Milliardauktioner og ostenavne

12.3.2014

af

En ukrainsk rigmand, milliardauktioner og ostekodenavne er alle dele af Randi Wiese Heirungs job. Hun er cand.polit. og arbejder som teleauktionarius i Norge.

Et par gange om året bliver Randi 
Wiese Heirung låst inde i et rum på sit arbejde. Helst et sted uden vinduer.

Vi fanger hende over telefonen fra Lille-sand i Sydnorge. Man mærker glæden og energien gennem telefonrøret, når hun fortæller om sit job.

”Når folk hører, hvad jeg laver, så synes de, det er spændende, men også lidt svært at forstå. Det bliver hurtigt meget fagnørdet og teknisk. Jeg snakker jo bare løs om frekvenser, strategi med at give bud og den slags.”

Kort fortalt er hun auktionarius, når staten i Norge udbyder radiofrekvenser til brug for de store teleselskaber. Selskaberne bruger frekvenserne til at sørge for mobildækning til deres kunder.

”Radiofrekvenser er en begrænset natur-ressource ligesom olie og gas. Derfor administreres de af staten, der tildeler rettigheden til at bruge dem til de, som kan udnytte dem bedst til gavn for samfundet. Det sker gennem auktioner.”

Selve auktionen varer fra en enkelt dag og op til flere uger. Under auktionen sidder Randi og kollegerne låst inde i et rum og er underlagt total tavshedspligt, indtil auktionen er forbi. Teleselskaberne byder på frekvenserne over internettet.

“Mit arbejde starter helt op til to år før selve auktionen, hvor vi går i gang med at analysere, hvad frekvenserne skal bruges til, og hvilke vilkår som skal gælde for tildelingen. For eksempel om der er særlige politiske mål, man ønsker at opnå ved auktionen, eksempelvis mobildækning i udkantsområderne.”

Under sidste auktion brugte Randi og kollegerne ostenavne som kodeord for teleselskaberne.

”Vi omtalte dem som ’Blå mugost’, ’Roquefort’, ’Brunost’ og så videre.”

Under samme auktion skabte en ukrainsk rigmand overskrifter i Norge, da han gennem et nyoprettet teleselskab overbød en stor spiller på det norske marked.

”Vi åbnede buddet og så, at det nye teleselskab havde budt 705 millioner. Stemningen i auktionslokalet var meget anspændt. Det endte med, at et af de etablerede selskaber ikke vandt nogen frekvenser i auktionen.”

Randi blev headhuntet til Post- og teletilsynet i Norge fra Erhvervsstyrelsen i Danmark, hvor hun arbejdede med danske teleauktioner. Hun har på nuværende tidspunkt orlov fra Erhvervsstyrelsen. 

Hvor mange auktioner er der om året?

”Det svinger meget. Jeg har været heldig, at der har været mange tilladelser, der udløb samtidig, for de her tilladelser varer typisk i 15-20 år.”

Hvordan er stemningen i auktionsrummet?

”Den er intens og højkoncentreret. Hver gang jeg taster noget ind i systemet, så er der altid en anden person, der tjekker, at jeg har tastet rigtigt, så vi ikke risikerer at skrive 500 millioner i stedet for 50 millioner.”

Hvor meget plejer I at sælge for på en enkelt auktion?

”Det er meget forskelligt, men det er typisk oppe i flere millioner til et par milliarder. Den seneste auktion var det 1,8 milliard.”

Hvordan er det at arbejde i Norge?

”Omgangstonen er meget mindre formel heroppe. Det er enormt hyggeligt at arbejde her, og der er heller ikke nogen barrierer i forhold til at lave sjov med nogen fra toppen af organisationen. Der er vi nok mere autoritetstro i Danmark.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet