Det er hårdt at se mine kolleger gå ned

15-03-2017
2 min.

Der er konstant stresssygemeldte medarbejdere hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, fortæller Henriette Nielsen, der er AC-tillidsrepræsentant.

Det siger chefen

Susanne Sehestedt Clausen, der er konstitueret direktør i STUK, understreger i en mail til Djøfbladet, at ledelsen er meget optaget af, at medarbejderne trives og er glade og produktive.

”Ministeriets seneste arbejdspladsvurdering i 2015 viste overordnet, at ministeriet har tilfredse, motiverede og engagerede medarbejdere. Arbejdspladsvurderingen viste dog også, at der nogle steder opleves et stort arbejdspres og højt arbejdstempo, som giver stressrelaterede udfordringer. Derfor har vi nu bl.a. uddannet trivselsvejledere og indført systematisk anvendelse af trivselssamtaler,” skriver hun og tilføjer:

”Vi har også fokus på, at det skal løses i fællesskab, når en kollega oplever stress. Sygefraværet i ministeriet har i det seneste år været faldende, og vi vil senere i 2017 gennemføre en ny arbejdspladsvurdering. I den forbindelse vil vi også evaluere vores forskellige indsatser.”

Der har været nogle store omstruktureringer og flere mindre, hvilket betyder nye chefer, nye kolleger og nogle gange nye omgivelser. Der har været fyringsrunde i 2011, og udflytningstruslen hænger over hovedet på alle. Og så er der reformerne: Folkeskolereformen, gymnasiereformen og erhvervsuddannelsesreformen.

”Jeg får lidt ondt i maven, når jeg sidder og remser stressfaktorerne op. Hver reform har kostet mindst én stresssygemelding. Det er hårdt at se mine kolleger gå ned,” fortæller Henriette Nielsen, der er AC-tillidsrepræsentant i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet.

Siden hun blev ansat i 2007, har hun været vidne til, hvordan presset på hende og hendes kolleger bare er vokset. Stort set konstant har hun stress-sygemeldte kolleger.

”Det er ofte ellers robuste mennesker – ildsjælene, der knækker. Og har man først én gang været nede, bliver man stresslabil,” siger Henriette Nielsen.

Det betyder, at kollegerne nogle gange må tage ekstra fra i en hverdag, hvor opgavemængden i forvejen vokser, fortæller hun.

”Staten har været udsat for besparelser, der har betydet, at vi er blevet færre medarbejdere, og samtidig er opgavemængden kun gået én vej – op. Bl.a. på grund af flere folketingsspørgsmål, hyppigere lovændringer og et stigende antal borgerhenvendelser, fordi e-mails har gjort kontakten nemmere. Samtidig er tempoet steget, mens nulfejlskulturen stadig er meget udtalt – også der, hvor det virker mindre vigtigt.”

Aftener og weekender må i spil

De mange reformer, betænkninger og lovforslag giver et ekstra stort pres, siger Henriette Nielsen.

”Det er min oplevelse, at aftener og weekender oftere bliver inddraget for at nå det hele, og især forventes AC’erne at står til rådighed.”

Desuden er der udflytningen af statslige arbejdspladser.

”Det har også fyldt rigtig, rigtig meget i bevidstheden. Hvad nu hvis du pludselig fik at vide, at dit job fremover skal klares fra Brønderslev? Og så har de varslet en udflytningsrunde mere i 2018. Det skaber utryghed.”



Andre steder i staten har medarbej­derne fået strøget tre såkaldte kutyme­fridage – juleaftensdag, nytårsaftensdag og Grundlovsdag.

”Det har ikke ramt os endnu. Men den bekymring sidder der også,” siger Henriette Nielsen.

Hun fortæller, at der er sket tiltag fra ledelsen for at styrke trivslen. Fx har 12 kolleger været på uddannelse og fungerer nu som trivselskonsulenter – en uvildig og upartisk støtte, man kan gå til, hvis man ikke har det godt.

”Vi kan se, at sygefraværet har været for nedadgående, men det er ikke min oplevelse, at stressniveauet er faldet – tværtimod,” siger Henriette Nielsen.


Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.