Respekt for skattekronerne

26.5.2016

af

Foto: Morten Holtum

Foto: Morten Holtum

Vi skal blive bedre til at forklare, at vores arbejde er at passe på skattekronerne til velfærd,” siger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.

I dette nummer af djøfbladet fortæller medierådgiver Jacob Mollerup om en undersøgelse, han har foretaget af de seneste års debat om djøfisering.

I den forbindelse har djøfbladet spurgt formanden for Djøf Offentlig, Sara Vergo, hvordan hun forholder sig til Mollerups pointer.

Har I stået i hjørnet og følt jer krænkede i djøfiseringsdebatten?

”Vi har i hvert fald følt os ramt på vores faglighed, og så går man måske lidt i forsvarsposition. Det gør pædagogen og læreren også, hvis man kritiserer deres faglighed. Hele retorikken med de kolde og varme hænder har også gjort ondt på rigtig mange djøfere. Men det er ikke det samme som, at vi ikke skal kigge indad og spørge os selv, om der er noget, vi kan gøre anderledes.” 

Har Jacob Mollerup ret i, at I skal blive bedre til at forklare jer?

”Vi skal blive bedre til at forklare, at vores arbejde er at passe godt på de fælles skattekroner. Men vi skal passe på, at vi ikke ender bag ved skrivebordet og finder på noget, som giver mere bureaukrati og mindre tid til velfærd. Vi skal bruge vores faglighed sammen med de andre fagprofessioner og bl.a. slå ned på overflødigt bureaukrati.” 

Du kommer selv fra en kommune – har du djøferne i Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen med dig her?

”Det håber jeg. For vi er i hvert fald nødt til at arbejde sammen på tværs af både fagligheder og af stat, regioner og kommuner, hvis den offentlige sektor skal stå stærkt i fremtiden.” 

Har billedet af djøferne som dem med måleskemaerne bidt sig fast?

”Vi kan ikke have en offentlig sektor uden mål. Men vi skal ikke have meningsløse mål. Vi skal hele tiden blive bedre til at lytte og gå i dialog med de fagprofessionelle, så vi i fællesskab får sat meningsfulde mål op. Og med politikerne, når enkeltsager får dem til at kræve nye regler.” 

Hvad vil Djøf gøre for at bidrage til en konstruktiv debat om djøfernes arbejde?

”På vores repræsentantskabsmøde i Djøf Offentlig havde vi inviteret formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, som vi fik en rigtig god dialog med om det. Og vi går videre. Fra Djøfs side har vi taget initiativ til en række samtaler med Dansk Sygeplejeråd, FOA, Politiforbundet, 3F og Kommunaldirektørforeningen. De skal handle om øget samarbejde og respekt for hinandens faglighed.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet