Først røg fridagene - bliver frokosten det næste?

17.2.2017

af

Illustration: Claus Bigum

Illustration: Claus Bigum

Der er bitterhed blandt statsansatte djøfere over, at de nu selv skal til at betale for at holde fri juleaftensdag, nytårsaftensdag og Grundlovsdag – selvom kontoret er lukket.

Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig:

Vi havde tillid til arbejdsgiverne

Har I været for naive ved ikke at få dagene skrevet ind i overenskomsten for længe siden?

”Set med den viden, vi har i dag, havde det været fint, hvis vi aldrig havde haft brug for at have en sag om betalte fridage, fordi det allerede stod direkte i overenskomsten. Vores opfattelse har været, at det var en fast kutyme med fri med løn de pågældende dage, og vi har haft tillid til, at hvis arbejdsgiverne ville ændre på dette, ville de invitere os til forhandling om det. Vi har ikke ved tidligere forhandlinger haft fokus på at få noget skrevet ned, som allerede efter vores opfattelse var gældende, og som har været praksis på stort set alle offentlige arbejdspladser i årtier.”

Hvad gør Djøf nu for at forhindre, at opsigelse af dagene breder sig til de andre statslige arbejdspladser?

”Afgørelsen betyder jo, at hvis man har fridagene i dag, så mister man dem kun, hvis ledelsen ensidigt varsler dem til ophør, eller hvis man lokalt aftaler dem helt eller delvist væk. Så nu må vi se, om de øvrige statslige arbejdspladser følger trop, eller om der her er ledelser, som ønsker at stå i spidsen for mere attraktive arbejdspladser.”

Bliver det et issue ved OK18?

”Vi er lige nu i gang med en proces, hvor medlemmer og klubber kan komme med input til, hvilke krav der skal rejses ved OK18. Men ja, jeg forestiller mig, at fridagene bliver et tema ved OK18.”

"Som et slag i ansigtet," lød svaret fra Arne Madsen, tillidsrepræsentant for 150 djøfere i Statsforvaltningen, da Avisen.dk bad om en kommentar til, at statens arbejdsgivere nu uden kompensation kan sløjfe de såkaldte kutymefridage. Det udtryk dækker over, at juleaftensdag, nytårsaftensdag og Grundlovsdag er fridage betalt af arbejdsgiveren.

Kutymefridage har eksisteret siden 70’erne, men står ikke i AC-overens­komsten. Og i en voldgiftskendelse fra januar i år fastslår opmanden – populært sagt – at de ansatte ikke går ned i løn, hvis kutymefridagene sløjfes. De skal bare lægge lidt flere timer for de samme penge.

Voldgiften handler egentlig om Skat, som afskaffede dagene allerede i 2013. Men Statsforvaltningen og dermed Arne Madsen hører under Indenrigsministeriet, og her afskaffede departementschefen i det daværende Social- og Indenrigsministerium, Sophus Garfiel, på eget initiativ sidste efterår kutymedagene på hele ministerområdet i forventning om at hente 20 årsværk hjem på det.

Voldgiftskendelsen gør det klart, at han ikke overtrådte nogen regler, og på et SU-møde for nylig meddelte han, at opsigelsen gælder i det nye Økonomi- og Indenrigsministerium.

Lavpunkt for statslig personalepleje

Spørgsmålet, som nu rumsterer på gangene i ministerier og styrelser, er, om Moderniseringsstyrelsen sender en befaling ud til alle om at inddrage de tre fridage. Fra Moderniseringsstyrelsens direktør, Poul Taankvist, lyder meldingen til Djøfbladet, at det er en beslutning, som ligger hos den lokale ledelse.

”Det er således op til den enkelte statslige arbejdsgiver at vælge de løsninger, der giver bedst mening lokalt, når økonomi og opgaver skal hænge sammen,” skriver han i en mail.

I Statsforvaltningen er kontorerne rundt i landet lukket juleaftens-, nytårsaftens- og Grundlovsdag, og Arne Madsen mener ikke, det er fair, at de ansatte nu selv skal betale. Statsforvaltningens ansatte, som har været gennem fusioner og sparerunder, har allerede givet meget.

”Bare sidste år mistede vi 16 kolleger i en fyringsrunde, vi har knoklet for at holde sagsbehandlingstiderne, vi har afgivet vores årlige engangstillæg, rådighedsforpligtelsen udnyttes, og jeg kunne nævne mere. Personaleplejen i staten har nået et lavpunkt.”

Må hver især appellere til chefen

I Skat, som den tabte voldgiftsag handler om, blev kutymedagene opsagt til udløbet af 2013 og samtidig gjort til lukkedage.

Flekstidsaftalen blev også opsagt.

”Så vilkåret er, at medmindre vi hver især kan overbevise vores chef om, at vi har arbejdet ud over det normale i tiden forinden, skal vi bruge vores feriedage på lukkedagene. Vi taler om mange lukkedage, for dagene mellem jul og nytår er også lukkedage,” siger Johanne Legarth Nordmann, cand.polit. og TR for Skats 1.500 akademikere.

”Vi leverer en stor fleksibilitet til hverdag og stiller op til en ekstra indsats, når man har brug for os. Men vi har ikke længere papir på retten til at få en fleksibilitet retur den anden vej fra. Det skal vi selv løse hver især ved at appellere til vores chef. Langt de fleste chefer er indstillet på at give den fleksibilitet, men vi oplever desværre også nogle, som ikke er.”

At gøre fleksibilitet til en kamp på individniveau mellem den enkelte medarbejder og leder er ikke sundt for det psykiske arbejdsmiljø, siger hun.

Arbejdsgivere understøtter mistillid

Johanne Legarth Nordmann retter ikke kritikken mod Djøf for, at det er gået, som det er gået med kutymedagene, men mod Finansministeriet.

”Moderniseringsstyrelsen understøtter en mistillid ledelse-medarbejdere imellem. Det er, som
om tilgangen er, at vi ansatte kun er ude på at lave så lidt som muligt.
At vores flekstidsaftaler skal væk, for ellers sidder vi bare pælesidning sidst på dagen for at kunne skrive en ­
time på.”

Den offentlige sektor skal ikke være lønførende, siger hun.

”Men den skal stadig kunne tiltrække dygtige mennesker. Derfor må man kunne tilbyde noget andet i stedet for lønnen. Det har hidtil bl.a. været muligheden for en god work-life balance. Men nu er man også ved at tage fleksibiliteten fra os.”

Ærgerlige – også over Djøf

Blandt djøferne i departementet i Økonomi- og Indenrigsministeriet hersker der ærgrelse over voldgiftskendelsen, over ledelsen
– og også over Djøf.

”Det er ingen hemmelighed, at der er adskillige kolleger, som har meldt sig ud, fordi de mener, at Djøf vågnede for sent op i den her sag. Det er også brandærgerligt, for det er nu, vi skal stå sammen,” siger departementets Djøf-TR, Nicolai Pallisborg.

”Vi er flere, der er nervøse for, hvad arbejdsgivernes næste træk er. Bliver det vores frokostpause?”

Djøf-TR i Ankestyrelsen, Mads Fløe Holm, der er formand for Statssektorudvalget i Djøf Offentlig, frygter, at opsigelse af fridagene bliver rullet ud over alle ministerierne.

”Staten som arbejdsgiver har nu voldgiftens ord for, at kutymedagene kan opsiges. Men fordi man er den stærke, behøver man ikke tromle hen over folk. Hvorfor går man ikke i dialog i stedet for?” spørger han.

Det får en pris, siger han.

”Lønnen kan staten ikke lokke med, og når vores jobsikkerhed ryger med fyringsrunder og udflytninger, og når der er fortsatte forringelser af vores vilkår med bl.a. opsigelserne af vores aftaler og mindre fleksibilitet, så er der snart kun idealisterne tilbage. Dem er der også brug for, men det er jo ikke nok til at drive en effektiv stat.”

Corydon-doktrinen

Arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, tvivler på, at medarbejderne kan hente det tabte hjem igen ved OK-forhandlingerne i foråret 2018. Han henviser til det, han kalder ’Corydon-doktrinen’.

Nemlig da Moderniseringsstyrelsen i starten af 2013 indgik årets resultatkontrakt med Finansministeriet. Her stod der, at OK13 skulle være ”løftestang for at fremme Moderniseringsstyrelsens dagsorden om at gøre løn og arbejdstid i staten til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken.”

”Corydon-doktrinen kan føres helt tilbage til lockouten af lærerne ved OK13. Medio januar 2013 blev dén her resultatkontrakt stille offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside. Dermed var OK-forhandlingerne underlagt udgiftspolitikken – og har været det siden,” siger han.

”De offentligt ansattes organisationer skal ikke forvente nogen særlig positiv attitude lagt for dagen fra statslig arbejdsgiverside ved OK18.”


Aarhus Universitet rører ikke fridage

Aarhus Universitet vil ikke afskaffe nogen betalte fridage i kølvandet på den tabte voldgiftssag.

”Vi har i ledelsen ingen planer om at inddrage de tre fridage. De indgår i en aftale mellem ledelse og medarbejdere, og det ser vi ingen grund til at ændre på,” siger universitetsdirektør Arnold Boon til Omnibus, der er en avis for studerende og ansatte på Aarhus Universitet.

Meldingen roses af formanden for Sektorudvalget for Universiteter og Forskning i Djøf Offentlig, Karsten Boye Rasmussen, der er lektor på Institut for Marketing & Management
på SDU.

”Det er glædeligt, at ledelsen på Aarhus Universitet undlader at trampe videre i fodsporene sat af ledelsen i Skat. Skat dræner motivation ud af de ansatte. Den rigtige vej er at opnå effektivitet og kvalitet på basis af medarbejdertrivsel.”

I skrivende stund har også Aalborg Universitet og SDU meldt ud, at de heller ikke agter at inddrage fridagene.


Voldgiftskendelsen

Opmanden fandt, at retten til betalte fridage på Grundlovsdag, jule- og nytårsaftensdag samt retten til at søge betalt frihed 1. maj er en kutymemæssig ret, men at den kan opsiges med et kollektivt passende varsel.

Kendelsen – der kan læses på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside – betyder, at spørgsmålet om frihed med løn på disse dage er et spørgsmål, som skal behandles på den enkelte arbejdsplads. Det vedrører arbejds- og personaleforhold og skal derfor drøftes i samarbejdsudvalget.

Opmanden fandt, at værdien svarer til 0,27 pct. af lønnen, fordi det er datobestemte dage (nogle år falder de på lørdage eller søn- og helligdage).

Kilde: Djøf.


Hvem er omfattet?

Ikke alle statsansatte har i dag de tre arbejdsgiverbetalte fridage.

Ifølge Moderniseringsstyrelsen har fx politi- og fængselsbetjente det ikke, mens embedsmænd i styrelser og departementer overvejende har det.

Ifølge en ny spørgeskemaundersøgelse fra Djøf har 93 pct. af djøferne i ministerier og styrelser fri med løn juleaftensdag, 91 pct. nytårsaftensdag og 80 pct. Grundlovsdag (minus Skatteministeriets område, hvor dagene blev opsagt i 2013).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Bjørn Ramming
7 år siden
Jeg synes selvfølgelig ikke at vi alle skal have det lige dårligt, så jeg kunne ikke drømme om at kræve at vi alle skal efterleve de samme regler i staten. Det virker imidlertid underligt når man i Moderniseringsstyrelsen siger, at det finder de enkelte styrelser selv ud af ”Det er således op til den enkelte statslige arbejdsgiver at vælge de løsninger, der giver bedst mening lokalt, når økonomi og opgaver skal hænge sammen. " Med den udmelding kan det i staten udvikle sig vidt forskelligt uanset at man er ansat på den samme generelle overenskomst. Det giver frit spil til i de forskellige styrelser frit at inddrage samtlige fri- og helligdage, som ikke specifikt er nævnt i overenskomsten. Lidt ensartethed ville måske være at foretrække. Personligt har jeg det rigtig dårligt med inddragelsen af grundlovsdagen. Jeg fatter ikke at vi i Danmark ikke engang gider at markere demokratiets fødselsdag efter fælles retningslinjer. Prøv at forestille jer at man inddrog amerikanernes 4 juli eller franskmændenes 14 juli. I Danmark opgiver vi gerne vores forfatningsdag med den begrundelsen at det skal skabe et større arbejdsudbud, der skal medvirke til at sikre finansieringen af velfærdssamfundet. Nogen statslige myndigheder lukker grundlovsdag andre holder åbent, det er da noget værre rod. Virker som om at den såkaldte finansiering af velfærdssamfundet er blevet det vigtigste formål med al offentlig aktivitet. Demokrati, folkestyre og vores frie forfatning som har lagt grunden for veldfærdssamfundet ønsker vi ikke at markere. Det næste bliver at vi fjerner St. Bededag, Påske, Pinse og ophæver Kragh cirkulæret 1.Maj, så vi kan arbejde mere for den samme løn. Herregud det er jo bare nogle underlige fridage man havde før i tiden, dengang der var kongekrone på døren og hvor børnene fik fri på kongens fødselsdag. I et moderne samfund kan vi ikke tage hensyn til sådan noget gammeldags pjat, her handler det kun om effektivitet og sikring af vores højt elskede velfærdsamfund. Måske er tidspunktet netop nu er kommet, hvor vi skal stoppe op og besinde os på mere varige og bærende værdier.
S
7 år siden
Der er lønsystemet, der for mange er lig med lønstagnation pga meget få tillægsmidler, så er der de uklare forhold omkring rådighedforpligtelsen og hvordan den skal/må benyttes samt de mange såkaldte interessetimer (gratis arbejde for staten), som der bliver lagt uden et kny - det næste bliver vel så 3 tvungne feriedage, fordi de aldrig blev skrevet ind i overenskomsten samt nomadekontrakter, så vi kan rykkes rundt i hele Danmark som ludobrikker. Herudover må ældre medrbejdere i stor stil stå for skud ved tilpasningsrunderne, uden at I vil tage retssager på det, også selv om det lugter langt væk af aldersdikrimination. Jeg er meget glad for mit arbejde i staten, men DJØF kan forholdene ikke blive for sølle ? Der må snart gåes lidt mere til stålet, også selv om I ikke mener det nytter, kun ved at italesætte tingene igen og igen kan der ændres noget - jeg tror tiden er løbet fra flinkeskolen.