Bureaukrati er nødvendigt

I disse valgtider er det populært at blæse til kamp mod bureaukratiet. Ofte kører debatten på den helt ­store klinge, og der er sjældent plads til andet end sort/hvide synspunkter. Men som man kan læse i dette nummer af djøfbladet, så er den bureaukratiske 
virkelighed mere nuanceret end som så.

Blandt andet ser det ud til, at historierne om de senere årtiers vilde vækst i antallet af nye love og regler ikke holder stik ved nærmere eftersyn. Det er en vigtig erkendelse, ikke mindst af hensyn til de djøfere, der hver dag leverer et ­vigtigt bidrag til samfundets ­offentlige institutioner.

Jeg er ikke tilhænger af unødig bureaukrati. Jeg har faktisk aldrig mødt nogen, der helt nede i maven mener, at vi skal have mere bureaukrati for bureaukratiets egen skyld.

Alligevel har bureaukrati som ­begreb over årene fået et dårligt ry. Det er ufortjent, fordi et moderne demokratisk samfund ikke kan klare sig uden en passende mængde styring og administration.

For hvordan ville virkeligheden egentlig se ud, hvis vi med ét slag fjernede al administration? End ­ikke græske tilstande ville her være en ­fyldestgørende betegnelse for det kaos, som samfundet hurtigt ville ende i.

Det er som om, at kritikerne glemmer, at landets politikere har et helt legitimt ønske om at følge udviklingen i den politik, som de vedtager. Som politisk forligspart og ansvarlig minister er det eksempelvis vigtigt at vide, om folkeskolereformen bliver gennemført som politisk ønsket eller om danskernes betroede skattekroner går til de ­besluttede formål.

Som Peter Bjerre ­Mortensen formulerer det her i bladet, så er de nye love og regler, som politikerne vedtager, typisk et svar på nogle store samfundsmæssige udfordringer, hvor politikerne sætter en dagsorden. Et effektivt bureaukrati er koblingen mellem politiske visioner og de borgernære services, der hver dag langes over disken. Bureaukrati er med til at give borgerne lige behandling, fordi det dermed ikke er op til den enkelte ansattes vilkårlige sagsbehandling. Det sikrer borgerne en høj kvalitet og retssikkerhed i mødet med den offentlige sektor.

Ovenstående er naturligvis ­ikke en blåstempling af et detaljefikseret ­bureaukrati, hvor selv toiletrullerne 
på plejehjemmet skal registreres. ­Nogle gange går det over gevind, og den udvikling har vi alle – politikere såvel som ansatte – et ansvar for at stoppe i dagligdagen.

Men der skal omvendt være en bred forståelse for, på tværs af faggrupper i den offentlige sektor, at bureaukrati i de rette doser i sidste ende understøtter en effektiv forvaltning til gavn for ­borgere og virksomheder.