Folk skal ikke blive syge af stress

08-11-2017
3 min.
Søfartsstyrelsens direktør Anders Nordseth insisterer på, at stress er et fælles ansvar for hele organisationen, også selv om årsagerne kan være både private og arbejdsrelaterede. PR-foto

Direktøren i Søfartsstyrelsen, Andreas Nordseth, har en klar holdning til stress: ”Hvis du bliver syg af stress, når du arbejder her, så er der noget, vi ikke har gjort godt nok.”

Om Søfartsstyrelsens stresspolitik:

Stresspolitikken indeholder forebyggelse og håndtering af stress – både i akutfasen, hvor medarbejderen bliver sygemeldt, og opfølgning, når medarbejderen er ved at være klar til at vende tilbage igen.

I stresspolitikken står der blandt andet:

’Vi arbejder systemisk med stress. Det vil sige, at vi betragter alle tilfælde af stress som en organisatorisk udfordring, der kræver organisatorisk handling. Hvis en medarbejder får stress, betyder det, at der er noget, vi ikke er lykkedes med som organisation. Dermed er det ikke den stressramte eller dennes chef, der alene er årsag til problemet. Vi skal som organisation arbejde med trivsel og coping i hverdagen, og vi skal kere os om hinanden’. 

For et par år siden fik stresspolitikken i Søfartsstyrelsen den store tur. Det var ikke fordi, de var lagt ned af stress, men stress fylder alt for meget på dagens arbejdsmarked, synes Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen.

”Det er jo helt vildt alvorligt, når folk bliver syge af stress. Så for mig at se var og er der et eneste overordnet mål, vi skal sætte os: Folk skal ikke blive syge af stress, når de arbejder her.”

Og skulle det så alligevel ske, er Andreas Nordseth ikke i tvivl:

”Hvis du bliver syg af stress, når du arbejder her, så er der noget, vi ikke har gjort godt nok.”

Og med dét som udgangspunkt gik de i gang med at formulere en ny stresspolitik i Samarbejdsudvalget.

”Vi er enige om, at det aldrig er den enkeltes skyld – skylden ligger ikke hos dig, der er blevet syg, og den ligger ikke hos den chef, der har ledet dig. Det er hele arbejdspladsens ansvar.”

Og lige så lidt, som det er den enkeltes ansvar, er det også yderst sjældent, at det er ét konkret forhold, der har udløst stress-sygemeldingen, siger Andreas Nordseth.

”Vi er jo hele mennesker – derfor er det typisk summen af mange forhold. Så det går ikke at adressere stressen på et enkelt forhold eller en enkelt person. Og når man siger: ’Det er vist noget derhjemme’ eller ’der er også for mange opgaver på hendes bord’, så vil jeg vove at påstå, at det aldrig er hele forklaringen. Og uanset hvad skal en arbejdsplads være i stand til at hjælpe dig, hvis du er et sted i dit liv, hvor udfordringerne er særligt store.”

Så hvis du møder en mellemleder, der parkerer ansvaret for en stress-sygemelding på noget privat eller personligt, hvad gør du så?

”Så siger jeg: ’Undskyld – det giver ingen mening’. For det er ikke sådan, vi skal angribe det, det kurerer nemlig ikke noget. Vi er nødt til at tale sammen og kunne sige: ’Der sker nogle ting i mit liv lige nu, og derfor er jeg nødt til at lave en anden prioritering’. Det handler måske om, at vedkommende i en periode skal have en anden fleksibilitet, have nogle færre eller andre opgaver med nogle mindre stramme deadlines eller måske har brug for orlov.”

Har du det godt?

Arbejdspladsen skal stå dig bi, uanset om de primære årsager til stress-syge-meldingen er private eller arbejdsmæssige. For bliver du stress-sygemeldt på grund af private problemer, har arbejdspladsen et problem, siger Andreas Nordseth.



”Så er det fordi, vi ikke får talt om tingene. Det er ikke sådan, at du skal stille dig op på et fællesmøde og sige: ’Jeg hedder Andreas, og jeg er ved at blive skilt’. Men det handler om, at vi kerer os om hinanden. Og for mig er trivsel ikke bare noget, der kører fra mig og nedad i systemet – det er ligeså meget horisontalt – det skal være legitimt at sige til en kollega: ’Jeg synes, du hænger lidt med næbbet – har du det godt?’”

Og lykkes I så med det?

”Jeg vil påstå, at de fleste medarbejdere har det ok med at tale med deres chef om de særlige udfordringer, de måtte have. Men jeg må også erkende, at noget af det sværeste i det her er, at vi alle sammen lykkes med at overskride barrieren om, at vi i dagligdagen taler om, hvordan vi har det hele palletten rundt.”

Hvordan griber du det selv an – hvis du fx har en chef, der bliver sygemeldt med stress?

”Da vi arbejdede med vores stresspolitik, havde vi faktisk et tilfælde.  Det håndterede vi med en systemisk tilgang og med godt resultat. Siden da har jeg 7-9-13 ikke oplevet nye tilfælde. Men jeg har oplevet chefer, der er ’on the edge’. Og jeg har flere gange hevet fat i en chef og sagt: ’Du virker presset for tiden’. Og så får vi en snak. Det er min oplevelse, at det betyder meget med forventningsafstemning. Det er vigtigt for en chef at vide: ’Ok, direktøren forventer ikke, at jeg leverer alt nu’.”

Har jeres tilgang til stress haft en effekt?

”Den absolutte lakmustest af vores stresspolitik er jo, at ingen bliver syge af stress. Og knock on wood – vi har ingen stress-sygemeldinger i øjeblikket, og sådan har det været i lang tid. Dermed ikke sagt, at ingen føler sig stressede. Men der er forskel på at kunne sige: ’Jeg føler mig stresset’ og til at blive syg af det. For vi skal jo netop kunne sige det højt, så vi kan sætte ind, inden det bliver til en stress-sygemelding.”


Kommentér
1
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.