Brutal matematik fører til topløn

14.12.2017

af

Foto: Claus Bech

Foto: Claus Bech

Kom med på besøg på aktuar-studiet, hvor de studerende er garanteret topløn, når de er færdige med studiet.

Aktuarstudiet:

Studiet fylder 100 år i 2017.

Hvert år optages cirka 50 nye aktuarstuderende.

Adgangskravet er eksploderet. I 2010 skulle nye studerende minimum have 5,3 i snit. I 2017 var det steget til 11,1.

Studiet udbydes kun i København, hvor det er en del af Institut for Matematiske Fag.

I 2016 blev 33 færdige som aktuarkandidater.

Der er omtrent 500 erhvervsaktive aktuarer i Danmark.

Kilder: Ernst Hansen, studieleder for de matematiske fag ved KU, og Mogens Steffensen, professor i livsforsikringsmatematik. 

1.321.528 kroner om året. Så meget tjener færdiguddannede aktuarer mellem 25 og 59 år i gennemsnit ifølge en nyere lønoversigt fra tænketanken CEPOS. Aktuarerne indtager førstepladsen på oversigten, og adskillige andre undersøgelser peger i samme retning. Vi tog til øvelsestime i ’basic non-life insurance’ med aktuarstuderende på tredje år for at blive klogere på studiet, der sikrer et gyldent afkast.

Foto: Claus Bech

Du skal elske matematik: Tok-tok-tok. Lyden af kridt, der sikkert og hurtigt hamrer formler op på tavlen, fylder forelæsningssalen på Datalogisk Institut i København. Ved tavlen står Debbie Kusch, som er 5.-årsstuderende. Hun er ved at gennemgå en alternativ løsning på en udregning, som Djøfbladets udsendte hverken kan finde hoved eller hale i. Men de fremmødte 3.-årsstuderende virker til forstå både hendes formler og ord som ’subekspotentielle fordelinger’ og ’indikatorfunktioner’.

I pausen fortæller de studerende om, hvor vigtigt det er at være glad for mate-matik, hvis man skal klare sig gennem studiet. En enkelt rødmer, da han bliver spurgt, om han elsker matematik. Her på tredje år er de lidt over 30 tilbage på årgangen. På første studiedag var de 50. Det er meget almindeligt, at cirka halvdelen af en årgang falder fra uddannelsen, som også går under navnet ’forsikringsmatematik’.

Foto: Claus Bech

Blyant er bedre end computer: Kønsfordelingen i forelæsningssalen er cirka 50-50, lige som den er på resten af studiet. De fleste – både mænd og kvinder – tager noter med blyant eller kuglepen. Det er lettere og hurtigere at skrive formlerne på tavlen ned på at stykke papir end at skulle taste dem ind på en computer. Faktisk har kun et par stykker computeren fremme. Der er dog flere, der laver udregninger på mobilen.

Alle i salen, som gennemfører studiet, er sikret et job bagefter. Der er nemlig reelt ingen arbejdsløshed blandt aktuarer. De fleste færdiguddannede arbejder i forsikringsselskaber og pensionskasser, hvor de blandt andet laver risikovurderinger og beregner priser og regnskabstal med metoder fra sandsynlighedsregning, statistik og finansteori. 

Foto: Claus Bech

Julie Bjørner Søe, 21 år

Har I karakterræs på studiet?

”Nej. Der er ingen konkurrence herinde. Alle får et job, ligegyldigt hvilke karakterer de har fået, og om de har haft relevant studiejob eller ej. Vi har folk, som har været i gang med bacheloren i seks år og stadig ikke er kommet igennem den, fordi den er så svær. Hvis de bliver færdige på et tidspunkt, så får de nok også et job som aktuarer.”

Kommer der ikke en dag, hvor en computer kan det samme som jer?

”Måske noget af det, men en stor del af aktuarens arbejde er også at kunne fortolke og viderebringe den information, som bliver regnet ud, og forklare, hvilken betydning det har for firmaet. Jeg tror dog, at vores arbejdsopgaver kommer til at ændre sig rigtig meget, men der vil stadig være brug for folk, der kan forstå forsikringsmatematikken på så dybt et teoretisk niveau, som vi kan.” •

Foto: Claus Bech

Oliver Richmann Truesen, 22 år

Høj løn og ingen arbejdsløshed. Hvorfor læser alle ikke bare til aktuar?

”Det er 45 hårde år på arbejdsmarkedet, hvis man ikke har interessen for faget, for så bliver det eddermame kedeligt! Det ville svare til at sidde på Rigsarkivet og læse i en eller anden gammel lovtekst, hvilket ikke alle ville finde lige spændende.”

Hvor hårdt er studiet?

”Hvis man har fået 12-taller i gymnasiet generelt, så skal man lige forberede sig på at få 4 af og til. Der er måske højst én ren 12-tals--studerende på hver anden årgang. Men vi har et fedt studiemiljø med gode studiekammerater, masser af udfordringer og uden hård konkurrence mellem de studerende, men det er ikke noget nemt studie, og man skal bruge meget tid på det. Selv bruger jeg 40-45 timer om ugen.”

Foto: Claus Bech

Hyggematematik: Efter gennemgangen på tavlen er det nu de studerendes tur til at regne på gamle eksamenssæt. De bladrer i bøger og beregner. Underviseren Debbie Kusch går roligt rundt og hjælper dem, der har brug for det. Der bliver talt om X'er og Y'er og om ’middelværdien af middelværdien af indikatorfunktionen’. Det er sidste øvelsestime inden læseferien, og de studerende virker meget afslappede. De taler naturligt og indforstået om formler, tal og sandsynligheder, og undervejs i det tre timer lange forløb spiser de kage. Som udenforstående får man mere indtrykket af en hyggelig, men uforståelig, matematiktime, end af et benhårdt udskillelsesløb hvor dem, der klarer sig igennem, er sikret topløn resten af livet.

Foto: Claus Bech

Lena Stenholt, 21 år

Hvordan føles det, at cirka halvdelen af jer falder fra studiet?

”Socialt gør det lidt ondt, når man mister så mange, for vi er et meget lille studie. Vi starter alle sammen, fordi vi tror, vi er den bedste til matematik. Det har vi sikkert også været i folkeskolen og i gymnasiet, men vi kan ikke alle sammen blive ved med at ligge i toppen, og nogle af de dygtige falder også fra, fordi de ikke synes, studiet er spændende.”

Hvorfor valgte du at læse til aktuar?

”Jeg ville noget med matematik. Det vil alle, der læser aktuar, jo. Jeg kunne ikke rigtig se, hvad jeg kunne bruge ren matematik til ud over at blive gymnasielærer. På det tidspunkt tænkte jeg, at lærerjobbet ikke var noget for mig. Jeg ville hellere ud i den lidt mere finansielle del af verden.”

Foto: Claus Bech

Mads Hulgaard, 22 år

Hvor ofte går I til eksamen?

”Der er eksamener hele tiden. Fire gange om året og otte eksamener hvert år. Hvis man ikke har læst grundigt op, så kan du godt glemme at bestå. Det er lidt en chok-effekt. Der er selvfølgelig forskel på eksamenerne. Nogle af dem er virkelig brutale, og nogle af dem er bare sådan tilgivelige.”

Kan man vælge studiet for pengenes skyld?

”Det er meget svært at gennem-føre fem år, hvis ens eneste mål er pengene. Man skal virkelig synes, at matematik er sjovt. Lønnen kunne dog måske godt have skubbet mig lidt i retning af aktuarstudiet i stedet for at studere ren matematik.”

Foto: Claus Bech

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet