Finanssektoren på jagt efter djøfere

16.11.2016

af

Foto: blurAZ/Shutterstock

Foto: blurAZ/Shutterstock

Andelen af akademikere i den finansielle sektor er næsten tredoblet siden år 2000. Der bliver brug for endnu flere, lyder det fra branchen.

Finanssektoren har delt fyresedler ud i hobetal de senere år, hvor den ene fyringsrunde har afløst den anden. Alene siden 2008 er der ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforening forsvundet 10.000 stillinger. Men det er sjældent djøfere, det er gået ud over.

For mens der bliver skåret kraftigt ned i medarbejderstaben generelt set, bliver der rekrutteret flere højtuddannede – herunder i høj grad også djøfere. Således er akademikere gået fra at udgøre seks procent af de ansatte i finansbranchen i år 2000 til at udgøre 15 procent i 2015.

Tendensen er, at nye medarbejdere generelt set har en højere uddannelse end dem, der forlader branchen. For mens to ud af tre medarbejdere under 35 år har en videregående uddannelse, gælder det kun én ud af fem medarbejdere på 55 år og derover. Men det har en helt naturlig forklaring, siger adm. direktør Mariane Dissing fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
”Digitaliseringen og reguleringen af branchen gør, at opgaverne bliver mere komplekse, og det kalder på flere højtuddannede,” siger hun.

Kunderne klarer det selv

I Spar Nord kan Senior Vice President Ole Madsen godt genkende billedet. Tidligere startede man typisk som bankelev og steg op igennem systemet for måske at ende i en specialistfunktion i hovedsædet. ”Men den øgede kompleksitet betyder, at vores hovedsæde i mindre grad rekrutterer fra filialnettet og nu i højere grad ansætter dem med trænede akademiske kompetencer.”

For Spar Nord er det dog noget af en omvæltning, fordi banken i mange år har haft en strategi om, at der skulle være så mange som muligt ude i filialnettet, hvor kunderne jo var. Dermed var målet også at have så få medarbejdere som muligt i hovedsædet.

”Vi har lagt stor vægt på mødet mellem kunden og rådgiveren, men i takt med at kundernes adfærd ændrer sig pga. teknologien, og de selv klarer de fleste af deres bankforretninger hjemme ved computeren, rokker det ved balancen i medarbejdersammensætningen,” siger Ole Madsen. 

Han fortæller, at Spar Nord i stigende grad har brug for økonomer og medarbejdere med analytisk og kommerciel baggrund. Det er dog ikke kun kundernes ændrede adfærd, der øger efterspørgslen efter akademiske kompetencer.

”Vi ser en flodbølge af nye regler og forordninger om bl.a. anti-hvidvask og persondata, som vi skal leve op til, og det er klart, at det også kræver en tilførsel af juridiske kompetencer,” siger Ole Madsen.

Han vurderer dog, at Spar Nord langtfra ligger i front, når det gælder højtuddannede medarbejdere. ”Mit skøn er, at vi nok ligger lavere end gennemsnittet, men andelen vil helt sikkert blive ved med at stige – også hos os.”

Det er samme scenarie, Mariane Dissing forudser: En stadig stigende andel af medarbejdere med lange videregående uddannelser af forskellig slags.
”Vi får stadig brug for jurister, økonomer og aktuarer, men vi vil nok også i stigende grad se andre uddannelsesbaggrunde på akademisk niveau. Men jeg tror stadig, at de akademiske medarbejdere primært vil finde vej ind i hovedsæderne.” 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet