Vores speciale: Pædofile under lup

Pædofili. Alene det at skrible ordet ned på notesblokken vækker ubehagelige tanker. Hvordan er det mon så at bruge seks intense måneder på at skrive speciale om emnet? Anna Dorph Ullerichs og Nanna Elming fortæller her om, hvordan de blandt andet fik konfiskeret materiale, og at de lagde ud med at ringe til politiet.

Hvad ville I undersøge?

”Vi kiggede på, hvordan man har opfattet den pædofile gennem tiderne. Vi undersøgte perioden fra 1860'erne til nu.”

Hvorfor ville I undersøge det? 

”Fordi der er rigtig mange andre farer derude, som måske truer mere, end pædofile egentlig gør. Kun 20 procent af alle seksuelle overgreb mod børn begås af pædofile, og det, at du er pædofil, er ikke det samme som, at du overhovedet begår overgreb mod børn.”

Hvad er definitionen på en pædofil?

”Én, der har seksuelle fantasier og tanker om børn.”

Havde I betænkeligheder ved at skrive om emnet?

”Ja. Som studerende på 'Politisk Kommunikation og Ledelse' vil man typisk skrive om forandringsprojekter i kommuner, kommunikationsstrategier eller valgkampagner.”

Var jeres emne overhovedet fagligt relevant?

”Emnet som sådan er måske ikke så relevant, men analysen af, hvordan noget ændrer sig på grund af en særlig type vidensform eller diskurs og siden hen kan få utilsigtede omsiggribende konsekvenser, er relevant på vores studie.” 

Hvordan var det at søge informationer om emnet?

”Det var meget grænseoverskridende. Til at begynde med googlede vi alt muligt – børnesex, pædofile, overgreb og så videre. Ret hurtigt ringede vi dog til politiet for ikke at havne i deres søgelys. Vi fik heldigvis at vide, at der skulle mere end et par Google-søgninger til, før de begynder at holde øje med én. Senere i processen fik vi også konfiskeret materiale på biblioteket.” 

Hvad skete der?

”Vi skulle kopiere nogle medlems­blade fra Pædofilgruppen. Da en bibliotekar opdagede det, endte det med, at vi måtte aflevere bladene til hende, fordi biblioteket ikke ville beskyldes for at videreformidle børneporno. Det endte dog med, at vi godt måtte læse i bladene alligevel.”

Hvad kom I frem til i specialet?

”Kort fortalt, at man i begyndelsen af 1900-tallet ser den pædofile som et arbejderklassefænomen. Omkring 1930'erne ses pædofili som en afart af homoseksualitet, hvor man egentlig mest er bange for, at børnene bliver smittet med homoseksualitet. Hvis vi så springer frem til 90'erne, oplever vi i Danmark en massiv mediedækning blandt andet på grund af en sag fra en vuggestue omfattende 23 børn, og den pædofile bliver italesat som et sexuhyre. I dag er det stadig meget voldsomme betegnelser, der benyttes i mediedækningen og på sociale medier om pædofile.”

Hvad har det haft af konsekvenser?

”Der er kommet en generel pædofili­frygt i befolkningen, som har formet forholdet mellem børn og voksne. Vi ser det blandt andet i daginstitutionerne, hvor der mange steder er indført retningslinjer for de mandlige pædagoger. Det mistænkeliggør særligt mænd som potentielle krænkere, hvilket vi synes er en trist udvikling.”