9.3.2016
af
Sanne Søndergaard
Foto: Shutterstock
De er kreative. De har hver sine kendetegn - og de er hver især mere eller mindre belastende. Her i klummen tegner Sanne Søndergaard et billede af fem af slagsen.
“Nu tænker jeg lige ud af boksen her”
Folk, der selv siger, at de tænker ud af boksen, tænker aldrig ud af boksen. De er så meget inde i boksen, at de har indrettet den til permanent bolig. Der findes mimere, der er mindre i boksen end disse mennesker.
“Jeg vil bare gerne høre mig selv tale”
Denne type har egentlig ikke noget nyt at tilføje. Han (for det er i ni ud af ni tilfælde en mand) vil blot ordnanere ud over andres idéer, så han kan bilde sig ind, at han faktisk har bidraget med input.
Bonusinfo: Hans storhedstid var på studiet, når han i form af et dårligt camoufleret spørgsmål gentog det, forelæseren lige havde sagt.
“Alt kan lade sig gøre”
Nej, det kan alt faktisk ikke. Der er budgetter og deadlines og fysiske love, der skal overholdes. Disse fantast-typer tvinger derfor andre til at trække den ildelugtende nej-hat ned over ørerne og være realister. Men konfronteres denne type mennesker med helt rimelige indsigelser mod deres storhedsvanvittigheder, tilføjer de blot: “… inden for rimelighedens grænser.”
Vedkommende har altså intet nyt sagt, men bare konstateret, hvad alle allerede vidste: At der er nogle rammer, og inden for dem skal opgaven løses.
“Skal vi ikke prøve noget med sociale medier?”
Det er underordnet, hvad emnet er. Denne type vil altid komme med “kreative” forslag om at få ting til at gå viralt. Går man dem på klingen, viser det sig dog, at de faktisk ikke lige helt ved, hvad “viralt” betyder.
Læg i øvrigt mærke til den helt bevidste brug af flertalsformen “vi”, der viser, at denne type ganske vist mener at have en genial løsning, men ikke ønsker selv at udføre noget arbejde.
Bonusinfo: Typen kan kendes på, at den ofte er klædt ud som ung.
“Jeg er ked af at skulle være hende med nej-hatten”
For det første: Nej, hun er ej! Hun elsker det. Ingen andre i verden smiler så meget, når de siger, de er kede af noget. Men hun er heller ikke en nej-hat. En regulær nej-hat forholder sig kritisk og realistisk til andres idéer. Dem er der desværre altid brug for (se type 3).
Nej, denne type har slet ikke æggestokke nok til rent faktisk at stille de ægte, farlige nej-hatte-spørgsmål (“Har vi finansieringen i hus?” “Er det clearet med kunden?” “Hvem skal rent faktisk udføre arbejdet?”). Hun vil bare forsinke processen, så den aldrig slutter, og hun aldrig risikerer at skulle foretage sig noget som følge af den.
Bonusinfo: Ledere tilhører forbavsende ofte denne kategori.
Ledige stillinger