Risky business i Afrikas vækstmotor

Indkøbscentre og ­internationale ­supermarkedskæder skyder op i Nigerias hovedstad, Abuja. I ­Ceddi Plaza, et af de mere etablerede butikscentre, ligger Levis- og ­Legoforretninger side om side og ­frister hovedstadens mange velhavende 
nigerianere. Også Pandora har gjort sit indtog.

”Nigerianerne er vant til at smykke sig i det daglige, når de går på arbejde. Det er selvfølgelig noget af det, vi tog med i betragtning, da vi besluttede at bringe Pandora til Nigeria,” ­fortæller danske Charlotte Obidairo.

Hun har åbnet fire butikker med ­Pandora-smykker i landet og står også bag Nigerias første Boconcept butik.

Hun ærgrer sig over, at alt for mange danske virksomheder forbinder Nigeria med terror, korruption og kaos og ikke med en vækstøkonomi. Med 175 millioner indbyggere byder landet på masser af forretningsmuligheder også uden for oliesektoren.

”Selvfølgelig er der store og meget anderledes udfordringer, det er jo ikke som at åbne butik i Tyskland.”

Mere end sort guld

”Det er ofte de helt lavpraktiske ting som infrastruktur og kulturelle forskelle, der giver de største udfordringer,” siger Jonas Schwarz Lausten, som er iværksætter med fokus på Afrika og blandt andet medejer af Nordic-hotellerne i Nigeria.

”En opgørelse viser, at strømafbrydelser sidste år kostede Nigeria tre procent af den samlede økonomi. Tænk hvis man kunne lægge det oveni de vækst­rater på 6-8 procent, vi har set de sidste år. Her er et enormt potentiale.”

Den nigerianske forretningsmagnat og investor, Paul Onwuanibe, er enig.

”Nigeria kunne vokse meget hurtigere, hvis det fik muligheden. Det handler om bedre politisk ledelse og mindre korruption.”

Det er netop for at være til stede på Afrikas største vækstmarked , at Udenrigsministeriet sidste år åbnede en ambassade og et handelskontor i Nigeria. Håbet er at skabe arbejdspladser både i Nigeria og i Danmark.

”Nogle af de store danske virksom­heder inden for fx søfart og rederi har været i Nigeria længe. Samtidig er der et kæmpe potentiale inden for landbrugsområdet, hvor dansk knowhow kan hjælpe med at genopbygge en sektor, der engang kunne brødføde hele landet, men nu er afhængig af import,” forklarer Danmarks nye ambassadør i Nigeria, Torben Gettermann.

Han peger på, at de seneste års vækst ikke er sket inden for olie, men inden for sektorer som service, teknologi og ­detailhandel.

”Derfor ser vi som noget nyt, at danske virksomheder satser på detail- og servicesektoren. Det er vældigt interessant, for de henvender sig til et udvalgt, men voksende segment af ­nigerianere.”

Et segment på omkring 20 millioner, der tilhører Nigerias nye ­middelklasse. De søger en almindelig middelklasse-­livsstil med gode madvarer, en ­moderne hoteloplevelse eller lækre møbler og smykker.

Dansk indtog i en turbulent tid

I de syv måneder ambassaden har været åben, har den politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige situation udviklet sig drastisk.

Presset af en tæt valgkamp har Ni­gerias præsident med hjælp fra ­Nigerias nabolande indledt en storstilet militær­offensiv imod den islamistiske oprørsgruppe Boko Haram, som alene sidste år dræbte 10.000 nigerianere i Nord­østnigeria.

”Det giver en ny sikkerhedssituation, selvom det nok vil tage tid at bremse Boko Haram helt og forhindre de selvmordsbombeaktioner, vi oplever, de nu griber til,” siger Torben Gettermann.

”Men det er vigtigt at huske, at det er i den sydvestlige del af Nigeria – ­flere tusinde kilometer fra Boko Harams højborg i nordøst – at de fleste handelsinteresser ligger.” 

Imens Nigerias nordøstlige befolkning lider under islamistisk terror og ekstrem fattigdom, er landets økonomiske centrum i den sydvestlige del blevet forvandlet til en succesfuld ­kommerciel megahub under en mere effektiv og ansvarlig ledelse fra landets oppositionsparti.

I Afrikas største by, Lagos, med ca. 21 millioner indbyggere, leverer bystyret i stigende grad ydelser til befolkningen og opkræver skatter. Det har mindsket betydningen af de oliepenge, den føderale regering fordeler.

Og nu står oppositionen for første gang samlet og har kastet deres støtte bag oppositionskandidat Muhammadu Buhari. Buhari kommer fra nord og slog hårdt ned på korruption, da han i en kort periode var militærleder i Nigeria.

Ud over opbakningen fra det økonomiske centrum i sydvest nyder Buhari stor popularitet blandt den hårdt prøvede befolkning i Nordnigeria, som håber, at Buhari som muslim og tidligere general kan stoppe Boko Haram og skabe mere sikkerhed end den kristne præsident, Goodluck Jonathan, har magtet.

”Oppositionen har nu en reel chance for at sikre det første ­magtskifte i ­Nigerias unge demokrati. De har kørt en meget professionel kampagne, men det er stadig usikkert, hvad de vil ­politisk.”

Uanset hvem der kommer til at ­lede landet, står de med en økonomi, der de seneste måneder har fået en mave­puster på grund af faldende oliepriser.

Selvom olieindtægter kun udgør femten procent af Nigerias bruttonationalprodukt, udgør de mellem 75 til 80 procent af den føderale stats indtægter.

”Vi har oplevet et stort fald i ­valutaen, og det påvirker virksom­heder i Nigeria, som næsten alle ­køber i udenlandsk valuta og sælger i den ­lokale naira. Men netop fordi folk her er forberedte på den slags udsving og opererer med store margener på 60 til 80 procent, så ser vi ikke virksomheder dreje nøglen om.”

Men det betyder, at mange danske virksomheder lige nu sidder på hegnet og venter.

”Det dramatiske fald i oliepriser ­giver nogle udfordringer for den nationale økonomi og selvfølgelig også for danske virksomheder, som skal tilpasse deres strategi til de muligheder, der ligger i den nuværende situation,” siger Torben Gettermann.

Det er en politisk og økonomisk ­virkelighed, der ikke skræmmer Jonas Schwarz Lausten.

”Hvis man vil lave sikre investeringer, må man holde sig til de gamle markeder. På et nyt vækstmarked som Nigeria er man nødt til at være risikovillig og tænke langsigtet.”

Charlotte Obidairo mener heller ikke, den økonomiske eller politiske situation bør afskrække andre danske iværksættere og virksomheder.

”Ja, det er et udfordrende marked, men det er stadig det sted i Afrika, hvor det giver bedst mening at ­starte op. Krisen ændrer ikke på, at det er kontinentets største økonomi, og at ­afkastet, hvis du får hul på det nigerianske marked, er fænomenal.”

Ikke for de sarte

Men træerne vokser ikke ind i himlen, og Nigerias blakkede ry, når det ­gælder korruption, snyd og bedrag, er ikke kommet uforskyldt.

”Tommelfingerreglen er, at hvis det er for godt til at være sandt, så holder det nok ikke. Det gælder om at læse på lektien, så man får undersøgt, om man nu også har fat i den rigtige partner,” siger ambassadør Torben Gettermann.

Og så skal man holde en ren linje, når det gælder korruption.

”Det kan godt tage længere tid, når man har med myndigheder og det nigerianske bureaukrati at gøre, men det kan betale sig på sigt. Det gælder om at markere, at man ikke lader sig presse.”

Det er et langt sejt træk, og der er ­ingen hurtige gevinster.

Og så er det altafgørende at indgå strategiske alliancer med lokale samarbejdspartnere, som bygger på tillid, ­mener Jonas Schwarz Lausten.

”Det er nødvendigt med en lokal partner, som kan hjælpe – fx med den kulturelle forståelse. Som dansker må man acceptere, at det er os, der er anderledes og skal lære at lave forretning i Nigeria.”

Det kan være noget så simpelt som at finde ud af, at det er normalt at ­give bleer og sæbe i barselsgave til ­ansatte og ikke blomster eller babytøj, som i Danmark.

Og fordi markedet er så anderledes, er det helt nødvendigt at gøre sit hjemmearbejde, forklarer Charlotte Obidairo, der snart åbner endnu en Boconcept butik i landet. Her kan den nye ambassade og handelskontoret spille en vigtig rolle med at klæde danske virksom­heder på.

”Nigeria er ikke for sarte sjæle, og det tager en god portion professionel ambition at få succes. Nigerianerne er benhårde til at forhandle, og så arbejder de døgnet rundt og forventer, at du gør det samme. At gøre forretning i Nigeria er ikke et job, men en livsstil.”