Djøferne skal blive bedre til at forklare sig

25.5.2016

af

Illustration: Peter Hermann

Illustration: Peter Hermann

Mange djøfere oplever, at de konstant bliver fremstillet som noget, fanden har skabt. Men faktisk er debatten om djøfisering blevet mere kvalificeret, siger medierådgiver Jacob Mollerup.

Djøfisering - analytisk eller polemisk begreb?

“Som polemisk begreb fungerer det, men som analytisk begreb burde det droppes. I stedet kunne man tage nogle mere grundige og nuancerede, men også vanskelige diskussioner af den ledelseskritik, organisationskritik, økonomikritik og den politiske kritik, som begrebet strejfer uden at eksplicitere”

Forskerne Peter Dahler-Larsen, Niels Ejersbo og Morten Balle Hansen, Samfundsøkonomen nr. 3/2011.

Når overlæge Niels Høiby i et debatindlæg sammenligner sundhedsvæsenets ledelse med Hitlers i ’Der Untergang’, hører det til blandt de forenklede grovheder i debatten om djøfisering.

Når debattører siger, at ’djøfiseringen af Folketinget bliver større’ – i betydningen flere MF’ere med en djøf­uddannelse – har begrebet mere karakter af almindeligt sprogbrug.

Når ordet indgår i en debat om en ny og bedre udgave af resultatstyring i velfærdssektoren, hører det til i kassen med seriøs og samfundsgavnlig debat.’Der Untergang’-sammenligningen larmer mest, men hvad fylder egentlig mest i debatten?

Det har medie­rådgiver Jacob Mollerup – kendt for sin tid som lytternes og seernes redaktør i DR – undersøgt. Han har ved hjælp af databasen Infomedia fundet og kategoriset knap 600 indlæg i medierne om djøfisering fra de seneste tre år.

Analysen, som er lavet til CBS-projektet Forum for Offentlig Styring og Ledelse, viser, at djøfiseringsdebatten i medierne har taget en drejning, fastslår han. 

Det postulerende, fastlåste og dæmoniserende fylder mindre, og det seriøst argumenterende fylder mere.

”Det er en helt uvidenskabelig undersøgelse. Men tendensen er klar. Fløjene svækkes – centrum styrkes. Den mest primitive del af debatten er på retur, og den saglige debat fylder mere.”

Hjælper ikke at føle sig krænket

Hvad ordet djøfisering egentlig betyder, er stærkt omstridt.
”Djøfisering er et uklart begreb. Men det er en blindgyde at skændes om betydningen og prøve at slå det ihjel ad den vej. Man kan godt glemme alt om at slå det ihjel. Det har i den grad bidt sig fast,” siger han.

Så hvis der er noget, som Djøf og djøfere ikke bør gøre, er det at stille sig hen i hjørnet og føle sig krænkede.

At fløjene svækkes, og centrum styrkes, ses ifølge Jacob Mollerup ved, at mange inkarnerede djøfiseringskritikere – ofte fagprofessionelle som læger, sygeplejersker og socialrådgivere – er gået ind i debatten på en ny og konstruktiv måde.

”De erkender, at moderne styringsredskaber ikke er roden til alt ondt – der skal styres, effektiviseres og økonomiseres, hvordan man end vender og drejer det. Så nu går de selv frem på banen og vil være med. Måske fordi vi ser flere og flere fagprofessionelle, men også djøfere, som oven i deres oprindelige uddannelse har taget en lederuddannelse i public governance.”

Omvendt er der også tegn på en ny erkendelse hos dem, der ser det som nødvendigt, at djøfere sidder i toppen og styrer og leder.

”Vi begynder for alvor at se en intern selvkritisk debat i ledelseslagene af New Public Management-redskaberne. Det er også på tide,” siger Jacob Mollerup.

”Begge fløje må respektere modargumenterne. Det burde faktisk ikke være så svært.”

Mistillid til ’djøfere’ er international trend

Hvor står djøferne og Djøf i det her?

”Set fra et kommunikationssynspunkt må I blive bedre til at forklare jer. I det hele taget må denne verdens fortalere for effektiv offentlig ledelse blive bedre til at lytte til kritik, forklare sig, overbevise og gå i dialog med kritikerne. Opgaven for den gode djøfer er at få den fremadrettede debat med de fagprofessionelle – og være selvkritisk om egne metoder.”

Hvad med danskernes og ikke mindst mediernes tillid til embedsværket mere overordnet – den er tilsyneladende faldet?

”Dét tror jeg indskriver sig i en bredere, international megatrend med mistillid til ’the establishment’. Det er der mange tegn på. Vi ser det lige nu i valgkampen i USA, og vi ser det i europæisk politik på mange områder.”

Danmark har dog en offentlig sektor og et embedsværk, som der stadig er relativt stor tillid og respekt til, understreger han.

”Men netop på grund af megatrenden med øget mistillid til det politiske establishment, som også djøferne bliver ramt af, skal I være ekstra omhyggelige med at kunne forklare meningen med de systemer, I driver.

Der er nogle grundpiller i vores samfund, som pludselig skal forsvares og forklares på ny og langt bedre, end man har gjort det i årtier. Dér har vore dages djøfere en kæmpe udfordring.”

Djøfbladet har bedt Djøf Offentligs formand, Sara Vergo, forholde sig til Jacob Mollerups pointer. Læs interviewet med Sara Vergo her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet