Muskelmænd er mere højreorienterede

10.6.2015

af

Mænd bliver i gennemsnit 15 procent mere højreorienterede af at træne deres overkrop. Det konkluderer Jesper Svarer Nissen i sit speciale på Statskundskab.

Specialets titel:

Et evolutionspsykologisk perspektiv
 på politiske præferencer.

Jesper Svarer Nissen fik 98 mænd til at træne i to måneder. Halvdelen var en kontrolgruppe, der løb og cyklede. Den anden halvdel trænede musklerne i overkroppen. Før og efter de to måneders træning testede han deres ´Social Dominance Orientation´ (SDO).

Hvad målte du med SDO?

”SDO måler et individs præference for social ulighed. Hvis du scorer højt på den skala, vil du typisk føle dig berettiget til mere og derfor være mindre villig til at omfordele samfundets goder. Hvis du scorer lavt, er du derimod i høj grad villig til at omfordele samfundets goder. Skalaen kører fra 1 – 7, og en høj score peger på, at du stemmer til højre for midten. Med andre ord er skalaen altså et værktøj til at determinere et individs politiske observans.”

Hvad kom du så frem til?

”At du kan træne dig til at ­blive mere højreorienteret. Det er sgu lidt ­syret.”

Hvor meget rykker træningen?

”Gruppen, der trænede overkrop, rykkede sig 15 % på skalaen, efter de havde trænet i to måneder.”

Hvad sagde dine omgivelser til specialeemnet?

”Der var mange, der mente, det var spild af tid, fordi de ikke troede, jeg ville finde en effekt. Selv min vejleder var skeptisk.”

Hvorfor brugte du kun mænd?

”Der er ikke teoretisk belæg for, at der også skulle være en sammenhæng for kvinder. Til gengæld er der studier, der peger på, at kvinder, der er eller føler sig fysisk attraktive, udviser mere ­dominerende adfærd og er mere højre­orienterede.”

Hvad kan man bruge konklusionen til ude i virkeligheden?

”Det er lidt for sjov, men en borgerlig regering kunne sørge for, at arbejds­løse kommer i aktiveringsforløb i fitness­centre. Mere seriøst er det interessant, at man i firserne, da styrketræning og body building vandt frem, så en højre­drejning. Blandt andet i ­Storbritannien under Margaret Thatcher, Ronald ­Reagan i USA og Poul Schlüter herhjemme. Det er selvfølgelig en kende spekulativt, men man kan sagtens se på, om der er en sammenhæng.”

Så det er Arnold Schwarzeneggers skyld det hele?

”Man kan i hvert fald godt argumentere for, at han har haft en eller anden form for påvirkning.”

Er der en usikkerhed ved din
 konklusion?

”98 respondenter er lige i ­underkanten til, at man kan være helt sikker på ­konklusionen. Man skal have omkring 800 mænd for at være helt sikker på konklusionerne i specialet.”

Et muligt ph.d.-emne?

”Ja, det ville være oplagt.” 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet