Når direktøren sprudler

2.12.2015

af

Okay. Det skulle gøres!

Jeg tøvede foran døren til direktørens kontor. Han skulle godkende budgettet senest klokken 12. Ellers ville jeg ende med at sidde med det hele week­enden. På den anden side…

Jeg skævede ind i kontoret og forsøgte at afkode direktørens ansigtsudtryk ved skrivebordet.

Han havde været i foruroligende godt humør, da han kom i morges. Snakkesalig og sprudlende på den virkelig farlige jeg-har-været-på-konference-og-er-sprængfyldt-med-idéer måde. Det var umuligt at forudse, hvad der ville ske, hvis man gik ind til ham nu.

Jeg tog en dyb indånding og trådte ind ad ­døren.

”Jeg tænkte på, om du havde fået tid til at ­kigge på…” Jeg viftede med budgetudkastet.

Direktøren kiggede begejstret op.

”Godt du kom.” Han vinkede mig hen til ­skrivebordet. ”Du skal lige høre dette her.”

Jeg trådte uroligt nærmere. 

”På konferencen i går,” forklarede han. ”Der var sådan en fremtidsforsker. Ung pige. Super skarp, du ved. Højhælede. Knaldrød læbestift.” Han lavede en sigende bevægelse med hænderne for at illustrere, hvor skarp hun havde ­været. ”Og under sin præsentation  hver gang hun fortalte om et nyt innovativt produkt  fik hun ­publikum til at sige awesome.”

”Okay?” Jeg forsøgte at smile. Nogle gange gik det over, hvis man talte ham efter munden.

”Jeg siger dig,” fortsatte han. ”Den stemning det skabte. Der kom virkelig energi i rummet.”

”Ja, men det lyder da også virkelig … ”Jeg ledte forgæves efter et ord, der kunne ­afslutte sætningen. Idiotisk var det første, der bød sig til. Men det var naturligvis udelukket.

”Måske kunne vi vende budgettet?” sagde jeg i stedet.

Direktøren fortsatte uanfægtet: ”Jeg tænkte på, at vi skulle rulle det ud i organisationen?” Han kiggede entusiastisk på mig. ”Så folk ­begynder at sige det i hverdagen. På strategimøderne. I kantinen. Når man står i elevatoren og lige pitcher en idé.” Han holdt en kort kunstpause. ”Awesome.” Han kiggede spørgende på mig. ”Kan du se det for dig?”

Jeg forsøgte at forestille mig to medarbejdere i en elevator, hvor den ene sagde: ”Awesome.” Måske hvis den anden havde sagt: ”Direktøren har skudt sig.”

”Jeg har faktisk lavet et par skitser til en intern kampagne.” Direktøren rakte mig et halvt sammenkrøllet konferenceprogram med tre ­ulæselige pinde i et hjørne. ”Plakater. Stickers. En video på intra?”

Jeg tog imod papiret, mens jeg indvendigt vinkede farvel til min weekend.

”Kan du ikke løbe med den? Give den et skud og sende mig noget i aften?” Direktøren ­nikkede mod budgetudkastet. ”Og så kigger vi på ­tallene i morgen. ”

Jeg nikkede og bakkede ud af kontoret, mens direktøren smilede til mig med barnlig entusiasme fra skrivebordet: ”Og hvad siger vi så?”

Jeg måtte mønstre alle mine ansigtsmuskler for at få ordet ud over læberne:

”Awesome.”
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet