Den store tilhænger af djøfisering

16.3.2015

af

I 80’erne var det samfundets skyld – I dag er det djøfernes skyld. Det billede vil Djøfs formand gerne have manet i jorden.

Det udløste øjeblikkelige klapsalver, da Djøfs formand Lisa Herold Ferbing fra talerstolen på Djøfs repræsentantskabsmøde 2015 sagde: ”Lad mig bekende kulør med det samme. Jeg er stor tilhænger af djøfisering.”

Et af budskaberne i hendes formandsberetning var, at hun gerne vil have gjort op med det negative billede af djøferne og have drejet klangen af ordet ’djøfisering’ i en positiv retning.

”Hvor det i 80’erne var samfundets skyld, er det som om, at alle dårligdomme i den offentlige sektor i dag er blevet djøfernes skyld. I bestyrelsen har vi indgående drøftet, hvordan vi kan tage kampen op med denne negative diskurs. Ingen må være i tvivl om, at Djøf er de første til at tale imod bureaukrati for bureaukratiets skyld,” sagde Lisa Herold Ferbing.

Hun fortalte, at det har været bestyrelses holdning, at de ville gå i kødet på de mest groteske historier om djøferne som et onde ved at komme med de gode eksempler.

”Men vi må bare konstatere, at det åbenlyse positive i djøfernes virke har utrolig svært ved at vinde over den negative dagsorden,” sagde formanden. 

Flere og flere djøfere

Der er dog ingen tvivl om, at djøferne er kommet for at blive. Og formanden glædede sig over, at Djøf i det forgangne år som en af de få faglige organisationer har haft en medlemsfremgang og i dag tæller godt 85.000 medlemmer.

Men selvom Djøf har vokseværk, er det ikke ligegyldigt, hvordan det går med de andre organisationer, understregende hun.

”En lav medlemsvækst eller ligefrem nedgang i medlemstallene svækker den samlede fagbevægelses gennemslagskraft. I den situation er det naturligvis lige så vigtigt som tidligere at bevare et stærkt akademisk fællesskab og sikre et solidt samarbejde organisationerne imellem.” ldet fra formanden.

Hvis de faglige organisationer vil overleve, er der ingen tvivl om, at de får brug for at retænke sig selv i de kommende år – det gælder alle – også Djøf, lød fra Lisa Herold Ferbing.

”Kun de organisationer, der formår at følge medlemmerne tæt, forstå deres hverdag og forudse deres fremtidige behov, overlever. Så hårdt tror jeg godt, man kan tegne scenariet op. Derfor skal vi forudse, hvad vores medlemmer får brug for. Vi skal tænke flere skridt længere frem og udvikle de rigtige løsninger til deres kommende behov.” 

Ikke alt skal laves om

Men selv om tilbuddene til medlemmerne hele tiden skal justeres, så skal der ikke rokkes ved grundstammen, understregede Lisa Herold Ferbing.

”En faglig organisation skal være en kompetent medspiller, når medlemmerne har brug for professionel rådgivning og juridisk assistance. Vi skal forhandle de bedst mulige overenskomster og varetage djøfernes interesser ved at udfordre politikerne. Det er vores DNA, og det bliver ikke mindre vigtigt, som tiderne skifter,” slog formanden fast.                   

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Hasse Gårde-Askmose
9 år siden
Hvor mange forskellige uddannelser er det nu DJØF (læg mærke til store bogstaver :-) ) har i stalden??? Egentlig meget komisk: Så vidt jeg kan se, er den gråskæggede herre på ovenstående foto hr. Christian Nissen. En person, der om nogen, var fadder til, at betegnelsen "djøfisering" under sin huseren på Rigshospitalet.