Folketinget ruster sig mod ministrene

26.5.2015

af

Folketingets Administration styrkes nu med fem flere djøfere, som skal hjælpe folketingsmedlemmerne med at stille de rigtige spørgsmål, så ministrene ikke svinger med mørkelygten.

En minister bør ikke alene undgå at fortie væsentlige oplysninger i en sag, men skal også sørge for at indhente og videregive sådanne uden hensyn til, om de understøtter vedkommendes politiske holdninger.

Det fastslog Folketingets Udvalg for Forretningsordenen i en usædvanlig beretning fra 27. februar i år.

Eller som medierne skrev: Ministrene skal også lægge de fakta på bordet, som skyder deres egen sag i foden.

”Jeg vil godt understrege, at ministre skal have lov til at ­argumentere for deres lovforslag. Det er klart,” siger Folke­tingets formand, Mogens Lykketoft (S).

”Men vi kan ikke matche den ekspertise, som findes i central­administrationen. Derfor understreger vi det helt ­fundamentale i, at vi som Folketing kun kan fungere og udføre vores rolle, hvis ministrene overholder både ord og ånd i ministeransvarlighedsloven og giver Folketinget de rigtige og de fyldestgørende oplysninger.”

Kort sagt: Ministrene skal opføre sig loyalt over for den ­måde, vi har indrettet os på, hvor Folketinget er helt afhængigt af oplysninger, det får fra regeringsapparatet.

Inspireret af Mørkelygten

I medierne blev beretningen udlagt som en direkte opfølg­ning på DR-journalist Jesper Tynells bog Mørkelygten, som ved hjælp af interviews med anonyme embedsmænd og skriftlige dokumenter i en række sager fra 00´erne beskriver, hvordan embedsmænd skar jura, tal og faglighed til, så det solgte ­ministerens politik bedst muligt.

”Ja, Jesper Tynells bog har bidraget til det. Den har accentueret og systematiseret nogle problemer, som vi i ­Præsidiet hver for sig havde set, og som fører os til at sige, at der er et behov for at indskærpe ministrenes ansvar, så vi ikke ser ­uacceptable svigt i forhold til at give Folketinget fyldest­gørende oplysninger,” siger Mogens Lykketoft.

”Sagen om børnechecken, som er blevet beskrevet af bl.a. Jesper Tynell, er fx et klart eksempel på det. Der blev ­givet entydige meldinger om, at det vil blive underkendt i EU-retten, men det fik Folketinget ikke at vide.”

Jobopslag fra Folketinget

Beretningen fra februar bliver nu fulgt op med flere analytiske muskler til Folketingets Administration, som styrkes med fem ekstra djøfere: Tre jurister, en økonom og en EU-medarbejder.

De fem skal hjælpe udvalgsmedlemmerne med at stille – ikke flere spørgsmål, men de rigtige spørgsmål til de lovforslag, der kommer fra ministrene, forklarer Mogens Lykketoft.

Der afsættes også midler til, at Folketinget kan købe sig til en second opinion hos eksperter ude i byen.

Hvorfor ikke et egentligt lovråd, som virkelig ville give ­muskler?

”Det har jeg aldrig været tilhænger af. For det efterlader et falskt indtryk af, at der findes én objektiv tolkning af jura.”

Handler om ministrene, ikke om embedsværket

Jeres beretning er blevet udlagt som, at den også er møntet på at give en disciplinerende effekt på embedsværket, så de ikke leger for meget spindoktorer for ministeren. Har I mistillid til embedsværket?

”Nej, vi har ikke nogen almen mistillid til embedsværket. Overhovedet ikke. Dét, vi har brug for, er at indskærpe ministrenes forpligtelse til at videregive væsentlige oplysninger, som de får af deres embedsmænd. Vores udgangspunkt er at insistere på, at ministrene håndterer deres samarbejde med embedsværket sådan, at Folketinget får de rigtige oplysninger.”

Så humlen i jeres beretning ligger i samspillet mellem minister og Folketing, ikke mellem embedsmænd og ministre?

”Ja.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet