Advokatbranchen: Flotte lønstigninger - flere krav

18.11.2016

af

Foto: Pressmaster/Shutterstock

Foto: Pressmaster/Shutterstock

Advokater og advokatfuldmægtige har fået den største lønstigning i lang tid. Til gengæld bliver der krævet mere af dem end tidligere, og arbejdsdagene er stadig meget lange.

Det ser ud til, at der er kommet mere medvind i advokatbranchen. Og alt tyder på, at arbejdsgiverne er til at forhandle med, når det gælder løn.

Det seneste år er lønnen til en advokat, der er ansat på et advokatkontor steget med fire procent, mens forbrugerprisindekset er steget med nul procent. Ikke siden 2011 har der været lignende stigninger i branchen.

Advokatfuldmægtige har fået den største lønstigning, men de har også typisk aftalt en trinmæssig lønstigning i deres treårige forløb som fuldmægtig. En fuldmægtig på andet år er steget med 13,9 procent, mens en tredjeårs er steget med hele 17,3 procent siden sidste år. Det viser lønstatistikken for Djøf Advokat 2016.

 

Det er selvfølgelig positivt med en lønudvikling, der matcher de øvrige privatansatte djøferes, siger Mathias Krarup, formand for Djøf Advokat. (De har fået en gennemsnitlig lønstigning på 4,2 procent det seneste år, red.)

”Det afspejler heldigvis, at advokater og fuldmægtige bliver honoreret for de store krav, der bliver stillet til dem. Men løn er ikke alt. Vi har for nylig gennemført en stressundersøgelse, som viser, at der er udbredte problemer med stress i branchen.”

 

Mange arbejder over 50 timer om ugen

Den står da også på lange arbejdsdage for de ansatte i advokatbranchen. Den gennemsnitlige arbejdstid ligger på 47 timer om ugen for både advokater og fuldmægtige. Men omkring en tredjedel arbejder 50 timer om ugen eller mere. Og her tæller dem med partnertitel ikke med. Særligt i de store advokatvirksomheder bliver der arbejdet igennem. Her er det 44 procent, som arbejder mindst 50 timer om ugen.

Og der er også høje krav til de ansatte om, at de skal debitere mange af deres arbejdstimer på klienterne. Knap halvdelen af fuldmægtigene skal honorere et debiteringskrav, hvilket dog er en smule færre end sidste år. Til gengæld er 62 procent af advokaterne nu bundet af et debiteringskrav, mens det kun gjaldt for 54 procent sidste år.

Arbejdstiden står i stampe, og debiteringskravene stiger – og sådan har det været længe. Er det overhovedet realistisk at rykke på det?

”Advokatbranchen er en konservativ branche, men der må og skal ske noget. Ellers risikerer vi at presse de unge talenter væk. I den seneste tid har der desværre været en række eksempler i pressen på kvindelige advokater, som beskrives som en slags overmennesker, der kan klare alt. Men vi er mange, der kan klare alt – altså lige indtil realiteterne rammer os, og så er det knap så sjovt længere. Derfor har vi brug for et opgør i advokatbranchen, for der er rigtig mange, som ønsker og har behov for et mere fleksibelt og balanceret arbejdsliv og som gerne vil have et job, hvor 37 timer ikke er deltid,” siger Mathias Krarup.

Han mener, det skal være muligt at skabe sig en karriere i advokatbranchen, uden at arbejdet skal fylde alt i éns liv.

”Vi oplever, at flere ønsker muligheden for alternative karriereveje – og ikke bare kortvarigt fx mens børnene er små. Så det nytter ikke noget, at der kun er plads til fremadstormende karriereryttere, og at du bliver placeret på det bageste kontor og kun får de opgaver, de andre ikke gider at tage, hvis du ønsker at prioritere andet end dit arbejde.” 

 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
ANNONCE

Kommentarer

Hasse Gårde-Askmose
7 år siden
Jamen så må advokatfirmaerne jo håbe, at klienterne accepterer de debiteringer af arbejdstimer,som regningerne kommer til at lyde på. Og ikke bare pr. reflex accepterer de debiterede timer!!!!