Højeste lønstigning siden finanskrisen

3.11.2016

af

Illustration: Shutterstock

Illustration: Shutterstock

Se hvor meget den menige djøfer, lederen og direktøren fra den private sektor har fået ekstra i løn det seneste år.

Inflationen har det forgangne år været nul, men i samme periode er de privatansatte djøferes løn samlet set steget med 4,2 procent.

Og ikke siden finanskrisen har den generelle lønstigning været højere.

”Vi nærmer os den typiske lønstigning på 5-6 procent, som vi så i 00’erne,” siger Anders Hjortshøj, projektchef i Djøf.

Det er da også en tilfreds formand for Djøf Privat, der netop er blevet præsenteret for lønudviklingen for de privatansatte djøfere.

”Det er jo utrolig flot, men ikke helt overraskende. De store danske virksomheder, hvor mange djøfere er ansat, har generelt set leveret gode regnskaber. Det skal selvfølgelig smitte af på dem, der er med til at levere denne øgede vækst og indtjening – nemlig djøferne,” siger Henrik Funder.

Christian Lyhne Ibsen, adjunkt ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, synes, at det ser rigtig godt ud for de privatansatte djøfere.

”Når man sammenligner med den private sektor generelt set, hvor lønstigningen ligger på lidt under to procent, ser det alt andet lige meget fint ud for djøferne. Og det må jo være et udtryk for en simpel udbuds- og efterspørgselsdynamik, som gør, at djøferne kan gå ud og bede om nogle højere lønninger.”

Pæne stigninger til alle

Det er faktisk over hele linjen, at lønningerne er steget. Dog har djøferne uden ledelsesansvar fået den største stigning på 4,8 procent, mens cheferne og direktørerne har fået henholdsvis 3,7 procent og 3,2 procent.

Sidste år var der stort set ingen lønstigning til direktørerne. Men det er helt naturligt, siger Anders Hjortshøj.

”De har typisk større udsving end de to andre grupper, hvor et år med stor løntilbageholdenhed normalt er efterfulgt af en pæn stigning året efter og omvendt.”

 

 

Al historik viser, at det er i de første år som kandidat, at man typisk får de største lønstigninger. Det holder stadig stik. En kandidat med et til tre år på bagen har i gennemsnit fået en lønstigning på næsten 10 procent. Mens djøfere, der blev kandidater for omkring 10 år siden, ’kun’ har fået en stigning på 2,1 procent.

Lidt pudsigt er det dog, at kandidater fra 1992-94 er blandt højdespringerne, når det gælder lønstigninger. Det kan der være flere forklaringer på, siger Anders Hjortshøj.

”For det første er det en relativt lille gruppe, som derfor er mere følsom over for udsving i, hvem der svarer på lønundersøgelsen det ene og det andet år. Og så havde gruppen en meget lav lønudvikling sidste år, og det efterslæb, det gav, ser det nu ud til, at de har indhentet.”

 

Det lysner for dimittenderne

For djøfere, der lige er trådt ud på arbejdsmarkedet, er der også sket en markant positiv udvikling i lønnen. For et år siden var begyndelseslønnen rent faktisk faldet i forhold til året før, mens nye kandidater nu får 1.500 mere i startløn, end de gjorde sidste år.

”Det glæder mig rigtig meget. Fremdriftsreformen har gjort, at der er kommet rigtig mange nye kandidater ud på arbejdsmarkedet, så der er mange om jobbene. Og alligevel ser vi en pæn stigning i startlønnen. Det må jo betyde, at arbejdsgiverne ser en høj værdi i dem,” siger Henrik Funder.                        

Christian Lyhne Ibsen mener også, at det er et positivt tegn, at startlønnen for en nyuddannet har fået et pænt nøk opad.

”Det er forhåbentlig udtryk for, at der er ved at komme godt gang i hjulene igen. Men der er stadig mange usikkerhedsmomenter i den private sektor. Det betyder, at virksomhederne har svært ved at planlægge ud i fremtiden og måske derfor stadig er lidt forsigtige med at ansætte mange nyuddannede.”

Det kan der godt være noget om. For selv om der trods alt er skabt flere job, er dimittendledigheden faktisk steget en smule, så den i august lå på 33,3 procent for de kandidater, der har afsluttet deres uddannelse inden for det seneste år.

Smitter det?

Men kigger man isoleret set på lønstigningerne for de privatansatte djøfere, ser det som nævnt positivt ud for alle grupper.

I de kommende måneder og i det nye år skal Djøf i gang med overenskomstforhandlinger på en række af de store private arbejdspladser.

Vil de pæne lønstigninger komme til at afspejle sig i overenskomstresultaterne?

”Det er svært at sige, hvor vi ender, men det er i hvert fald et godt signal til arbejdsgiverne,” siger Henrik Funder.

Og hvordan lønstigningerne kommer til at se ud næste år for hele det private djøf-arbejdsmarked, er jo heller ikke nemt at spå om, siger han.

”Men jeg krydser fingre for, at vi bliver i sporet og bibeholder det niveau i lønstigningerne, som vi har set det seneste år.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet