Menneskerettigheder eller eksport til Kina

Du behøver ikke at google i mange sekunder for at finde ud af, at den positive udvikling for menneskerettigheder i Kina ikke går lige så hurtigt, som de økonomiske fremskridt i landet. Alexander Andersson kiggede i sit forvaltningsspeciale fra RUC på, hvordan det danske udenrigsministerium går til problematikken.

Hvordan forholder danske diplomater sig til Kina?

”Den linje, dansk diplomati har i forhold til Kina, er, at man gennem at opbygge en masse kommercielle relationer håber at få mere politisk indflydelse på, hvad der foregår i landet. Men der foregår også forskellige samarbejder om menneskerettigheder.”

Hvilke?

”Danske myndigheder har forskellige samarbejder med kinesiske myndig­heder om konkrete forbedringer. For eksempel om at afskaffe beviser fremkommet ved brug af totur.”

Kritiserer Danmark kineserne officielt?

”Ikke rigtig. Når man fra politisk side siger noget om menneskerettigheder i Kina, så siger man noget om, hvad man laver i de her projekter. Projekterne er altid noget, som Kina selv har bedt om hjælp til, derfor er projekternes emner aldrig kontroversielle.”

Hvad ville du undersøge i specialet?

”Hvorfor man gør, som man gør nu. Jeg gik ind og så på, hvilke vilkår bureaukratiet sætter for det diplomatiske arbejde. Jeg fandt ud af, at den udvikling, der har været i Udenrigsministeriets organisation, har været med til at præge, hvordan man handler i forhold til Kina. Det er selvfølgelig kun en del af forklaringen.”

Kan du uddybe det?

”Udenrigsministeriet er gået fra at være en klassisk bureaukratisk organisation, hvor det politiske, det økonomiske og det juridiske var forskellige søjler. Hvor økonomerne sad og sagde, at vi skulle passe på pengene, og juristerne sad og sagde, at vi skulle holde os til konventionerne. Søjlerne er blandet sammen i dag, så man har fået en kultur, hvor alle er pragmatisk indstillede, og alle har alle hatte på samtidig.”

Hvorfor er det sket?

”Blandt andet fordi Udenrigs­ministeriet i stigende grad er blevet underlagt økonomisk styring fra Finansministeriet, som har krævet en større indtægtsdækning i Udenrigsministeriet. Derfor finansieres en stigende grad af ministeriets budget af indtægter fra salg af konsulentydelser til danske virksomheder, som skal hjælpes ind på fremmede markeder. Så eksport spiller en meget større rolle nu. Politiske og kommercielle interesser er blevet viklet så meget sammen i organisationen, at diplomaterne ikke ser det som adskilte ting.”