Charlotte Baldur, 44-årig økonom fra Københavns Universitet og københavner indtil for tre år siden, kan på en klar dag se Rubjerg Knude ude i Vesterhavsklitterne fra sit kontor på 5. sal i Hjørring Kommune. Set fra hendes perspektiv er der god grund til at hilse flytningen af statslige arbejdspladser til Nordjylland velkommen.
”Jeg har hørt antydet, at de dygtigste djøfere er i København, og at man vil få B-styrelser med provinsakademikere heroppe. Men det bunder jo i uvidenhed. Der er dygtige akademikere heroppe, og med tiden vil de nye arbejdspladser skabe et nyt AC-arbejdsmarked heroppe, som vil trække nye akademikere til og få dimittender til at blive.”
Charlotte Baldur voksede op i forstaden Solrød og læste på Københavns Universitet. Som nygift drog hun med sin mand til Schweiz, kom hjem og fik job i Finansministeriet, blev villaejer på Amager og mor til to små københavnere, som var ni og 13, da familien i 2012 rev rødderne op og flyttede til Vadum ti kilometer nord for Aalborg.
For dér lå ønskejobbet til hendes mand, Thomas. Han har arbejdet som konsulent i bl.a. Akademikernes a-kasse, men har også en britisk mastergrad i teologi. Frikirken i Vadum ville gerne ansætte ham som præst.
”Det var egentlig ikke nogen svær beslutning. Vi tog derop et par gange, og så sagde jeg: Hvorfor ikke!”
Huset på Amager blev solgt til en pris, der gav dem råd til både at købe et nyt og større og sætte spritnyt køkken og bad ind. Lige nu ligger det halve af haven i ruiner, fordi de er ved at udvide med 50 kvadratmeter, så de får et kontor og et gæsteværelse.
Det sidste er en god ting, når man efterlader samtlige sine nærmeste familiemedlemmer og gamle venner ovre i København.
”Vi kommer oftere over, end de kommer over til os. Sådan er det bare. Men det er ikke uoverskueligt. Der var altså længere fra Schweiz til København end herfra.”
Pendlede fra Vadum til København i 11 måneder
Charlotte Baldur beholdt sit job i Finansministeriets Moderniseringsstyrelse, da flyttevognen blev læsset.
”Jeg fortalte min chef, at jeg var nødt til at få en ugentlig hjemmearbejdsdag for at klare vores nye situation. Det fik jeg. Jeg fortalte også, at jeg på sigt var nødt til at finde et nyt job heroppe. Det var man også indforstået med.”
Hun nåede at flypendle – 6:25-flyet mandag morgen fra Aalborg Lufthavn, fire dage på jobbet i Landgreven 4 med overnatning hos en veninde, 16:30-flyet hjem torsdag – i elleve måneder, før hun fandt jobbet.
”Der var færre stillinger at søge heroppe, end jeg havde regnet med. Jeg troede, jeg ville finde et job hurtigere.”
Men pludselig havde hun hele tre i spil. Hun valgte dét som teamleder i Hjørring Kommunes jobcenter, for her fik hun personaleledelse.
”Der er mindre hierarki, mere hands-on, færre djøfere, og du er tættere på de andre ledere og på politikerne, end du er i staten. Det er heller ikke den samme nulfejlskultur.”
Hun har 50 km fra Vadum til Hjørring, men det klarer hun på 35 minutter på motorvejen, og det bliver ikke regnet for noget af nordjyderne.
Gå ikke fejl af jyder
For datteren, som nu går i 1.g., har flytningen været en lykkelig oplevelse. Hun har ikke kigget sig tilbage og taler om at blive og læse videre på Aalborg Universitet.
Sønnen skulle som ni-årig tilflytter lige knække koden i sin nye klasse, hvor tonen var mild og god sammenlignet med den klasse, han kom fra på Amager. Men nu går det rigtig godt også med ham.
”Mange af vores venner spurgte, hvad vil I dog lave deroppe om aftenen. Men dét, vi brugte byen til, var en sjælden gang at gå i biografen og ud at spise. Det kan man lige så godt i Aalborg.”
Uanset hvor man flytter hen i verden, skal man lære nye mennesker at kende, og det skal man også i Nordjylland. Har man børn, sker det dog af sig selv.
Men hvis man kommer til Jylland med en arrogance og en idé om, at københavnere er klogere, får man det måske lidt svært.
”Man skal ikke gå fejl af jyder, selvom de måske ikke siger så meget. Københavnere har en tendens til at tale, før de tænker. Jyder tænker, før de taler.”
Nye djøfere vil flytte til
Nu får hun snart en af Finansministeriets styrelser som nabo i Hjørring, som bliver ny hjemby for Statens Administration.
”Jeg forstår godt frustrationen hos dem, som pludselig får besked på, at enten flytter de med herop, eller også har de ikke noget job. Jeg forstår godt, at de går i panik.”
”Men jeg tror også, at panikken lægger sig, når det bundfælder sig. I hvert fald hos nogle. Jeg så godt Djøfs undersøgelse med de kun tre procent, der vil flytte med. Men så tror jeg, at der flytter andre djøfere til, fx nogen som er opvokset heroppe og bruger chancen til at rykke tilbage til rødderne.”