9.4.2014
af
Stig Nielsen
Kommunistpartiet udfordres i disse år af de sociale medier. Vietnam er det land i Sydøst-asien, der procentvis har haft den største vækst i antallet af internetbrugere. Uofficielle tal taler om, at mere end 22 millioner vietnamesere er på Facebook. Overalt i storbyerne ser man folk begravet i deres smartphones.
Der er en stor dyrkelse af individet på Facebook, men også de politisk aktive er til stede. Via blogs forsøger de at skabe debat og rejse kritik af ting, de finder urimelige inden for systemet. De skal passe på, for mange bloggere er blevet udsat for arrestationer og hårde domme.
”Men bloggerne finder bare på nye måder at fremføre deres kritik på. Fx ved at bruge fiktion i stedet for at komme med en direkte kritik. Eller de stiller spørgsmål i stedet for at anklage. Udviklingen kan ikke stoppes. Det er en logisk forandring på vej,” fastslår en vietnamesisk journalist over for djøfbladet. For en sikkerheds skyld ønsker han dog selv at være anonym.
Ledige stillinger