Forsikringsbranchen i digitalt uvejr

18-11-2016
6 min.
En perfekt storm af teknologiske trends har samlet sig og presser forsikringsbranchen. Illustration: Mikkel Henssel

I de kommende år vil forsikringsselskabernes grundvold blive rystet. Nye teknologier står på spring for at disrupte den århundreder gamle branche.

Det er velkendt, at det har været voldsomt for bankerne at møde digitaliseringen. Men også forsikrings­branchen er på vej ind i et ruskende uvejr – og det kan endda blive værre end i andre dele af finanssektoren.

Hvor bankerne kan være nogenlunde sikre på, at der også vil være efter­spørgsel om fem år, er de mørke skyer over forsikringsselskaberne anderledes truende.

”Vi må erkende, at der er store udfordringer for vores branche. Hvis vi ikke gør noget mere radikalt end hidtil, risikerer vi at stå med en langt mindre eller måske slet ingen forretning om 5-10 år,” siger innovationschef Michael Juhler-Nøttrup fra Danmarks største forsikringsselskab, Tryg.

Den perfekte storm

Forsikring er et ældgammelt princip, fordi det er sund fornuft: Man spreder sine risici. De første forsikrings­betingelser blev nedfældet for knap 4.000 år siden i det babyloniske rige, og gennem historien har forsikringens kollektive beskyttelse været menneskehedens følgesvend og forretning. 

Men i disse år står forsikringsverdenen over for den måske største omvæltning nogensinde. En perfekt storm af teknologiske trends nærmer sig. Især fire tendenser er vigtige.

For det første vil bilforsikringer fylde langt mindre, i takt med at vi får først semi-automatiske og siden selvkørende biler. Over 90 procent af biluheld skyldes menneskelige fejl, og den faktor bliver gradvist udfaset med automatiske biler. Bilforsikring tegner sig i dag for omkring en tredjedel af omsætningen i mange danske forsikringsselskaber, oplyser konsulentfirmaet PWC.

Også boligforsikringer vil blive et væsentligt mindre forretningsområde, efterhånden som boligen bliver digital. Data gør det nemmere at forebygge skader og beskytte hjemmet. Samtidig vil en række ting ikke længere være værd at forsikre. Enten fordi de nu findes i digital form – musikken behøver ikke længere være i en fysisk cd-samling – eller fordi genstanden hurtigt kan reproduceres ved hjælp af 3D-print.

Samtidig med at disse to hovedprodukter svinder ind, ændrer markedet sig også med hensyn til ejerforhold, forklarer Michael Juhler-Nøttrup.

”Vi ser deleøkonomien brede sig med nærmest orkanagtig styrke: Man går fra ejerskab til brug af deletjenester, og det rykker ved nogle grundlæggende ting i forsikring. Vi skal ikke længere kun tilbyde forsikringer baseret på, hvad du ejer, men hvad du bruger hvornår og hvor. Det, man kalder on-demand og pay per use-forsikring, kommer helt sikkert til at fylde meget mere.”

Endelig giver teknologien også mulighed for at lave forsikringer på nye måder. I digitale netværk kaldet peer-to-peer finder kunderne selv sammen og spreder risici. Det kan være alt fra en fritidsklub til en vennekreds, der indbetaler til en fælles pulje, som dækker skader. Uden mellemmænd. 

Silicon Valley satser på forsikring

Udsigten til uvejr er tydelig for forsikringsselskaberne. Hvis de ikke formår at udnytte de teknologiske strømninger, vil andre træde til. Antallet af nye spillere vokser voldsomt i disse år, og en af de mest prominente af slagsen er New York-baserede Lemonade.

Det nye forsikringsselskab, der gik i luften i september, bruger data og avanceret software til at levere transparente, brugervenlige produkter. Kunderne betaler en præmie, og 20 procent går til Lemonade. Resten placeres i en pulje til at udbetale skadeserstatning. Er der overskud, går pengene til en velgørenhedsorganisation, som kunden vælger ved tegning af policen. Det skal afholde kunderne fra at begå forsikringssvindel, siger Lemonades Chief Behavioral Officer, den kendte adfærdsøkonom og forfatter Dan Ariely. 

Men det er ikke kun forretnings­modellen hos nye spillere som Lemonade, der bekymrer den etablerede forsikringsbranche. Det er også ressourcerne, disse startups har med i bagagen. Pengene flyder i Silicon Valley disse dage, og i 2015 kastede man sig over forsikringsbranchen. Kapitaltilførslen til teknologi-start-ups med fokus på forsikring rundede 10 milliarder dollar i 2015 – mere end en fordobling i forhold til 2014, viser tal fra konsulentfirmaet PWC.

Fra sikkerhed til forebyggelse

Hvad skal forsikringsselskaberne så gøre? De skal først og fremmest bruge teknologi på en anden måde, siger Susanne Møllegaard, direktør og medejer af Process Factory, der leverer teknologisk rådgivning til forsikringsbranchen.

"Den klassiske brug af teknologi i forsikringsselskaber er fokuseret på optimering af eksisterende processer og er dermed som udgangspunkt defensiv. En virksomhed som Lemonade bruger teknologien offensivt til at skabe oplevelser for kunden. Selve forsikringsproduktet er basalt set det samme, men det præsenteres og leveres på en ny og attraktiv facon ved hjælp af teknologi."

På lidt længere sigt vil de traditionelle forsikringsprodukter dog ændre sig eller snarere forsvinde, mener Susanne Møllegaard.

"Markedet vil gå fra reaktivt til proaktivt. Reaktivt er, at forsikringsselskabet betaler penge til kunden, når der er sket en skade. Her tænkes der kun sporadisk i forebyggelse. Men den del af markedet vil blive stadig mindre pga. teknologi, fx sikre selvkørende biler. Der vil altid være en rest af det reaktive marked tilbage, men væksten ligger i at være proaktiv. Du skal være på forkant og imødekomme kundernes behov.”

"Samme konklusion er man nået til hos Tryg, hvor devisen er ”From Protection to Prevention,” siger Michael Juhler-Nøttrup.

"Vi kommer i højere grad til at være en servicevirksomhed, der leverer forskellige løsninger til forebyggelse og sikkerhed, typisk i samarbejde med andre virksomheder. Det er et fundamentalt skifte i forsikring, hvor det i dag dybest set går ud på at betale penge til mennesker og virksomheder, når de har skader.”

Iværksætter-DNA i hverdagen

Næste skridt er imidlertid svært for et forsikringsselskab som Tryg med flere hundrede år på bagen. Hvor er det nye, og hvad skal man vælge? I oktober åbnede Tryg dørene for The Camp, et innovationscenter med 300 iværksættere, placeret midt i hovedsædet i Ballerup.



”Jeg kalder det en innovationsfabrik med en række spændende virksomheder, der arbejder med digitale forretningsmodeller. Det er en blanding af helt nye og mere modne start-ups inden for en lang række forskellige brancher, der har brug for etablerede samarbejdspartnere. Det handler ikke altid udelukkende om forsikring. Vi kan lære af mange forskellige slags virksomheder,” fortæller Michael Juhler-Nøttrup. 

Tryg får den strategiske fordel, at man nu kan følge udviklingen hos nye spillere på nært hold og opkøbe dem eller indgå samarbejde før konkurrenterne. Men indvirkningen på virksomheden Tryg er mindst lige så vigtig, siger Michael Juhler-Nøttrup.

”Med The Camp får vi iværksætter-DNA’et helt tæt på i hverdagen. Vi vil lære af de nye virksomheder og samarbejde med dem. Det betyder rigtig meget for vores forretningsudvikling, men også for vores kultur at få det nye så tæt på.” 

Susanne Møllegaard er enig i, at den kulturelle og mentale effekt af Trygs initiativ er det vigtigste på lang sigt.

”Tryg kommer i nærkontakt med nogle interessante virksomheder, der stiller nye og udfordrende spørgsmål. Det tvinger det gamle forsikringsselskab til at forklare sin forretning på en ny måde og måske se nye muligheder. Det kan godt være, der ikke kommer nye produkter ud af det med det samme. Men den konventionelle tankegang bliver udfordret, og det er det vigtigste.” 


Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.