Akademikere skaber vækst og arbejdspladser

3.2.2017

af

PR-foto

PR-foto

99,5 pct. af alle danske firmaer er små eller mellemstore virksomheder, men kun hver femte har en akademiker ansat. Tal fra Danmarks Statistik dokumenterer imidlertid, at en SMV, der ansætter sin første akademiker, står bedre rustet til fremtiden.

Djøfere skal tænke over, om et job i en af Danmarks tusindvis af SMV’er ikke skal være éns næste.”

Sådan lyder anbefalingen fra for­mand for Djøf Privat Henrik Funder på baggrund af en ny undersøgelse, ’Værdien af ansættelsen af den første akademiker i SMV’er’, som er bestilt hos Epinion af Akademikernes A-kasse og Djøf.

Når akademikere søger job i den private sektor, retter de typisk deres fokus mod de store virksomheder. Med god grund, for her findes mange arbejdsopgaver, der kræver højtuddannet arbejdskraft – og der er økonomiske ressourcer til at have højtuddannede på lønningslisten.

Men de store virksomheder er også stærkt ombejlede, og det kan være mere end svært for ansøgere at slippe gennem nåleøjet. Derfor har rådet til jobsøgende akademikere ofte lydt, at de bør afsøge mulighederne blandt de små og mellemstore virksomheder (SMV), som udgør over 99 pct. af samtlige virksomheder i Danmark.

En undersøgelse lavet af Djøf og Håndværksrådet dokumenterede i fjor, at SMV’erne efterspørger kompetencer som projektledelse, kvalitetssikring af aftaler, strategiudvikling, markedsføring, økonomistyring og kommunikation. Alligevel søger SMV’erne kun sjældent højtuddannet arbejdskraft gennem jobopslag. Derfor er det op til djøfere og andre højtuddannede selv at overbevise virksomheden om, at de kan bidrage afgørende til at skabe vækst og udvikling.

Det kan de nu gøre med større gennemslagskraft. For Epinion-under­søgelsen, der bygger på tal fra Danmarks Statistik, viser, at en virksomhed kan øge både vækst og produktivitet, når den ansætter sin første akademiker.

Stort vækstpotentiale

Undersøgelsen inddrager registerdata fra Danmarks Statistik om alle SMV’er – private virksomheder med op til 249 ansatte – der i perioden 2001-2013 har haft min. én medarbejder ansat. Tallene belyser, hvilken betydning ansættelsen af den første akademiker har for en virksomheds udvikling og produktivitet over en treårig periode. For at isolere betydningen af netop den første akademiker-ansættelse er der sammenlignet med en kontrolgruppe, der i alt væsentligt matcher den ansættende virksomhed, bortset fra at man her altså endnu ikke har ansat sin første akademiker.

Kun ca. hver femte SMV har en akademiker på lønningslisten, og hvert år ansætter kun 1,3 pct. af SMV’erne deres første akademiker. Men de, der gør, bliver hyppigt belønnet, viser Epinion-undersøgelsen. Alt andet lige forøger ansættelsen af den første akademiker nemlig virksomhedens overlevelseschancer, medarbejderstab og værditilvækst.

I undersøgelsesperioden har der hvert år i gennemsnit været 1.475 SMV’er, der har ansat deres første akademiker. 575 af dem har stadig en akademiker tre år senere.

Over den treårige periode er effekten heraf – sammenlignet med samme typer virksomheder, der ikke har ansat deres første akademiker – at 30 virksomheder mere fortsat eksisterer, at der bliver ansat 2.600 flere personer, og at den samlede værditilvækst i SMV’erne bliver 690 mio. kr. større.

Epinion-undersøgelsen opregner desuden, hvad effekten ville være, hvis flere SMV’er ansatte deres første akademiker. Her tager Epinion udgangspunkt i den gruppe af firmaer, der på forskellige parametre minder mest om de SMV’er, som rent faktisk har ansat akademikere. Hvis de mest oplagte – dvs. dem, der beregnet ud fra en statistisk model har en højere sandsynlighed for at ansætte deres første akademiker end halvdelen af de virksomheder, der rent faktisk gjorde det – selv ansatte en akademiker, ville det betyde 110 flere virksomheder, 16.700 flere ansatte og en stigning i værditilvæksten på 4,5 mia. kr.

Nyansatte trækker flere til

Dykker man længere ned i tallene, er det især samfunds- og naturvidenskabelige kandidater, der øger virksomhedens overlevelses­chancer. Den største effekt på robustheden har akademikere, der forinden har været i anden beskæftigelse, men også når virksom­heder ansætter en ledig eller nyuddan­net akademiker, er der tale om ”sign­i­fikant positive forskelle”, fremgår det af undersøgelsen.

Desuden er der en kraftig tendens til, at den første akademiker i en virksomhed trækker flere medarbejdere med sig. De firmaer, der holder fast i at have en akademiker ansat hen over en treårig periode, får i gennemsnit 4,5 medarbejdere flere end kontrolvirksomheder, der ligeledes har forøget medarbejderstaben. Det er især samfundsvidenskabelige akademikere, der har en tendens til at få følgeskab af flere kolleger – knap fem flere end i kontrolvirksomhederne.

En nyansat akademiker kan også hyppigt veksles til øget vækst. Virksomheder, der ansætter deres første akademiker, kan statistisk set glæde sig til en værditilvækst – værdien af de samlede produktion fratrukket forbruget af varer og tjenester – på 38 pct. over tre år. Her ligger naturvidenskabelig/tekniske akademikere i top med 48 pct., mens de samfundsvidenskabelige må nøjes med 32 pct.

 

Kilde: Epinion for Akademikernes A-kasse og Djøf. 

En billig vej til bedre produktivitet

Formand for Djøf Privat Henrik Funder har svært ved at få armene ned.

”Denne undersøgelse sammenholdt med den kraftige stigning i antallet af virksomheder med en djøfer på lønningslisten lover utrolig godt for en sikring af fortsat vækst og beskæftigelse i Danmark. Vi taler om titusindvis af nye job og milliarder i øget værdiskabelse. Derfor er det også afgørende, at de forskellige støtteordninger for at få højtuddannede ud i virksomhederne gøres mere enkle og tilgængelige for virksomhederne, og at man fra politisk hold øger volumen i ordningerne. Det er en billig og effektiv vej til at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige og produktive.”

Henrik Funder hæfter sig især ved, at en nyansat akademiker i gennemsnit trækker 4,5 nye medarbejdere med sig, og at de virksomheder, der ansætter en akademiker, ser en værditilvækst på hele 38 pct. inden for de første tre år efter ansættelsen.

”Det underbygger blot argumentet om, at det i de fleste brancher faktisk er en rigtig dårlig forretning ikke at få ansat sin første akademiker. Akademikeren hæver samlet set kompetenceniveauet i virksomheden, hvilket helt tydeligt øger hele virksomhedens produktivitet,” pointerer Henrik Funder.  

 

Kilde: Epinion for Akademikernes A-kasse og Djøf.  

Martin og Camilla tog springet

Skulle starte med ydmyghed

Det var et lettere kryptisk stillingsopslag, som førte til, at cand.merc. Martin Kamp Lærke Madsen for tre år siden blev ansat hos byggevirksomheden Raunstrup. Virksomhedens navn var ikke nævnt i opslaget, og der blev direkte spurgt efter ”ydmyghed”.

”Umiddelbart kan det jo virke lidt negativt, men jeg er jyde, og så klinger det bedre. Og det dækkede bare over, at de ville undgå smart-i-en-fart-typerne. De skulle bruge én, der kunne indgå på alle niveauer i en virksomhed, hvor de fleste er håndværkere,” siger Martin Kamp Lærke Madsen.

Han søgte jobbet, fordi det også fremgik af opslaget, at det var en vækstvirksomhed med et stort udviklingspotentiale. Det har vist sig at holde stik. Virksomheden er i dag ikke længere at tælle blandt de små- og mellemstore virksomheder, men har vokset sig større. 

Hvad har du for opgaver?

”Jeg er afdelingsleder for Bygnings-servicecentret, som håndterer de mindre serviceopgaver. Og så er jeg proces- og kvalitets-ansvarlig og har samtidig ansvaret for en del IT-relaterede opgaver.”

Hvor mange nye medarbejdere er kommet til, siden du blev ansat?

”Vi er 275 nu – både administrative og timelønnede medarbejdere. I 2014 var der 158.”

Har der været en konkret effekt af din ansættelse?

”Mit første projekt var at digitalisere virksomheden. Hele opgaven er nu beskrevet, så tømrerne kan tage direkte hen til opgavestedet og se på deres tablet, hvad opgaven går ud på. Vi undgår mange møder på værkstedet, som vi ikke kunne fakturere til nogen. Samtidig har det overflødiggjort 14-dages ugesedlerne, der sinkede faktureringen af kunderne.”

Hvilke fordele eller ulemper er der ved at arbejde i en mellemstor virksomhed?

”Fordelen er samtidig ulempen. Jeg har indflydelse både strategisk, taktisk og operationelt, men jeg har også mange kasketter og et stort ansvar for mine opgaver. Det giver et stort arbejdspres i perioder. Jeg sidder jævnligt med noget, der, hvis det fejler, betyder, at 200 mennesker ikke kan udføre deres job.”  

Gør succesen synlig

Der er fart over virksomheden Homemate, der for to år siden bare var et koncept og en lånt stadeplads i Torvehallerne i København. Nu er den ottende butik på vej.

Når virksomheden kommunikerer, er det retoriker Camilla Vering Møller, der fører pennen. Da hun som nyuddannet for et halvt år siden, fik chancen for at blive en del af en start up-virksomhed, slog hun til. Virksomheden forsyner travle byfolk med kvalitetsmad, der er lige til at stille i ovnen og klar på højst 20 minutter.

Hvordan fik du jobbet?

”Min veninde havde arbejdet for Homemate og vidste, de havde brug for en kommunikatør. Vi går i en gourmetklub sammen, så hun vidste, at det var et match også på det plan. Så jeg søgte uopfordret og fik jobbet.”

Hvilke opgaver har du?

”Siden min ansættelse er der kommet en marketingsekspert og en praktikant til, så vi nu er seks på kontoret. Vi kører parløb om at gøre Homemate synlig. Jeg har ansvaret for indholdet i vores kommunikation, fx i markedsføring på sociale medier, annonceringer, hjemmesiden og afvikling af events. Og så tager jeg fotos til web.”

Kan du allerede se nogle effekter af din ansættelse?

”Vi er to i et team, så det er ikke helt til at skille ad, men Homemate er i hvert fald blevet synlige i bybilledet. Blandt andet med outdoor-reklamer. Og så har vi et stigende antal, der vil modtage vores nyhedsbrev og følger os på Facebook.”

Kan du pege på fordele og ulemper ved at være ansat i en mindre virksomhed?

”Jeg var i praktik på et reklamebureau, og her var der hele afdelinger til at tage sig af delene i en kommunikation. Her får jeg fingrene helt ned i bolledejen og skal ikke kun skrive teksten. Målgruppen og det visuelle udtryk skal fastlægges og effekten måles. En ulempe var, at jeg fra starten ikke havde en faglig ligesindet at sparre med.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet