Er Afrikas væksteventyr bæredygtigt?

30.4.2014

af

Mens vi i Vesten stadig forsøger at komme os oven på finanskrisen, kan vi kaste misundelige blikke syd for Sahara, hvor de afrikanske økonomier stormer frem. Men de nye løveøkonomier står også over for nogle kolossale udfordringer.

Guvernør vedtager rygeforbud på offentlige steder” og “Radikale islamister dræber 59 kostskoleelever”. To nyheder, der ryddede forsiderne for nylig i Nigeria. Et land, der med ca. 175 millioner indbyggere er Afrikas mest befolkede, og netop har overhalet Sydafrika, som kontinentets største økonomi. Overskrifterne er et eksempel på de to virkeligheder, der eksisterer side om side på hele kontinentet, hvor væksteventyret fortsætter på trods af sikkerhedsudfordringer og voldelige konflikter.

Rygeforbudet blev indført i Nigerias hovedstad, Lagos, der nu skønnes at have 21 millioner indbyggere og dermed er Afrikas største by. Med byfornyelse, forbedrede offentlige ydelser og stigende skatteindtægter har byens reformivrige guvernør, Babatunde Fashola, været med til at forvandle Lagos til en kommerciel megahub, hvor store hotel og detailkæder skyder i vejret, mens investorer nyder godt af rekordhøje afkast på landets børs.

1.500 kilometer nordøst for Lagos virker diskussionen om rygerelaterede sundhedsproblemer som et absurd luksusproblem. Her lever skoleelever og deres forældre i konstant frygt for at blive ofre i konflikten mellem radikale islamister og regeringsstyrker.

Blandt Nigerias businessledere er det ikke volden i nord, men snarere mindre stimulus fra den amerikanske centralbank og dermed potentielt færre penge rettet imod de nye afrikanske vækstmarkeder, der giver rynkede bryn.

“Når man sidder i Lagos, føles konflikten i nord som en anden verden, lidt ligesom i Syrien. Det er klart, at det måske kan skræmme udenlandske investorer, som ikke kender landet. Men for dem, der satser på lang sigt, er der guld for enden af regnbuen,” siger den succesfulde nigerianske forretningsmagnat, Paul Onwuanibe.

Vækstmiraklet fortsætter

Også Verdensbanken er optimistisk, når det gælder udsigten i Afrika.

”Selvom der er tilbageskridt nogle steder, viser de overordnede økonomiske tal, at der sker gode ting i Afrika. Den samlede økonomi i Afrika syd for Sahara er vokset med mere end fem procent i gennemsnit over de sidste ti år,” fastslår cheføkonom for Afrika, Marcelo Giugale.

Og ifølge Verdensbankens prognoser vil de kommende år fortsat byde på høje vækstrater.

Også i Østafrika fortsætter Kenyas højteknologiske vækstmarked på trods af terrortruslen fra Somalia og en præsident, der står anklaget for forbrydelser ved den Internationale Straffedomstol. Kenyas informations og kommunikationssektor udgør nu fem procent af det samlede bruttonationalprodukt, og succesen med brug af mobilbank i Kenya og andre dele af Østafrika har revolutioneret den traditionelle banksektor. Nu er det nok at eje en mobiltelefon for at ordne finanserne, og det har givet adgang til helt nye kundegrupper.

Det er gået stærkt for mobilsalget i Afrika. På 10 år er antallet af mobilabonnenter steget fra ca. 90 millioner til ca. 780 millioner ifølge optællinger fra Informa Telecoms & Media. Udbredelsen af mobiltelefoner og ikke mindst billige smartphones har nedbrudt informationsbarrierer på tværs af Afrika og åbnet nye platforme, så fx lokale landmænd kan modtage information om vejr og prisforhold, og unge kan dele de nyeste hits fra afrikanske boybands eller mobilisere sig politisk.

Fra naturressourcer til serviceindustri

”Det, vi ser ske i Afrika, handler om de 3 C’er,” siger Marcelo Giugale fra Verdensbanken og henviser til ’Cellphones’, ’Commodities’ og ’China’. Efterspørgslen efter Afrikas naturressourcer – ikke mindst fra Kina, som i dag er kontinentets største handels og investeringspartner – har sammen med omfattende gældseftergivelse haft stor betydning for den økonomiske vækst. 

Og det er ikke kun afrikanske lande med olie, diamanter og mineraler, der oplever en voksende middelklasse og fremskridt inden for uddannelse, sundhed og levetid. I Nigeria, hvor 80 procent af den føderale regerings indtægter stammer fra olieeksport, er de sidste års vækst ikke blevet drevet af det sorte guld, men af tele, bank og detailhandel. Også lande som Etiopien og Rwanda, der selv importerer olie, har oplevet høje vækstrater.

Ansvarlig finanspolitik og investeringer i infrastruktur

Fundamentet for, at otte ud af verdens ti hurtigst voksende økonomier skal findes på det afrikanske kontinent, er mærkbare forbedringer, når det gælder politisk ledelse af landenes finanser og øgede investeringer i infrastruktur og sociale områder.

”Samtidig har vi set en øget demokratisk spredning og styrkelse af mange demokratier i Afrika,” siger Marcelo Giugale.

Det er fremgang på alle disse parametre, der ligger til grund for, at Afrika de sidste år har suget investeringer til sig i sådan en grad, at de 234 milliarder kroner, der strømmede ind i privatkapital i 2013, nu overstiger bistand fra udenlandske donorer. 

Så når politiske ledere og forretningstopfolk mødes i Nigeria i starten af maj til Verdens Økonomiske Forum om Afrika, er fokus ikke længere på sult og nød, men på hvordan det afrikanske boom kan omsættes til inklusiv og vedvarende vækst.

Ungdommen er fremtiden og faren

For med væksten følger nogle gevaldige udfordringer. Afrikas enorme andel af unge i den arbejdsduelige alder er blevet udråbt til såvel et ”kæmpe forbrugerpotentiale” som ”en tikkende bombe”. Næsten hver tredje afrikaner syd for Sahara er mellem 10 og 24 år, og selvom flere og flere er bedre uddannede, konkurrerer de om alt for få jobs. Afrikas vækstbrancher som energi, kommunikation, finans og detailhandel har nemlig ikke genereret særligt mange jobs.

”Jeg har en bachelorgrad, men det kræver de rigtige kontakter at skaffe et job, så nu tjener jeg penge her på gaden, men jeg drømmer om, at komme tilbage på universitetet og gøre min master færdig,” fortæller Grace, som sælger telefonkort uden for Hilton hotel i Nigerias hovedstad, Abuja.

Nigerias problemer med et korrupt og uigennemsigtigt jobmarked endte for nylig tragisk, da 16 nigerianere blev trampet ihjel, fordi der gik panik i den halve million desperate jobsøgere, som
var mødt op til et af regeringens nye jobinitiativer.

Den nigerianske regering er klar over, at det kan få store konsekvenser – ikke bare for den økonomiske udvikling – men også for landets politiske klima, hvis manglen på jobs til unge fortsætter.

”Det er afgørende, at vi spreder væksten til flere sektorer som fx professionel landbrugsproduktion, så vores unge kan få jobs, hvor de føler, at de bruger de færdigheder og teknikker, de har lært,” forklarer Bright Okogu, direktør for Nigerias nationale budgetkontor.

Indtil videre lever omkring 60 procent af alle nigerianerne for under syv kroner om dagen, og mange afrikanske lande har ligesom Nigeria ikke formået at reducere fattigdommen og uligheden på trods af den økonomiske vækst.

Behov for infrastrukturboom

”Hvis flere skal absorberes ind i økonomien, må Afrika gå fra at være et forbrugerkontinent til et producerende kontinent,” lyder vurderingen fra Charles Robertson, cheføkonom ved investeringsfirmaet Renaissance Capital.

”Jeg forventer at se en række afrikanske lande satse på industrialisering i de kommende årtier, men det kræver, at den nødvendige infrastruktur kommer på plads. Uden elektricitet, ordentlige veje og havne er der ikke grundlag for en større industribase.”

Ifølge Deloitte har investorer – ikke mindst fra Kina – allerede kastet over 1.200 milliarder kroner efter 322 afrikanske infrastrukturprojekter. Lige fra veje, jernbaner og rørledninger, der skal forbinde Kenya, Etiopien og Sydsudan, til nye lufthavne i Sierra Leone og Nigeria. Men ifølge Verdensbanken skal det beløb i den kommende tid følges op af over 400 milliarder kroner årligt for at gøre op med Afrikas gevaldige infrastrukturunderskud.

Kun en tredjedel af afrikanere syd for Sahara har adgang til elektricitet, og daglige strømsvigt, omkostninger til generatorer 
og dårlige transportforhold antages at bremse produktiviteten med op til 40 procent.

Bedre ledelse efterlyses

Flere iagttagere peger på, at det i sidste ende handler om at holde de afrikanske politikere ansvarlige for at sikre investeringer i infrastruktur og jobskabelse, så væksten kommer alle til gode.

”Det er afgørende at landenes ressourcer bliver styret, så der skabes vækst, der inkluderer hele befolkningen,” siger Marcelo
Giugale fra Verdensbanken.

For nok er de offentlige finanser i mange lande forbedret sammen med en mere stabil makroøkonomisk politik, men det politiske klima er stadig præget af store problemer med korruption og uklare regelsæt.

”Og så hjælper det ikke de internationale og afrikanske investorer, at der er udbredt usikkerhed om den politiske udvikling efter hvert valg,” siger den nigerianske forretningsmand og investor, Paul Onwuanibe.

”Det største problem er mangel på god regeringsførelse og infrastruktur. Hvis vi kan komme videre på de to punkter, så er der intet, der kan holde os tilbage.” 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet