vi jo også ’kun’ give 12.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet