Hjælp til selvhjælp

2.2.2017

af

Innovationsindsatsen i det offentlige er for første gang kommet på tal. Udover at rumme en masse statistik giver en aktuel bog også konkret inspiration til, hvordan den enkelte offentlige virksomhed selv kommer i gang.

Om anmelderen:

Gete Bjerring er centerchef for Velfærd og Omsorg i Lejre Kommune. Hun er Master of Public Administration fra CBS (2000) og Master of Public Policy fra RUC (2008).

Innovationsbarometeret’ er en opslagsbog, der beskriver forskellige typer af offentlig innovation i regioner og kommuner, på statslige arbejdspladser og ikke mindst i samarbejdet med stort set alle andre aktører.

Innovation defineres i denne sammenhæng som ’en ny eller væsentlig ændret måde at forbedre arbejdspladsens aktiviteter og resultater på.’ Denne definition favner både produkter, serviceydelser, processer, kommunikation og organisationsformer og er i overensstemmelse med Oslo-manualen, som er EU og OECD’s beskrivelse af innovation.

Innovationsbarometeret er i sin opbygning logisk og overskuelig og beskriver cases eller indsatser fra forskellige offentlige arbejdspladser, som har haft effekt i samarbejdet mellem både borgere, politikere og offentligt ansatte.

Blandt mange eksempler kan nævnes akuthjælpere på Langeland. Her har alle akuthjælpere modtaget undervisning i førstehjælp og anvendelse af hjertestartere. Baggrunden var en responstid på 15 minutter for ambulancen. Initiativet var kommet i stand i et samarbejde mellem frivillige foreninger, kommunen og andre.

Økonomien spiller ikke overraskende en rolle i innovation. Nogle offentlige virksomheder har valgt at investere i nye veje for på den måde at sætte økonomien på ret kurs. I Herning Kommune har man valgt at investere forebyggende i sundhedsfremme og tidlig indsats, med særligt fokus på børn og unge. Der har givetvis ligget en businesscase til grund for at vælge at investere i tidlig indsats frem for anbringelse uden for hjemmet.

Evalueringsindsatsen halter

Virker innovation? Ca. 44 % af indsatserne er blevet evalueret. Det er naturligvis ønskeligt, at alle indsatser evalueres, og at det ikke er sket, skyldes sandsynligvis både faglige og organisatoriske vanskeligheder. Der udtrykkes bekymring for den manglende systematiske evaluering, fordi chancen for spredning reduceres.

Hvordan hænger innovation og organisationskultur sammen? Den bureaukratiske organisering i den offentlige sektor er ikke nødvendigvis en hindring, men en mulighed for at skabe en innovationsfremmende arbejdskultur. En spørgeskemaundersøgelse viser, at faktorer som samarbejde, risikovillighed, anerkendelse og åbenhed i en organisationskultur er fremmende for innovation.

Innovationsbarometeret fortjener anerkendelse som et opslagsværk og en inspiration til at få sat initiativer i spil. Det er ikke en lærebog eller drejebog – innovationen skal starte i de konkrete og kontekst-bestemte offentlige virksomheder. Der er gode eksempler på effekten af indsatser, der netop tjener som inspiration, men skal justeres efter lokale forhold.

Innovationsbarometeret kan bestemt anbefales både til embedsmænd, frivillige organisationer og politiske beslutningstagere, fordi den kommer rundt om mange elementer i innovationsprocessen.

’Innovationsbarometeret, Højere effektivitet og kvalitet gennem innovation’. Af Ole Bech Lykkebo, Djøf Forlag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet