Økonom er drivkraft bag nyt spillested

De seneste uger har været travle for Jeppe Berg. ­Ikke blot har han fået nyt job som ­forretningsudvikler på et biokraftværk – han har også været med til at åbne det aarhusianske spillested TAPE. Men selv om det umiddelbart kan virke til, at der er langt fra hans arbejde på kraftværket til punkshows og technokoncerter, bruger han sin baggrund som økonom begge steder.

”For mig handler det ikke bare om at booke nogle spændende kunstnere til TAPE. Min uddannelse giver mig nogle andre vinkler på det: Hvordan finder vi en strategi? Hvordan skal vi lancere musikken? Hvordan skal vi kommunikere med publikum?”

Der var fuldt hus, da TAPE åbnede i slutningen af januar. Er man vant til at gå til stadionkoncerter eller festivaler, lyder 200 gæster måske ikke af så meget. Men hos TAPE er repertoiret så grænsesøgende, at det var en succes at have udsolgt til åbningsarrangementet flere uger i forvejen.

”De bands, vi præsenterede, er ikke navne, der nødvendigvis henvender sig til 200 mennesker. Jeg tror, at andre spille­steder ville være glade for at få så mange ind til den type musik,” forklarer Jeppe Berg.

Han og en flok andre frivillige har overtaget de lokaler, som det velrenommerede spillested Musikcaféen havde i en lang årrække. I nogle år har Jeppe Berg været en del af en arrangør­gruppe, der har sat koncerter op forskellige steder i Aarhus, og da lokalerne i Mejlgade blev ledige i efteråret, gik det stærkt med at slå til.

”Når man laver koncerter rundt omkring i byen, ­kommer der et tidspunkt, hvor man gerne selv vil kunne bygge ­tingene op fra bunden. Hver gang man har fundet et godt sted, skal der masser af bureaukrati til for overhovedet at få lov til at bruge rummet til koncerter. Bagefter er der alt ­arbejdet med at gøre rummet klar til musik: Man skal bygge en scene og ­leje et lydanlæg, som man hurtigt betaler 10.000 for at have i et par dage. Med et sted, hvor tingene er vores egne, kan vi ­præsentere mere kunst for publikum – og ­slippe for at skyde os selv i foden rent økonomisk,” forklarer ­Jeppe Berg.

Ingen af de folk, der er involveret i at drive TAPE og ­sætte koncerter op, får en krone i løn. Det ser Jeppe Berg som et plus – og det er ikke kun, fordi det gør det lettere at få ­spillestedets bundlinje til at balancere.

”Man kan måske godt sige, at det er en naiv tankegang. Men det skaber altså også en masse energi, når man gør noget, fordi det er fedt, og ikke fordi man får nogle tusind kroner om måneden for det.”  

Hvilke typer musik kommer til at præge TAPE?

”Hvis jeg skal formulere det helt kort, er det musik, man aldrig ville høre i radioen. Vi arbejder med kunst, der er eksperimenterende i sit udtryk. Det kan spænde fra black metal over noise til freejazz og alt muligt indimellem. For os er det vigtige, at det bibringer noget nyt.” 

Hvad har du lært af at arrangere og fundraise koncerter?

”Det hjælper altid at kunne være konkret. Hvis man har en flyvsk idé, er man nødt til at kunne skrive den ned, så den er letforståelig for andre. Det kan man bruge mange steder i sit arbejdsliv.” 

I er alle sammen ulønnede. Er det en holdbar løsning?

”På sin vis kunne det være fedt, hvis vi kunne have nogle lønnede til at tage sig af helt dagligdags ting – men vilkårene er også rimelig hårde, hvis man ikke er et regionalt spillested og får et par millioner i støtte om året. For os handler det om, hvor meget kultur vi kan give tilbage til publikum og til byen.”  

Hvad er succes-kriteriet for TAPE?

”Vi har et mål om at få 7.000 mennesker ind på stedet i løbet af 2016. Men ellers er succeskriteriet vel, at vi kan drive et sted, der kan hvile i sig selv. Vi vil gerne præsentere noget kunst, som publikum tager godt imod, uden at vi driver os selv konkurs.”